MEPS — et spændende fremskridt i den grafiske branche

PÅ SIDE 2 i dette blad har du muligvis lagt mærke til oplysningen om at Vågn op! udgives på 51 sprog. Dets søsterblad Vagttårnet udgives på 102 sprog. Hver måned året rundt trykkes der i alt omkring 40 millioner eksemplarer af disse to blade.

Dertil kommer de øvrige bøger og brochurer som Vagttårnsselskabet udgiver som hjælp til forståelse af Bibelen; disse udgives på over 165 sprog, og i et samlet oplag på mange millioner hvert år. Har du nogen sinde tænkt på hvor stor en bedrift det er at fremstille alt dette læsestof på så mange sprog? Det er en meget stor og meget kompliceret opgave.

Bladene og bøgerne udgives først på engelsk. For bladenes vedkommende varer det almindeligvis tre til seks måneder før det samme stof udkommer på andre sprog. (Vagttårnet på dansk udkommer i øjeblikket tre måneder efter den engelske udgave, og Vågn op! tre og en halv måned efter den engelske.) For bøgernes vedkommende kan det på nogle sprog vare flere år før de ivrigt ventende læsere modtager en oversættelse på deres eget sprog. Men her træder MEPS-systemet ind og åbner vej for helt nye muligheder.

Hvad er MEPS-systemet? Hvorfor blev det udviklet?

MEPS er en forkortelse af det engelske udtryk Multilanguage Electronic Phototypesetting System (elektronisk fotosatssystem til mange sprog). Det er et system som Jehovas Vidner selv har udviklet med henblik på hurtig udgivelse af trykt materiale på mange sprog. De har gjort dette selv, fordi der ingen steder i verden fandtes et system der kunne behandle tekst på de mange sprog Jehovas Vidner udgiver bibelsk læsestof på.

Hvorfor kunne man ingen steder i verden finde et system til behandling af tekst på mange sprog? Kort sagt fordi udgivervirksomhed normalt drives med henblik på profit — og på mange af de sprog Vagttårnsselskabet arbejder med, ville der ikke være udsigt til en tilstrækkelig stor fortjeneste ved udviklingen af et databaseret tekstbehandlingsanlæg. Jehovas Vidner arbejder imidlertid ikke med henblik på profit. Når de udgiver bibelsk læsestof er det ene og alene for at kunne hjælpe mennesker af alle nationer og tungemål til at lære om Jehova Gud og hans rige. — Mattæus 6:9, 10; 24:14.

Ingen organisation i verden var bedre end Jehovas Vidner i stand til at udvikle et sådant system. Af hvilken grund? Fordi Jehovas Vidner allerede i en periode har arbejdet med oversættelse af læsestof til over 165 sprog. Fra deres egne oversættere kunne de derfor skaffe de oplysninger angående sprogenes karakter som var nødvendige for at man kunne udvikle MEPS-systemet.

Udviklinger i branchen førte frem til MEPS-systemet

Som mange læsere ved, har produktionsmetoderne inden for den grafiske branche gennemgået en rivende udvikling i den sidste snes år. Siden 1800-tallet havde man arbejdet med sættemaskiner, hvori smeltet bly blev støbt til linjer med et spejlvendt billede af den tekst der skulle trykkes. Disse linjer blev sat op i sider af en håndsætter. En sådan sats kunne benyttes direkte på en fladpresse, eller man kunne tage en afstøbning af satsen og anbringe den på valserne på en rotationstrykkemaskine. Denne metode, baseret på bly, kaldes bogtryk.

I begyndelsen af tresserne blev næsten alle aviser, blade og bøger fremstillet i bogtryk. I dag er denne metode næsten helt forsvundet. Den blyfremstillede sats blev forældet næsten fra dag til dag. Snart var ethvert trykkeri der benyttede sig af blystøbt sats, tvunget til at skifte metode hvis det ikke skulle gå nedenom og hjem. Så godt som alle aviser, blade og bøger trykkes nu ved den litografiske metode der kaldes offset.

