MEPS-systemet — hvad det kan og ikke kan

„DET er vel nok dejligt at I har fået MEPS-systemet,“ sagde et medlem af staben på Vagttårnets hovedkontor i Brooklyn til en der arbejder i skriveafdelingen samme sted. „Nu må det være let for jer at skrive artikler.“

Den pågældende troede oprigtigt at MEPS, en forkortelse af det engelske udtryk Multilanguage Electronic Phototypesetting System (elektronisk fotosatssystem til mange sprog), på en eller anden måde kunne gøre det let at skrive artikler. Med et overrasket smil forsikrede skribenten ham om at det ikke er maskiner men mennesker der skriver artiklerne.

Hvad kan MEPS-systemet da? Letter det virkelig arbejdet med at skrive artikler? Og i så fald, på hvilken måde? Kan det oversætte tekst fra ét sprog til et andet?

MEPS og skrivning

MEPS er et datamatsystem til behandling af materiale før trykning, især med henblik på offset. Hjertet i hele systemet er MEPS-datamaten, som er indkapslet i en boks der måler omkring en meter på hver led. Når den indtastede tekst skal stilles op i sider sker det elektronisk ved hjælp af en MEPS-skærmterminal. På en MEPS-fotosætter fotosættes teksten dernæst i den form der benyttes ved fremstilling af trykplader til offset-trykkemaskinerne. På Watchtower Farms i den nordlige del af staten New York har Jehovas Vidner egenhændigt udviklet og bygget MEPS-datamaten, skærmterminalen og fotosætteren.

Der er imidlertid også forbundet nogle IBM-terminaler med MEPS-datamaten, og de overfører alt hvad der indtastes på dem til MEPS-datamaten. Det er sådanne IBM-terminaler som de skribenter der arbejder i Vagttårnsselskabets skriveafdeling i Brooklyn i New York, benytter ved indtastning af teksten. Gør brugen af dette udstyr det lettere at skrive en artikel?

Nej. Det at skrive er et skabende arbejde der kun kan udføres af et menneske, ikke af en maskine! Maskinen — i dette tilfælde IBM-terminalen — tjener dybest set samme funktion som en skrivemaskine. Faktisk ligner dens tastatur i alt væsentligt tastaturet på en skrivemaskine. Den største forskel er at den tekst man skriver, ikke kommer til at stå på et stykke papir men på en skærm. Hvis man har brug for at se teksten på papir, lader man den blot udskrive på en „printer“. Denne printer udskriver den indtastede tekst på almindelige papirark.

Med hensyn til at formulere teksten er MEPS-systemet altså ikke til hjælp for skribenten. Alligevel kan en dataterminal lette arbejdet for en skribent på flere betydningsfulde måder. Hvordan det? Jo, den har langt flere anvendelsesmuligheder end en skrivemaskine. Stavefejl kan let og hurtigt rettes. Ved at betjene nogle få taster kan man flytte ord, sætninger og paragraffer fra ét sted til et andet i teksten. Dette er en hjælp for skribenten, idet han straks kan se resultatet af sine ideer.

I fremtiden vil et kartotek over Vagttårnsselskabets publikationer, kaldet en database, blive tilgængeligt på MEPS-systemet i Brooklyn. Dette vil gøre det muligt for en skribent at kalde oplysninger frem på skærmen om et givet emne fra forskellige publikationer, for eksempel Bibelen, Aid to Bible Understanding og andre bøger, og måske fra alle de blade Selskabet har udgivet de sidste hundrede år. Dette vil uden tvivl også vise sig at være nyttigt for skribenterne.

Nu tænker du måske: Hvis MEPS-systemet kun virker som en slags avanceret skrivemaskine, hvorfor har man da brugt så mange kræfter og penge og så megen tid på at udvikle dette datamatsystem?

Tekstbehandling før trykning

Den fundamentale grund er at hele trykkeindustrien er gået væk fra bogtryk og blyfremstillet sats, og over til offset. Ved bogtryk bliver smeltet bly støbt til linjer på en sættemaskine. Hele trykpladen med teksten og illustrationerne, der er forhøjede i forhold til resten, monteres så på trykkemaskinen. Ved offset overføres en fotomontage af tekst og illustrationer på de sider der skal trykkes, fotografisk til trykpladens overflade.

MEPS-systemet blev navnlig udviklet som en erstatning for de metoder der blev forældede da man gik bort fra bogtryk med blystøbt sats. Det var også nødvendigt at udvikle det fordi det eksisterende fotosætterudstyr slet ikke kunne dække vort behov for tekstbehandling på mange sprog. MEPS-systemet har vist sig at være et godt og effektivt redskab. Lad os for eksempel se på hvad der sker efter at en artikel til Vågn op! er blevet skrevet, redigeret og godkendt og er klar til trykning.

Som tidligere nævnt oplagres artiklen i MEPS-datamaten efter at være blevet indtastet på IBM-terminalen. Artiklen kan nu kaldes frem på MEPS-skærmen og sættes op i sider (ombrydes) ved samme terminal. Enhver del af teksten kan sættes i den skrifttype og -størrelse man ønsker. Når teksten er klar bliver den „hældt på“, idet den selv udfylder spalterne og finder vej rundt om billeder og andet.

Nu spekulerer du måske på hvordan teksten overføres fra terminalen til trykplader der kan monteres på en offset-trykkemaskine. Dette sker ved hjælp af MEPS-fotosætteren. Denne maskine gengiver et billede af teksten på fotografisk papir, nøjagtig som den var blevet sat op på skærmen. Når fotopapiret er behandlet, affotograferes det, og den fremkomne film bruges ved fremstillingen af offsetplader.

