Fra vore læsere

Paven på rejse

Johannes Paul II har afgjort vendt op og ned på den pavelige husførelse med sine hyppige besøg i udlandet. Det er fængslende at iagttage hvordan folkemasserne næsten overalt er blevet slået af hans udstråling, og hvordan fremtrædende katolikker alligevel offentligt har kritiseret paven enten for hvad han har sagt eller for hvad han ikke har sagt. Hvorvidt han har til hensigt at bringe afvigere til tavshed eller gøre sin kirke mere vedkommende i en tidsalder med et fald i antallet af dem der føler et kald og en stigning i antallet af dem der går fra kirken, står hen i det uvisse. Deres artikler for nylig i „Vågn op!“ (22. marts 1984) fremholdt en velafbalanceret gennemgang af hans hidtidige rejser og giver en interessant baggrund på hvilken man kan vurdere de fremtidige. Tak for dette gode stof.

D. B., England.

Deres fornærmelige artikel hvori De kritiserer pave Johannes Paul IIs oprigtighed, adfærd og motiver, stinker af selvhævdende skinhellighed såvel som af misundelse over den usædvanlige udstråling og de intellektuelle gaver som Johannes Paul II er udrustet med. Hvad angår Johannes Pauls ærbødighed for Jomfru Maria, er der intet nyt i at Maria indtager en fremtrædende stilling i et betydeligt antal katolikkers hjerter og sind. Mange katolikker ser uvilkårligt hen til Den velsignede Jomfru som den første på grund af den enestående trøst og forståelse de har mødt hos deres egne mødre. Dette bekræftes af den udbredte opmærksomhed rosenkransen (i alt væsentligt en anråbelse af Maria) får af talløse katolikker hvis åndelige behov bliver dybere tilfredsstillet ved at fremsige rosenkransen end ved at recitere en hvilken som helst anden bøn.

E. L. D., New York

Pave Johannes Paul II har, i højere grad end nogen anden pave i historien, bragt sig i verdensoffentlighedens søgelys. Fordi hans eksempel og lære har indflydelse på så mange, katolikker såvel som ikke-katolikker, følte vi os forpligtet over for vore læsere til at bringe en objektiv gennemgang af grundene til hans rejser og af de problemer han står over for. Vi citerede næsten udelukkende katolske forfattere som er anerkendte og respekterede af den katolske kirke, idet vi ønskede at vore læsere skulle oplyses om hvordan fremtrædende katolikker betragter tingene. Vi kritiserede i oprigtighed paven for at vise Maria ærbødighed. Deri støttes vi af ingen anden end Jesus Kristus. Da en kvinde viste tilbøjelighed til at ære Maria ved at sige: „Lykkeligt er det moderliv som bar dig, og det bryst som du diede!“ svarede Jesus: „Næh, lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!“ (Lukas 11:27, 28) Desuden sagde Jesus om sig selv: „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig,“ og „Hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan blive herliggjort i forbindelse med Sønnen.“ (Johannes 14:6, 13) Han sagde intet om at vi skulle bede gennem Maria. Vi tilskynder alle til ikke at grundlægge deres håb på Maria, men på Guds rige ved hans enestefødte Søn, Kristus Jesus. Dette var Jesu og hans apostles budskab, og det gælder også vor tid. (Se Mattæus 6:9, 10; 24:14.) — RED.