Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g85 8/5 s. 29
  • Har kunden altid ret?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Har kunden altid ret?
  • Vågn op! – 1985
  • Lignende materiale
  • Alter ego
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
  • ’Jeg har aldrig hørt nogen af dem lyve’
    Vågn op! – 1988
  • Glæden ved at give
    Vågn op! – 1992
  • Julen — populær højtid med gamle rødder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1979
Se mere
Vågn op! – 1985
g85 8/5 s. 29

Har kunden altid ret?

OPBRAGTE kunder klager ofte over ekspedienter der er langsomme og uvillige og til tider direkte uforskammede. Da mundheldet ’kunden har altid ret’ er almindeligt udbredt, er det kun få der tænker på at ekspedienterne også kan have visse grunde til utilfredshed.

I en artikel i avisen The Express fra Easton i Pennsylvanien gør Gay Pauley opmærksom på nogle af dem. For eksempel er der dem som kommer slentrende ind i en forretning og forsikrer at de „bare kigger“. Alligevel vil de gerne prøve noget af tøjet eller have en detaljeret demonstration af en bestemt vare, vel vidende at de ikke har planer om at købe. Andre kunder, som faktisk ønsker at købe noget, må derfor vente mens disse ’osere’ tager ekspedientens tid. Dertil kommer at forretningsfolk ofte må bruge tid på at rydde op fordi tankeløse kunder „tydeligvis nyder at rode rundt i varerne på hylder og stativer“. „Somme tider tænker jeg på hvordan deres hjem mon ser ud,“ siger en ekspedient. „Roder de lige så meget dér? Eller er hjemmet i fineste orden?“

Andet som ekspedienter klager over er at visse kunder ønsker at prøve tøj som tydeligvis er for småt eller for stort, og at nogle insisterer på at prøve næsten alt hvad de får øje på.

De forskellige reaktioner på ekspedienternes venlige spørgsmål: „Hvad skulle det være?“ kan også give anledning til problemer. Handlende fortæller at de bliver overøst med uvenlige og grove svar, eller udsat for kølige og hånlige blikke. Velkvalificerede kvindelige ekspedienter finder det heller ikke morsomt at høre: „Jeg foretrækker en mandlig ekspedient.“ Er det så mærkeligt hvis nogle ekspedienter prøver at undgå anmassende, krævende, uhøflige eller ligefrem kværulerende kunder?

Måske er de mest irriterende dem der, fordi de er ved at komme for sent på arbejde eller til en aftale, kommer stormende ind i forretningen og hurtigt skal finde et eller andet. De beder ekspedienten om at finde en halv snes forskellige eksemplarer af den udsete vare. Imens varerne bliver hentet, sker det ofte at den slags kunder styrter ud af forretningen før ekspedienten når at komme tilbage. Lige så nedslående kan det være når nogle skynder sig ind i en forretning lige før lukketid og begynder at prøve forskellige ting. Med hvilket resultat? De handlende når ikke bussen eller toget og kommer derfor senere hjem, hvilket giver dem mindre tid sammen med familien.

Hvordan ser forretningsfolk så på tiden op til jul, hvor også kunderne skulle være i julestemning? „Hvad angår julestemningen,“ beklager en ekspedient, „er det de færreste af kunderne der lader os mærke noget til den.“ „Kunderne er værre omkring juletid end på noget andet tidspunkt af året!“ sukker en anden.

Hvad enten du er kunde eller ekspedient, vil din høflighed, venlighed og oprigtige påskønnelse normalt kalde det bedste frem i andre og skabe et godt forhold. Og mennesker der også ønsker at behage Gud vil hele tiden bestræbe sig for at opføre sig på en sådan måde at både kunde og ekspedient altid har ret!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del