Unge spørger:

Hvorfor bekymre sig om sine karakterer?

„KARAKTERGIVNING er moralsk forkert, er uden praktisk betydning og virker hæmmende på lysten til at lære noget.“ Denne slutning er James Bellanca, der er lærer, kommet til efter at have lagt mærke til den „negative virkning“ karaktergivningen har haft på hans egne børn. I det forrige nummer af Vågn op! fortalte vi om nogle af disse problemer. Men bør de negative sider få én til at feje karaktergivningen til side og betragte den som uden betydning? Nej! Der er imidlertid nogle vanskeligheder der skal overvindes.

„Man klarede sig bedst ved at gætte“

En 17-årig beskriver de prøver en lærer gav eleverne, som „prøver på simpel udenadslæren. Man behøvede ikke at tænke“. Man hører nogle beklage sig på samme måde over hjemmeopgaver. „Nogle gange giver de én noget helt meningsløst hjemmearbejde for, som for eksempel at lave en tegning,“ siger 14-årige Les. „På vores skole,“ tilføjer 17-årige Heather, „har man det svært hvis man ikke er kunstnerisk anlagt.“ I denne forbindelse hævder selv nogle fremtrædende skolefolk, som for eksempel dr. William Glasser, at skolen ofte forsømmer at lære eleverne at tænke, analysere og ræsonnere. Og det må indrømmes at det er lettere at bedømme elevernes evne til at lære udenad end deres evne til at ræsonnere. Én siger: „[Lærerens] prøver drejede sig om små detaljer, og man kunne få samme karakter hvad enten man læste lektier eller ej. Man klarede sig bedst ved at gætte.“

Ved at gætte eller i sidste øjeblik at lære tingene udenad kan man måske nok få nogle højere points i en prøve, men hvor meget af det husker man? Og hvis man ikke har lært at regne, hvor megen nytte er høje karakterer så til den dag man har brug for at kunne regne lidt for at afstemme sin checkkonto? Og hvad der er endnu værre: Hvis man begynder at snyde — hvad der var almindeligt blandt foruroligende mange, nemlig 55 procent, af de unge der var med i en undersøgelse — hvilken værdi har så topkaraktererne i ens karakterbog?

Opdyrk „evnen til at tænke“

Mange lærere er naturligvis klar over disse problemer og tilrettelægger prøver og hjemmeopgaver som er stimulerende og som der ligger en udfordring i. Men hvad nu hvis man går i en klasse hvor det at gætte eller lære udenad synes at være vejen til succes — hvor det at lære noget står i skyggen af gode karakterer? Forstå at det ikke er nok blot at få gode karakterer. Sæt dig som mål at opdyrke det Salomon kaldte „evnen til at tænke“. (Ordsprogene 1:4, NW) Det vil sige evnen til at tilegne sig oplysninger og drage fornuftige, praktiske slutninger ud fra dem.

Hvordan får man denne evne? Salomon siger: „Den vise høre og øge sin viden.“ (Ordsprogene 1:5) Hør efter hvad læreren siger, også selv om han eller hun ikke er nogen oratorisk begavelse. Hvis det er muligt, så sid oppe foran i klassen. Stil spørgsmål. ’Øg din viden’ ved at grave dybere ned i emnet, især hvis du synes det er et kedeligt emne. Nøjes ikke med det der måske vil dukke op i en eller anden prøve.

En anden måde er at prøve at finde den praktiske værdi af det man lærer. Her har gudfrygtige unge et virkeligt fortrin, for Bibelen siger: „[Jehovas] frygt er kundskabs begyndelse.“ (Ordsprogene 1:7) Lad os for eksempel tage fysiktimerne. At lære naturlovene synes måske at være besværligt og kedeligt. Men gudfrygtige unge ønsker at lære så meget som muligt om deres Skaber. De ved at Guds ’usynlige egenskaber ses klart’ i skaberværket. (Romerne 1:20) Fysiktimerne kan derfor give dig lejlighed til at få større indblik i den visdom Jehova har lagt for dagen i forbindelse med skabelsen.

Hvad med historie? Den kristne er interesseret i historie fordi den så ofte har forbindelse med gennemførelsen af Jehovas hensigter. De syv store verdensmagter (deriblandt den nuværende anglo-amerikanske) er beskrevet i selve Bibelen. (Åbenbaringen 17:10; Daniel, kapitel 7) Det er trosstyrkende at se hvor nøjagtigt disse profetier opfyldes.

Hvis du er interesseret i timerne, kan det medvirke til at du får „evnen til at tænke“.