I januar 1978 begyndte man på trykkeriet ved Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York, at trykke med offset på rotationstrykkemaskiner. Den første offsetpublikation var Min bibelhistoriebog, der indeholder farveillustrationer. Ved offset består trykpladen ikke af „bakker og dale“ (som ved bogtryk, hvor det billede hvoraf man ønsker et aftryk, er forhøjet i forhold til resten af trykpladen), men hele trykpladen er i samme plan. Trykpladerne til brug ved offset er fremstillet på basis af et fotografi af den side der skal trykkes.

Da de tynde offsetplader til Min bibelhistoriebog og andre af Vagttårnsselskabets publikationer skulle produceres, måtte man først fremstille en gammeldags blysats af teksten, derefter tage nogle aftryk, og så fotografere disse. Filmnegativerne blev derefter monteret sammen med negativer af illustrationerne. Det var denne langsomme metode, hvorved man brugte bly ved satsfremstillingen, der måtte erstattes af en ny og hurtigere metode. En gruppe Jehovas vidner undersøgte hvordan dette kunne gennemføres.

To arbejdshold

Disse Jehovas vidner indså at der måtte udvikles et databaseret system til satsfremstilling ved trykkeriet i Brooklyn. Samtidig forstod de at der måtte udvikles et system der kunne bruges til fremstilling af sats på mange sprog, og som kunne anvendes på de mange andre trykkerier Jehovas Vidner har rundt om i verden.

For at opfylde disse krav begyndte ét arbejdshold af Jehovas vidner i Brooklyn at arbejde på et system der omfattede en stor IBM-datamat samt IBM-tekstbehandlingsanlæg og en Autologic-fotosætter. Omkring 160 kilometer derfra, ved Watchtower Farms i nærheden af Wallkill i staten New York, begyndte et andet arbejdshold at udarbejde et „hjemmeproduceret“ system, som de kaldte MEPS.

Ved en fremragende indsats lykkedes det Brooklyn-holdet at udarbejde programmer (software), hovedsagelig ved hjælp af IBM-udstyr (hardware). IBM kaldte senere dette program for „Integrated Publishing System“, forkortet til IPS. Det ansete fagblad Seybold Report on Publishing Systems (12. årgang, nr. 1, 13. september 1982) bragte denne kommentar:

„IBM prøver igen at komme til at spille en større rolle i branchen, og det middel hvorved den håber at kunne gøre det, er en spændende pakke kaldet ’Integrated Publishing System’ (IPS). Det er ikke IBM der har udviklet IPS,“ indrømmes det i rapporten, „det er derimod Vagttårnet, Jehovas Vidners udgivervirksomhed, der har skabt systemet, i første række til intern brug.“

I lighed med MEPS er IPS et system der kan anvendes til mange sprog, ja, i sidste instans til et hvilket som helst sprog i verden. Ved hjælp af IPS har man i Brooklyn allerede nu fremstillet publikationer på over 90 sprog. Omkring 140 terminaler er tilsluttet dette omfangsrige og alsidige system; terminalerne har adgang til en fælles database.

Som konklusion hedder det i bladet Seybold: „Vi kan ikke give vagttårnsfolkene andet end ros for deres opfindsomhed, initiativ og indsigt. Kun de færreste i dag er tilstrækkelig fremsynede eller dristige til at give sig i kast med en sådan opgave, specielt når der skal begyndes helt fra bunden. . . . Vi ved ikke præcis hvordan æren skal fordeles, men de fortjener alle sammen stor ros.“

Beskrivelse af MEPS-systemet

I mellemtiden havde arbejdsholdet på Watchtower Farms taget en endnu større udfordring op — de benyttede ikke datamater fra IBM eller noget andet kommercielt firma, men skulle selv bygge alle de vigtigste dele af udstyret. Billedet på side 17 viser de forskellige dele hvoraf MEPS-udstyret består. Det meste af dette blev bygget af Jehovas vidner på Watchtower Farms.

