Unge spørger:
’Kan jeg gå i skole uden at blive gennembanket?’
’MAN går med livet i hænderne når man kommer hen i skolen,’ klager mange, både elever og lærere. Ifølge forfatterne til School Vandalism [Vandalisme i skolen] var skolen „ellers traditionelt blevet betragtet som et sted hvor man var skånet for hverdagens forstyrrelser“. Men hvad er der sket? „Det er tydeligt at det har forandret sig. I mange skolesystemer . . . har vold og vandalisme givet anledning til dyb bekymring.“
Nogle steder kan selv skolevejen være farlig! En skolebuschauffør siger til Vågn op!: „Jeg gør mit bedste for at holde styr på ungerne, men I ved hvordan det er. Somme tider tvinger de store børn de små til at give dem deres penge. Og hvad skal jeg gøre? For nogle år siden klagede nogle over at sæderne i bussen var farlige, og derfor blev de udskiftet med sæder med højt ryglæn. Dem gemmer børnene sig bag, og man kan overhovedet ikke se hvad der foregår.“
Sandsynligheden taler for at du enten har overværet skolevold eller selv været udsat for den. I så fald er det ikke nødvendigt med statistikker for at overbevise dig om hvor stort problemet er. Teenageren Mike siger: „Jeg har så svært ved at komme ud af sengen. Ikke fordi jeg er træt, men bare ved tanken om den atmosfære der møder mig så snart jeg går uden for døren.“
Ingen steder man kan gemme sig
Kan man gøre noget for at slippe for skolevold? Nogle klarer sig ved at skulke eller gå ud af skolen. Men det er bare at ombytte ét problem med et andet. Det er heller ikke sikkert at man på en ny skole er garderet mod vold. Forfatterne til School Vandalism påpeger at „by- og forstadsskoler oplever omtrent lige megen vandalisme“. Selv om man flyttede til et andet land var det ikke engang sikkert at det gjorde nogen særlig forskel. Lande som Storbritannien, Japan og Canada beretter alle samstemmende at det går tilbage for disciplinen og ordenen i skolerne.
Mange unge mener derfor at det eneste fornuftige er at være bevæbnet. „Jeg kender ikke nogen der ikke går med kniv,“ hævder den 15-årige Steve. „Nogle få har skydevåben.“ Men er det nyttigt at bære våben? Ifølge Jesus Kristus er det ikke. Da en af hans apostle, Peter, greb til våben, advarede Jesus ham strengt: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:52) Jesus vidste at vold avler vold. Den der går med våben indbyder til vanskeligheder. Og som ordsproget siger: „Hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.“ — Ordsprogene 11:27.
Det betyder dog ikke at du er værgeløs. Jesus advarede sine disciple: „Se, jeg sender jer som får ud blandt ulve; vis derfor at I er forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer.“ (Mattæus 10:16) Forholdene i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“ gør det endnu vigtigere at man lærer at forsvare sig ved forsigtighed. (2 Timoteus 3:1-5) I store dele af verden er forsigtighed ikke kun nødvendig i skolen, men næsten overalt hvor man kommer.
„Overlevelsestaktik“
Der skal imidlertid mere til for at slippe uden om farerne.
KEND OG UNDGÅ FARLIGE STEDER:
„Gangene, baderummene, toiletterne, trappeopgangene, omklædningsrummene og kantinen — det er de steder der sker noget,“ fortæller en gruppe unge til Vågn op! På nogle skoler er baderummene og toiletterne så berygtede for slagsmål, stofmisbrug og sjofel tale at mange hellere vil udholde lidt ubehag end bruge disse faciliteter. Kantinerne bliver tit også skueplads for „madkampe“ — hvor det går vildt til og eleverne smider deres mad i hovedet på hinanden. Ved at være forsigtig og årvågen kan man måske nok færdes sikkert på gange og trapper, men hvad kan man gøre i spisefrikvarteret? Næste trin i „overlevelsestaktikken“ vil gavne dig.
PAS PÅ HVEM DU OMGÅS:
Kristne unge kender Bibelens råd i Første Korinterbrev 15:33: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Som ung kan man pludselig befinde sig midt i et slagsmål fordi man kommer sammen med de forkerte. — Se Ordsprogene 22:24, 25.
