’Det er ikke bygningen, men det der er i jeres hjerter’

„Jeg ved ikke hvad det er der gør det,“ sagde bygningsinspektøren i en by i den amerikanske stat Colorado, „men hvis hele verden var som jer Jehovas vidner, ville der ikke være et eneste problem der ikke kunne overvindes.“

Hvad havde fået denne kommunalembedsmand til at sige sådan? Jo, han havde lige været vidne til at en rigssal — på mindre end to dage — var blevet rejst fra grunden og nu stod færdig som tilbedelseshus! Frivillige arbejdshold bestående af Jehovas vidner havde arbejdet i døgndrift for at bygge en mødesal til den stedlige menighed af Jehovas vidner.

Nu, 42 timer efter at lyden af hammer mod søm havde bekendtgjort at byggearbejdet var gået i gang, samledes menigheden til sit første møde i den nye rigssal. Inden mødet begyndte bad bygningsinspektøren, som var til stede for at underskrive og overdrage bygningsattesten, om tilladelse til at sige et par ord til menigheden.

„I forbavser mig!“ sagde han. „Jeg vil bare gerne sige at det har været en ære for mig at få lov til at samarbejde med jer. Jeg har arbejdet sammen med byggehold overalt på jorden, men jeg har aldrig set en enhed, en energi, et samarbejde og en kammeratlighed som den I alle har vist.“ Han anførte følgende eksempel: „Jeg så en tømrer komme ned fra taget og give sig i kast med at skovle sten. Det er ikke noget der normalt forekommer. I har et gå-på-mod som jeg ganske enkelt ikke kan fatte!“

I Canada og USA bygges der hver måned mindst 15 rigssale på to dage ved hjælp af frivillig arbejdskraft. En rigssal af gennemsnitsstørrelse har et gulvareal på 370 kvadratmeter og siddepladser til 200. Nogle af dem er blevet opført på mindre end 24 timer! Hvad ville bygningsinspektøren mon have sagt til det?

Til sidst var øjeblikket inde til at bygningsattesten skulle underskrives. Da det var sket sagde inspektøren til menigheden: „Jeres bygning har [af kommunens planudvalg] fået betegnelsen kirke, men det er ikke bygningen der gør den til en kirke — det er det der er i jeres hjerter der vil gøre den til en kirke. Jeg har inspiceret en masse kirker her i byen, men dette er langt den mest gennemførte af dem alle. Den opfylder rigeligt de kommunale krav.

Næste gang nogen spørger hvem I er, så sig ikke hvad I hedder, men sig at I er Jehovas vidner — og vær stolte af det!“

Til slut sagde inspektøren: „Gud velsigne denne bygning. Det er jeg sikker på at han vil!“