Glæden ved at give
Af Vågn op!-korrespondent i Tyskland
HVEM er ikke glad for at få en gave? Det varmer om hjertet når andre tænker på én! Men der er også glæde ved at give. Jesus, kristendommens grundlægger, sagde ligefrem: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.
Bibelen indeholder mange eksempler på at nogle har givet gaver, endda overøst andre med flotte gaver. Da dronningen af Saba med egne øjne så kong Salomons visdom „gav [hun] derpå kongen et hundrede og tyve talenter guld og en stor mængde balsamolie og kostbare sten“. (1 Kongebog 10:10) Guldet alene ville være mere end 250 millioner kroner værd efter vore dages priser! Og Farao af Ægypten forærede engang en af sine døtre en hel by! — 1 Kongebog 9:16.
Men gaver behøver ikke at være overdådige for at skabe glæde. Husker du den barmhjertige samaritaner i Jesu lignelse som på eget initiativ hjalp et medmenneske i nød? (Lukas 10:30-37) Eller den kristne menighed i Korinth som sendte deres nødlidende brødre i Jerusalem ’en venlig gave’? — 1 Korinther 16:3.
Det måske bedst kendte eksempel i Bibelen på at give gaver er det tilfælde hvor astrologerne — der af mange kaldes de vise mænd — bragte gaver til barnet Jesus. Mange mener at skikken med at give gaver ved juletid stammer herfra. — Mattæus 2:2-11.
Hvad med julegaver?
Det kan ikke benægtes at mange nyder at komme i det de kalder julestemning og blive grebet af gavmildhedens ånd. Nogle planlægger længe i forvejen hvad de skal give, og sætter en ære i at finde på usædvanlige gaver og spændende kort. Julekort blev for øvrigt første gang benyttet i England i 1840’erne, men præcis hvem det var der fandt på dem vides ikke. Uanset om der er tale om en gave eller et kort er det imidlertid en stor glæde for mange at give noget personligt til andre.
På den anden side er der også mange som ikke tilhører denne kategori. En tysk butiksindehaver siger om de julehandlende: „Jo nærmere vi kommer juleaften, jo mere febrilske bliver folk. Til sidst køber de hvad som helst.“
At skulle mase sig igennem en overfyldt forretning i et tidsrøvende forsøg på at finde en egnet gave, gør mange stressede og fortravlede. Ifølge en østrigsk avis klager hver tredje kunde over „stress og jag“ og siger at det vil være en lettelse når „hele dette hurlumhej er overstået“. Og når tyske teenagere bliver udspurgt angående julen, svarer nogle med bemærkninger som „den går mig på nerverne“, „man ved aldrig hvad man skal give“ og „alt er så dyrt“.
Ved juletid er det altså ikke alle der erfarer at der er „mere lykke ved at give end ved at modtage“. Dette skyldes sikkert i høj grad at julen er blevet så kommercialiseret og er blevet et irritationsmoment for mange. Ifølge The World Book Encyclopedia „får mange forretninger helt op til en fjerdedel af deres årsomsætning ind på julesalget“. Den sødeste julemusik i handelsverdenens ører er kasseapparaternes travle bippen.
At give julegaver medfører i mange tilfælde ikke den glæde der burde være forbundet med at give. „Jeg er dødtræt af julen,“ indrømmer en katolsk kvinde.
Derfor er det meget relevant at spørge om det er rigtigt at give julegaver. Er der nogen mening i det?