Kan MEPS oversætte?

Noget af det enestående ved MEPS-systemet er dets evne til at behandle mange forskellige sprog. Dette har Jehovas vidner et stort behov for, eftersom de regelmæssigt udgiver læsestof på over 150 sprog. Systemet er dog allerede nu programmeret til tekstbehandling på næsten 200 sprog! Men vil det da sige at MEPS-systemet kan oversætte trykt materiale fra for eksempel engelsk til dansk?

Nej. Det skal her understreges at mens MEPS-systemet kan behandle mange forskellige sprog, kan det ikke oversætte fra ét sprog til et andet! Den egentlige oversættelse må foretages af mennesker. Maskiner kan ikke foretage nogen brugbar oversættelse, og derved erstatte menneskehjernen. MEPS-terminalen er konstrueret til at kunne vise mange forskellige sprogs særlige alfabet eller tegn på skærmen. Hvordan kan dette gå til? Jo, tasterne i tastaturet er konstrueret på en sådan måde at deres funktion kan ændres. Dette betyder at systemet kan behandle et hvilket som helst af de sprog det er programmeret til.

Lad os illustrere dette ved at se på hvad der sker hvis en dansk oversætter arbejder ved en skrivemaskine og oversætter en tekst fra engelsk til dansk. Oversætteren har den engelske, trykte tekst foran sig. Idet han nu benytter sin kundskab om begge sprog, oversætter han tankerne fra engelsk sådan at den danske læser kan forstå de ideer den engelske skribent har søgt at videregive. Men oversætteren kan ikke nedskrive den danske tekst på en engelsk skrivemaskine. Hvorfor ikke? Fordi det danske sprog har nogle bogstaver der ikke findes på en engelsk skrivemaskine. Oversætteren har brug for en dansk skrivemaskine. Netop dette behov dækker MEPS-terminalen. Ved indtastning af en ganske enkel kommando kan tastbordets funktion ændres så det passer til det danske sprog.

Men som tidligere nævnt er det ikke kun dansk og engelsk MEPS-systemet kan behandle — det er næsten 200 sprog! Og som du sikkert ved, har mange sprog — for eksempel armensk, koreansk, russisk og arabisk — et alfabet der er helt forskelligt fra vort. Der findes også ikke-alfabetiske sprog, som kinesisk og japansk. Disse er MEPS-systemet nu ved at blive programmeret til. Nogle sprog læses fra venstre til højre mens andre læses fra højre til venstre. Det har ikke været nogen lille opgave at programmere MEPS-systemet til at kunne behandle alle disse sprog, og der er stadig meget at gøre!

Husk imidlertid at skønt MEPS-systemet kan behandle alle disse sprog, kan kun et menneske oversætte fra ét sprog til et andet. Efter oversættelsen indtastes den oversatte tekst på MEPS-systemet.

Nogle mindre afdelingskontorer og isolerede oversættere har ikke direkte brug for MEPS-udstyret. I mange tilfælde bruger de blot IBM-terminalen, der oplagrer den indtastede tekst på en tynd diskette. Denne diskette sendes så til et afdelingskontor der har en MEPS-datamat, og her ombrydes den indtastede tekst og gøres klar til trykning.

Andre anvendelsesmuligheder

Ud over at blive brugt i forbindelse med at gøre blade, bøger og andet læsestof klar til trykning, benyttes MEPS-udstyret på mange afdelingskontorer også til administrative formål. Ved hjælp af det kan man for eksempel føre en nøjagtig fortegnelse over hvor meget litteratur man har på lager. Datamaten skriver en faktura der sendes til de menigheder som bestiller litteratur, og afdelingskontorets lagerfortegnelse reguleres automatisk, så man altid kan se hvad man har på lager på de forskellige sprog. På nogle afdelingskontorer bruges MEPS-systemet desuden til arkivering og trykning af adresserne på alle der abonnerer på bladene Vagttårnet og Vågn op!

MEPS bruges i hele verden

Allerede i 1982 blev den første MEPS-datamat færdiggjort og taget i brug på forsøgsbasis. I februar 1983 fik Tyskland som det første land uden for De forenede Stater en MEPS-datamat sammen med fire terminaler. Det var dog først i november 1983 at den første MEPS-fotosætter blev taget i brug.

På nuværende tidspunkt har 25 af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer, deriblandt det danske, en eller flere MEPS-datamater, samt i alt 150 terminaler. På 24 afdelingskontorer har man desuden MEPS-fotosættere. Alt dette avancerede udstyr er blevet fremstillet af Jehovas vidner der arbejder på Watchtower Farms i nærheden af Wallkill i den nordlige del af staten New York. Det er meningen at MEPS-systemet skal bruges i over 30 lande. Allerede nu har brugen af MEPS-systemet bidraget til at muliggøre den samtidige udgave af Vagttårnet på 30 sprog og Vågn op! på 14 sprog.

Ja, MEPS-systemet gør det lettere at udgive læsestof på mange sprog. Det er afgjort et spændende fremskridt i den grafiske branche — selv om det altså hverken kan oversætte eller forfatte artikler.

[Illustration på side 24]

Et medlem af Vagttårnsselskabets skriveafdeling arbejder ved sin datamat

[Illustration på side 26]

Side 24 i dette blads engelske udgave, efter ombrydningen på terminalen

[Illustration på side 27]

Side 24 i dette blad på sproget hindi, efter ombrydning på terminalen