Hjertet i hele systemet er MEPS-datamaten, som er indkapslet i en pæn, kompakt boks der måler 101,6 centimeter i højden, 91,4 centimeter i bredden og 86,4 centimeter i dybden. Den indeholder i hundredvis af integrerede kredsløb, som giver datamaten kapacitet til at behandle det arbejde der udføres på fire forskellige terminaler.

En af disse terminaler ses også på illustrationen. Den består af et tastbord (som ligner tastaturet på en skrivemaskine, men er større), og en skærm hvor teksten fremtræder. I størrelse svarer skærmen omtrent til en side i Vågn op! eller Vagttårnet. Tastbordet har sin egen mikrodatamat (16 bit), som styrer de 182 taster. Hver tast har fem forskellige funktioner, så tasterne i alt repræsenterer 910 kommandoer, bogstavtegn eller kombinationer.

Terminalerne er fremstillet til at kunne udføre to grundlæggende opgaver. Den første opgave er selve indtastningen af en tekst. Her fungerer terminalen faktisk som en skrivemaskine, bortset fra at den tekst man skriver, ikke kommer til at stå på et stykke papir men på en skærm. Hvis man har brug for at se teksten på papir, lader man den blot udskrive på en „printer“ (der virker som en meget hurtig skrivemaskine). Printeren udskriver den indtastede tekst på almindelige papirark. Her kan man så læse og korrekturlæse teksten på almindelig vis.

Husk imidlertid at noget af det enestående ved MEPS-systemet er dets evne til at behandle mange forskellige sprog. Ved indtastning af en ganske enkel kommando kan man ændre tastbordets funktion, sådan at man kan indtaste en tekst på et hvilket som helst af de sprog systemet har program til. Der er i princippet ingen grænser for hvor mange sprog det kan behandle. (Det kan dog ikke oversætte.) Systemet er allerede programmeret til tekstbehandling på over 130 sprog.

Lad os nu se på terminalens anden grundlæggende funktion. Når en tekst er blevet indtastet, hvilket sprog det end er på, kan man ved at betjene nogle få taster ændre terminalens funktion sådan at den nu kan ombryde teksten og stille den op i sider med det ønskede udseende. Enhver del af teksten kan sættes i den skriftstørrelse og med den bogstavtype man ønsker. Der kan også laves indhug og lignende på de steder hvor der på den færdige side skal være overskrifter, billeder, billedtekster med mere. Når denne markering er foretaget bliver teksten „hældt på“, idet den selv udfylder spalterne og finder vej rundt om billeder og andet. Bemærk eksemplet på side 20, hvor en side fra Vågn op! vises på en skærm.

Når teksten til en publikation nu er blevet ombrudt på terminalen, hvordan overføres den da til trykplader der kan monteres på en offset-trykkemaskine? Det sker ved hjælp af MEPS-fotosætteren. Denne befinder sig i et kabinet som måler 106,7 centimeter i højden, 85,1 centimeter i bredden og 81,3 centimeter i dybden og fremtræder i en udførelse der svarer til det øvrige MEPS-udstyr. Ved hjælp af en ganske tynd lysstråle, der kan sammenlignes med en fin malerpensel, gengiver fotosætteren et billede af teksten på fotografisk papir, nærmest ligesom et TV-apparat gengiver et billede på skærmen. Når fotopapiret er færdigbehandlet, affotograferes det, og den fremkomne film bruges ved fremstillingen af offsetplader.

MEPS fremstiller bogstavtyper

En trykt tekst kan fremtræde i mange forskellige skriftarter — for eksempel fed, halvfed eller kursiv skrift. På side 2 i dette blad forekommer en del forskellige skriftarter. I de sidste to år har MEPS-udstyret fremstillet typer til skriftarter på over 100 forskellige sprog. Hvordan gøres dette?

