Frembringer prædikanterne et klart signal?
’VERDEN kan høre hovslagene af apokalypsens fire ryttere der nærmer sig,’ udtalte den populære prædikant Billy Graham til nogle repræsentanter for pressen. „Vi lever i meget farlige tider,“ fortsatte han. „Verden ændrer sig meget hurtigt.“
Det var denne bekymring over at vi lever „i meget farlige tider“ der fik Billy Graham til at arrangere et møde mellem næsten 4000 prædikanter i Amsterdam fra den 12. til den 21. juli 1983. Denne internationale konference for rejsende prædikanter blev overværet af repræsentanter for 133 lande og 30 trosretninger. Hensigten var at fremme evangelieforkyndelsen over hele verden ved at videreuddanne prædikanterne. Men hvilken form for „uddannelse“ fik de? Har konferencen tjent til at fremme den kristne enhed? Hvilket budskab havde arrangørerne?
Man dannede omkring 107 diskussionsgrupper der beskæftigede sig med så forskellige emner som sprog, geografi og det at tale til offentligheden. Man lagde megen vægt på at forbedre metoderne til at kontakte folk. De store vækkelsesmøder er stadig prædikanternes mest virkningsfulde redskab, men man havde dog også diskussionsgrupper om anvendelse af radio, TV og film. Da omkring 70 procent af prædikanterne kom fra lande i ’den tredje verden’, er det dog for mange helt udelukket at gøre brug af højteknologiske hjælpemidler i forkyndelsen. En prædikant fra Zaïre fortalte at han måtte gå fra landsby til landsby og fra hus til hus for at samle en tilhørerskare.
Andre måder at forkynde på
Prædikanterne fik imidlertid at vide at der findes andre og mere behagelige måder at forkynde på end ved at gå fra dør til dør. ’Gå ud at spise med forretningsmænd og politiske ledere,’ lød opfordringen. Tanken er at få disse fremtrædende mennesker til at ’tage imod Kristus’ og gennem dem forsøge at få kontakt med de brede lag på en mere virkningsfuld måde.
Sportsprædikanten Eddie Waxer fortalte for eksempel en tilhørerskare at hvis man kan få kontakt med de mandlige og kvindelige topidrætsfolk, har disse ubegrænsede muligheder for at herliggøre Gud for øjnene af millioner, måske endda milliarder, af fjernseere. Han fortalte dernæst om den nigerianske tennisspiller Naduka Odizor, der i 1983 kom med i kvartfinalerne ved Wimbledon-mesterskaberne. Waxer siger: „Han blev et af de store vidner for denne nation, der er kold over for evangeliet. Odizor blev interviewet til alle aviserne, i fjernsynet og i radioen, og han fortalte hele landet — og en stor del af verden — at han kunne takke Gud og Jesus Kristus for sine gode resultater i tennis.“
Pengeindsamling
Indsamling af penge var — ikke overraskende — et af de dominerende diskussionsemner. Eksperter på området gav utallige forslag i den henseende. Penge har antaget så stor betydning at den argentinske prædikant Luis Palau sagde: „Prædikanter er tilbøjelige til at tragte efter penge til personlige fornøjelser.“ Han tilføjede: „Vi sætter pris på en god tilværelse. Det er der ikke noget galt i . . . men fristelser med hensyn til penge har ødelagt mange prædikanter.“
Hvor skal man lede de nyomvendte hen?
Et af de vanskeligste spørgsmål man beskæftigede sig med på konferencen, lød: Hvad stiller prædikanten op når han har omvendt en? Alt det der siges i en prædiken bør vise hen til nødvendigheden af at træffe en beslutning om at tage imod Kristus i sit hjerte, sagde Billy Graham. Men hvad vil det sige at ’tage imod Kristus i sit hjerte’? Bibelen taler om „den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte“. (1 Timoteus 3:15) Hvor finder man så denne menighed? På konferencen gav man kun udtryk for et utilfredsstillende forslag om at folk, når de er blevet omvendt, bør ledes til den af egnens kirker de nu foretrækker at komme i. Men disse er de selv samme kirker som Billy Graham tidligere havde kritiseret for at ’tumle forvirret rundt, især med hensyn til evangelieforkyndelsen og dens budskab, metoder og resultater’. Han gik endda så langt som til at sige: „Vi kan ikke løbe risikoen for forvirring hvis vi skal gøre dét indtryk på vor generation som Gud forventer af os.“ Resultatet af evangelieforkyndelsen synes altså i det væsentlige at være: ’Saml de forvirrede „får“ og led dem til et sted hvor de kan fortsætte med at tumle forvirret rundt.’
Jesu ord til evangelieforkyndere
Da Jesus sendte sine apostle ud som omrejsende prædikanter, talte han ikke om at de skulle forkynde ved selskabelige sammenkomster eller ved at nå ud til masserne gennem fremtrædende mennesker. Han sagde: „Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det . . . Når I går ind i huset, så hils på beboerne.“ (Mattæus 10:11-13) De skulle gå fra hus til hus ligesom apostelen Paulus gjorde. — Apostelgerninger 20:20.
Med hensyn til hvad de skulle forkynde, sagde Jesus: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’“ (Mattæus 10:7) Og om vor tid sagde Jesus: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) I dag trænger folk til at høre den gode nyhed om Guds rige, som er menneskehedens eneste håb. På konferencen lagde man hverken vægt på den metode eller det budskab Jesus anbefalede.
Et uklart signal
Konferencen i Amsterdam var blot endnu et sørgelig utilstrækkeligt forsøg på at forene verden. Prædikanterne foretrækker at høre om pengeindsamlinger og fremstilling af film fremfor at lære at ’behandle sandhedens ord på rette måde’. (2 Timoteus 2:15) Det er derfor ikke så mærkeligt at kristenhedens prædikanter ikke har kunnet overbringe menneskeheden et forenende budskab. I bedste fald kan de, alle deres anstrengelser til trods, ikke tilbyde stort mere end en midlertidig opmuntring. Billy Graham og hans tilhængere fordømmer kirkerne fordi de ’tumler forvirret rundt’, men selv har de heller ikke meget andet end svævende forklaringer og forvirring at tilbyde. Og som apostelen Paulus engang sagde: „Hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil da gøre sig rede til kamp?“ — 1 Korinter 14:8.
Der findes imidlertid et klart signal der kalder til sand enhed, baseret på en sand forkyndelse af evangeliet. Dette vil vi komme nærmere ind på i den følgende artikel.