Dårlige resultater

Især hvis man arbejder hårdt for at klare sig godt, kan det være meget ødelæggende for ens selvrespekt hvis det går skidt. Nogle drager derfor samme slutning som James Bellanca, der er omtalt i begyndelsen af artiklen, nemlig at karaktersystemet burde afskaffes. Skolemanden Max Rafferty siger imidlertid: „Så længe man lever, bedømmes man efter hvad man ved, efter hvor godt man klarer sig . . . En skole der forleder børnene til at tro at livet er en dans på roser, er ikke nogen skole. Det er en drømmefabrik.“ Paul Copperman påpeger noget lignende i sin bog The Literacy Hoax (Læse- og skrivefærdigheds-„nummeret“): „Pædagoger der, for ikke at skade barnets selvagtelse, sænker eller afskaffer normer, risikerer at skade det langt alvorligere ved at sende det ud i verden dårligt rustet til at overleve og fungere.“

Der er for nylig udkommet en rapport om undervisningen i USA med titlen „En nation i fare“, og den viser hvor mange ’dårligt rustede’ mennesker der findes alene i De forenede Stater. „Godt 23 millioner voksne amerikanere er funktionelle analfabeter når de stilles over for hverdagens simple prøver på læse- og skrivefærdighed samt opfattelsesevne,“ hævdes det i rapporten. Så selv om du måske nu og da kommer ud for den ydmygende oplevelse det er ikke at klare en prøve, eller at komme hjem med en dårlig karakterbog, så glem ikke at det kan være langt værre at gå ud af skolen uden at have lært noget eller uden at være forberedt på livet udenfor.

„Meget stressende“

„På vores skole er eleverne ligeglade med om de består eller ej,“ hævdede en gruppe unge i skolealderen da de blev spurgt om det var stressende at gå op til prøver. Men da de blev spurgt om hvordan det var at komme hjem med resultaterne af denne tilsyneladende ligegyldighed — en dårlig karakterbog — sagde nogle: „Det er meget stressende!“

Ja, frygten for at skuffe forældrene har til tider affødt opfindsomme kneb. „Jeg plejede at lægge min karakterbog på køkkenbordet, gå ovenpå og prøve at sove indtil næste dag,“ siger en. En anden fortæller: „Jeg ventede med at vise min moder den indtil sidste øjeblik. Jeg rakte hende den om morgenen lige når hun skulle til at tage på arbejde, og sagde: ’Du skal lige underskrive det her.’ Så havde hun ikke tid til at sige noget“ — i hvert fald ikke på det tidspunkt.

„Jeg rettede ganske enkelt i min karakterbog,“ siger en pige. „Men jeg blev afsløret,“ fortæller hun. „Læreren ringede til min moder og sagde at hun håbede at jeg ville klare mig bedre i næste termin. Min moder svarede: ’Men hun fik da 85 [af 100 mulige]!’ Så blev hun klar over at jeg havde ændret sekstallet til et ottetal.“

Karaktererne kan åbenbart være afgørende for om der er krig eller fred mellem børnene og forældrene. Forfalskninger eller opfindsomme kneb er imidlertid ikke de rigtige midler til at bevare freden. Dine forældre bekymrer sig med rette om de fremskridt du gør i skolen. Forstå at de ønsker det bedste for dig og at de ved hvor vigtigt det er at du klarer dig godt i skolen. Det er sandt at nogle forældre måske stiller lidt for store krav. Hvis det er tilfældet, giver highschool- lærer Barbara Mayer dette råd: „Hvis du føler at dine forældre forventer mere af dig end du faktisk kan præstere, kan et lille forsøg på at tale med dem om det, måske hjælpe meget.“

I de fleste tilfælde ønsker dine forældre dog blot at dine karakterer skal fortælle noget om dine evner. Hvis dine karakterer er dårlige, trænger du måske til lidt opmuntring — eller tugt. „Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring,“ sagde Salomon. (Ordsprogene 1:8) Hvis der er en gyldig undskyldning for dårlige karakterer (måske er du fysisk eller følelsesmæssigt ude af balance), skal du naturligvis fortælle dine forældre det. Måske kan de hjælpe dig.

Hvor vigtige er karakterer? Selv om der er minusser ved karaktersystemet, og karaktererne ikke altid giver det sande billede, er de ikke desto mindre nyttige. På trods af alle de fejl og problemer der er forbundet med dem, kan de hjælpe dig, dine lærere og dine forældre til at se hvilke fremskridt du gør i skolen. Betragt ikke karaktersystemet som en fjende. Betragt det som en udfordring. Drag fuld nytte af de muligheder du har for at lære mens du går i skole. Og husk, som en forfatter har sagt: „Den virkelige uddannelse i livet foregår i hovedet og kan ikke læses i karakterbogen.“

[Illustration på side 13]

Hør efter og stil spørgsmål — og du vil få meget mere ud af klassedrøftelserne