Først tegnes bogstavet („karakteren“) af en tegner. Tegningen sættes foran et TV-kamera, som omdanner bogstavet til en kombination af småprikker på en TV-skærm. Mønsteret af disse prikker bliver registreret og ad elektronisk vej overført til MEPS-datamaten. Karakteren bliver „redigeret“ på MEPS-skærmen ved fjernelse eller tilføjelse af nogle prikker, og den færdige karakter bliver nu oplagret i datamaten.

En imponerende bedrift

I skrivende stund er der fremstillet over 25 MEPS-enheder og to fotosættere. (Siden er der fremstillet en del flere.) Der er allerede installeret MEPS-systemer i Tyskland, Canada, Spanien, Holland, Schweiz, Grækenland, England, Frankrig og Danmark samt på Filippinerne. Snart vil der blive afsendt lignende systemer til mange andre lande i verden.

Da MEPS-udstyret ankom til Grækenland sidst på sommeren 1983, sagde toldinspektørerne: „Hvem har fremstillet denne datamat?“

„Det har vi — Jehovas Vidner i Amerika,“ lød svaret. Det troede tolderne ikke på. Da man viste dem et eksemplar af den omtalte Seybold Report, blev de ikke alene overbevist — de måtte ryste på hovedet af forbløffelse. I Seybold-artiklen om MEPS-systemet stod der blandt andet:

„Besøg på Watchtower Farms. Vi fik lejlighed til at se nogle af de nyheder der er under udvikling, da vi aflagde besøg på Watchtower Farms. Dette er, som navnet antyder, et landbrugscenter, og her produceres fødevarer til brug på stedet og for vagttårnsgruppen i Brooklyn. Men der foregår også meget andet vagttårnsarbejde. Ligesom i Brooklyn er der her en stor trykkeri- og forsendelsesvirksomhed. Flere hundrede mennesker [over 800] bor og arbejder her.

Afdelingen for udvikling af hardware og software på Watchtower Farms er meget imponerende. Maskinkode-programmering foretages på en gruppe indbyrdes forbundne Intel-udviklingssystemer. Til hardware-arbejdet anvendes et veludstyret prototype-laboratorium. I nærheden står nogle færdige systemer hvorpå nyt software afprøves og nye operatører oplæres.

Nyt software. Vi så en hel række nyheder som er under udvikling. Der udvikles programmer til hebraisk, arabisk og andre højre-til-venstre-sprog, og de dertil hørende ændringer i løberens [cursor’ens] bevægelser osv. blev demonstreret under vort besøg. Systemet er udviklet specifikt med henblik på Vagttårnets mangesprogede udgiveraktivitet, og mange træk ved systemet tager sigte på sprogskift, for eksempel tastbordet der kan omdefineres . . . Desuden er karakterlageret stort nok til sprog der (som japansk og kinesisk) indeholder tusinder af forskellige karakterer.

Med henblik på de utallige former for orddeling der praktiseres i verden har Vagttårnet sammensat et spørgeskema som det sender til sine kontorer i hvert land for at finde frem til orddelingsreglerne. Ud fra dette spørgeskema udvikler man den rigtige kombination af tabeller, algoritmer og undtagelseslister. . . .

Fotosætterprojektet. Gruppen på Watchtower Farms har også fremstillet prototypen til en fotosætter.“

Arbejdet med MEPS

I over et år har Watchtower Farms dannet rammen om studieophold, hvor Jehovas vidner fra over 20 lande i verden er kommet for at blive oplært i arbejdet med MEPS. Udstyret er så enkelt at de der har forhåndskendskab til maskinskrivning og ombrydning, på kun 14 dage lærer at indtaste og ombryde teksten ved skærmen. Nogle er blevet der i længere tid for at lære hvordan udstyret opstilles og vedligeholdes. Da MEPS-udstyret kom til Grækenland, var der således en tysk broder der rejste med for at opstille det.