Det er naturligt at man gerne vil have at andre kan lide én og gerne vil være ens venner. At passe på hvem man er sammen med betyder heller ikke at man skal give sine skolekammerater den kolde skulder; det kunne frastøde dem og gøre dem fjendtlige. En kristen kvinde ved navn Doris fortæller hvordan hun bevarede den svære balance når hun havde med andre at gøre: „I gymnasietiden holdt jeg mig stort set for mig selv; jeg kom ikke sammen med de andre i skolen. Jeg lod dem vide at jeg var et af Jehovas vidner, og i spisefrikvarteret kunne de tit se mig læse bibelsk litteratur. Alligevel prøvede jeg at være hjælpsom, venlig og høflig mod skolekammeraterne. Jeg var ikke reserveret. Derfor kunne kammeraterne lide mig, og de respekterede mig. Og for det meste gjorde de mig ikke noget.“
GÅ INDEN SLAGSMÅLET:
Bibelen råder os til at undgå at ’tvinge hinanden til en styrkeprøve’. (Galaterne 5:26, fodnote til 1971-udgaven af NW) Det er rigtigt at det godt kan være svært at lade være med at give igen når man bliver kaldt ved øgenavne eller der bliver skubbet til én, men husk: vold avler vold. Selv om du vinder en styrkeprøve eller et slagsmål kan det være at din modstander ganske enkelt venter på en chance til at forsøge igen. Prøv derfor først at tale dig ud af et slagsmål. „Mildt svar stiller vrede,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 15:1) Hvis det ikke hjælper at tale, så gå — eller løb om nødvendigt — inden der sker noget voldsomt. Som en sidste udvej kan du gøre brug af ethvert rimeligt middel for at beskytte dig selv. — Romerne 12:18.
Du føler måske at det går ud over din stolthed at stikke af fra et slagsmål. Ray kan for eksempel huske engang han nægtede at slås med en dreng der var meget mindre end han selv var. „De kaldte mig alt muligt, for eksempel ’bangebuks’. Selv min broder gjorde grin med mig. Men min far roste mig fordi jeg havde gjort det rigtige.“ Det er ikke kun det rigtige at nægte at give efter for trangen til at bruge vold, men det kan også skåne én for overlast. Som Salomon minder os om: „Levende hund er bedre faren end død løve.“ — Prædikeren 9:4.
TAL MED DINE FORÆLDRE:
Forfatteren til The Loneliness of Children [Børns ensomhed] har bemærket at børn „sjældent fortæller deres forældre om rædslerne henne i skolen af frygt for at forældrene vil tro at de er bange af sig eller måske vil skælde dem ud for ikke at give bøllerne igen“. Begå ikke denne fejl! Dine forældre bekymrer sig uden tvivl dybt om dig og kan ofte hjælpe dig i din vanskelige situation.
Laura blev generet af nogle drenge i skolen og var bange for at gøre noget ved det. Men til sidst tog hun mod til sig og fortalte det til sin fader, som sørgede for at drengene lod hende være. Hun var måske en smule flov over at han måtte gribe ind på denne måde, men indrømmer: „Jeg tror jeg skulle have sagt det til far med det samme.“
Den bedste beskyttelse
Du vil sikkert have gavn af disse forslag, og dog kan man ikke helt undgå at mærke noget til volden i dag. Men hvis du har opdyrket et sandt venskab med Gud, vil du ikke have grund til at blive overvældet af frygt. „[Jehova] er værn for mit liv,“ sagde salmisten. „For hvem skal jeg ræddes?“ — Salme 27:1.
En ung kristen pige ved navn Faye viste en sådan tro. Nogle af de andre elever hadede hende fordi hun talte frit om sin religiøse overbevisning. Den sidste skoledag trængte tre piger hende op i en krog i baderummet og begyndte at kalde hende øgenavne („frøken Dydsmønster“). Så greb en af pigerne hende i håret og satte en kniv på hendes strube. Om Faye var bange? Ja. Men hun havde sit venskab med Gud, og ham begyndte hun nu at bede højt til! Det forvirrede hendes angribere, og da de hørte lyden af fodtrin, skyndte de sig væk. „Jeg er overbevist om at Jehova hjalp mig og at vi kan stole på ham når vi er i nød,“ var Fayes reaktion.
Sandt nok garanterer Gud ikke at hans tjenere nødvendigvis vil blive skånet for fysisk overlast. Men han kan give dig det mod der skal til når du står over for vold. Hvorfor ikke gøre Jehova til dit værn?
[Tekstcitat på side 24]
„Episoder hvor elever har gennembanket lærere, afbrudt timer og højtideligheder og øvet hærværk på skolen, har rystet det japanske samfund.“ — Asahi Evening News
[Illustration på side 23]
Det er farligt og unyttigt at ville møde vold med vold