I øjeblikket fremstilles Vagttårnet og Vågn op! ved hjælp af MEPS-systemet på sprog som ukrainsk, arabisk, ungarsk, polsk, tysk, samoansk, græsk, maltesisk og dansk, og efterhånden vil det ske på mange, mange andre sprog. Bibler, bøger og brochurer fremstilles også ved hjælp af MEPS-datamaten. På et stort afdelingskontor som det tyske kan man foretage alle operationerne, lige fra den oversatte tekst på tysk bliver indtastet, til den færdige publikation bliver trykt. I Tyskland benyttede man en fotosætter fra et kommercielt firma, indtil MEPS-fotosætteren blev færdig.

På afdelingskontorer hvor man ikke selv har trykkeri, sender man den tynde MEPS-diskette hvorpå den oversatte og ombrudte publikation er indført, til et af vore trykkerier, for eksempel i Tyskland. Der „aflæses“ disketten, publikationen bliver fotosat, der bliver fremstillet trykplader, og publikationen bliver trykt og returneret i færdig stand til det afdelingskontor der bestilte den.

I dag er MEPS med til at nedbringe produktionstiden for publikationer på mange sprog. Som eksempel kan vi nævne Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, en 256-siders bog der med spænding afventes i mange lande. Kort efter at den i sommeren 1982 blev udgivet på engelsk, blev den oversat til arabisk. Men problemet var at få den oversatte tekst gjort trykklar. Hvordan kunne dette lade sig gøre, efter at blyteknikken snart var helt forsvundet?

Det ville tage mange uger at sætte den oversatte tekst på en sættemaskine og derefter lade håndsættere stille blylinjerne op i sider. Meget belejligt var MEPS-systemet imidlertid netop blevet programmeret til arabisk, som læses fra højre mod venstre. I løbet af to uger sidste efterår blev hele bogen indtastet. Derefter blev den ombrudt på MEPS-terminalen og gjort klar til sidste korrekturlæsning og til tryk. Det arabiske Jehovas vidne der betjener MEPS-enheden, nævner én af grundene til at arbejdet er blevet lettere og hurtigere:

„Arabiske bogstaver skrives på fire forskellige måder, alt efter hvor de forekommer i et ord eller en sætning,“ fortæller han. „Hvis et bogstav står i begyndelsen af et ord, skrives det på én måde, i midten af et ord skrives det på en anden måde, ved slutningen på en tredje måde, og hvis det står for sig selv skrives det på en fjerde måde. En arabisk sættemaskine må have en tast til hver af de utallige variationer der findes af de 22 arabiske bogstaver, som skrives på fire forskellige måder. MEPS er imidlertid programmeret sådan at der kun er ét anslag for hvert arabisk bogstav. Datamaten afgør selv, ud fra bogstavets stilling i et ord eller en sætning, hvordan det skal skrives. I kan sikkert forestille jer at det gør det både lettere og hurtigere at indtaste teksten på MEPS.“

Ja, MEPS-systemet gør det lettere at udgive læsestof på mange sprog. Systemet er enestående derved at det ikke er fremstillet til kommerciel brug, skønt dets store alsidighed har gjort stærkt indtryk på mange kommercielle foretagender. Efterhånden vil systemet uden tvivl blive brugt i stadig højere grad i arbejdet med at fremstille bibelsk læsestof som kan hjælpe mennesker af alle nationer og tungemål til at lære om Jehova Gud og hans rige.

[Tekstcitat på side 18]

Der er i princippet ingen grænser for hvor mange sprog MEPS-systemet kan programmeres til at behandle

[Illustrationer på side 17]

1. MEPS-datamat

2. Printer

3. Skærm

4. Tastbord

5. MEPS-fotosætter

[Illustrationer på side 20]

Når teksten til en artikel er blevet indtastet, kan den, som vist her, sættes op i sider (ombrydes) ved samme terminal

[Illustration på side 21]

Ved digitalisering af en skrifttype bliver modeltegningen af et bogstav (1) fotograferet af et TV-kamera (2), omdannet til et system af prikker på TV-skærmen (3), overført til datamatens skærm (4), finjusteret og derefter oplagret i datamaten (5)