Hungersnøden — Hvad er den et tegn på?
SOM en del af „tegnet“ på det Bibelen kalder afslutningen på en tingenes ordning, sagde Jesus at der ville opstå ’hungersnød det ene sted efter det andet’. Og dog gav han os et grundlag for håb, idet han forklarede at disse tilfælde af hungersnød skulle være et tegn på at ’befrielsen nærmede sig’. — Se Lukas 21:7, 11, 28.
Forekommer der i dag en sådan hungersnød som et tegn på en forestående udfrielse? Det mener mange. Hvad mener du?
Overvej kendsgerningerne
Krig er en af hovedårsagerne til hungersnød, så det var kun at forvente at den første verdensomspændende konflikt, den første verdenskrig, ville blive efterfulgt af en alvorlig hungersnød. Det var også tilfældet. Den anden verdenskrig var endnu mere katastrofal, og det samme var den hungersnød som den var en medvirkende årsag til.
Problemet var faktisk så alvorligt ved slutningen af den anden verdenskrig at De forenede Nationer i 1945 netop derfor oprettede den første særorganisation, FAO (FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug). Den var udformet med det formål at løse problemerne i forbindelse med hungersnøden i verden, og udrettede meget godt gennem de første 20 år af sit virke. Og dog forandrede den grundlæggende situation sig ikke, som det fremgår af Britannica Book of the Year 1966. Heri hedder det:
„FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug er i sin vurdering for året 1965 nået frem til at der er en voksende uoverensstemmelse mellem verdens befolkningstal og dens mulighed for at brødføde sig selv, hvilket af mange betragtes som alvorligt, måske ligefrem alarmerende. . . . Senator George McGovern fra South Dakota udtrykte at fødevaremangelen ’var det største problem i den sidste tredjedel af det tyvende århundrede’.“
I 1978, mere end ti år senere, var hungersnøden stadig et problem. Faktisk var den blevet endnu værre (se oversigten), hvilket fik Amerikas daværende præsident, Jimmy Carter, til at nedsætte en kommission bestående af 20 medlemmer der skulle beskæftige sig med hungersnøden i verden. Den havde følgende formål: at afgøre hvordan hungersnøden i verden kunne afskaffes mod slutningen af dette århundrede. Et beundringsværdigt mål, men kunne det mon nås?
Hvad er årsagen til problemet?
At skyde hele skylden på overbefolkningen vil være misvisende, for denne sag er langt mere kompliceret. Det videnskabelige tidsskrift Bild der Wissenschaft kommenterer: „Den afgørende faktor er tilsyneladende ikke den hastighed hvormed befolkningstilvæksten sker, men snarere regeringernes manglende evne til at udvikle et tilstrækkelig egnet landbrugsprogram.“
Man må heller ikke overse de såkaldte naturlige årsager, såsom tørke og oversvømmelse, der for eksempel i 1981 var årsag til at omkring 14 millioner kinesere måtte leve af nødrationer. Politiske omvæltninger og uroligheder på arbejdsmarkedet kan også føre til at man må stå i kø efter mad, som det var tilfældet i nogle østeuropæiske lande det samme år.
En anden årsag kan bedst belyses med eksemplet fra Afrika. Om verdens mest hungerramte kontinent, hvor 23 af de 29 lande som FAO regner for at have „abnorm fødevareknaphed“ befinder sig, skriver bladet New African:
„Før virkningerne af Afrikas kolonisation slog igennem, var verdensdelen selvforsynende med fødevarer. Der var overskud, som blev forhandlet inden for kontinentet. Men de europæiske regeringsmagter delte Afrika imellem sig, og tvang også de afrikanske samfund til at producere salgsafgrøder.
Denne omlægning er taget til siden slutningen af den anden verdenskrig. Afrika er blevet ’udviklet’ til at være producent af salgsafgrøder til den vestlige verden, . . . luksusbetonede afgrøder som for eksempel blomster, te, kaffe og kakao samt industrielle afgrøder som gummi, bomuld og hamp.“
Disse og mange andre faktorer har gjort deres til at fødevareknapheden er blevet et globalt problem. Hvor mange millioner skal endnu dø før problemet vil blive løst?
Udsigterne i 1980erne
Verdensfødevarerådets konference, der i 1980 blev afholdt i Arusha, Tanzania, udsendte en rapport der sagde at fremtidsudsigterne for udviklingslandene aldrig før har set så dystre ud. Den forudsagde at 1980erne meget vel kunne vise sig at blive „hungersnødens årti“. Rådets formand, Maurice Williams, følte sig tilskyndet til at erklære: „Jeg ville ønske jeg kunne sige at der var håb forude, men jeg er bange for at vi er på vej ind i en periode med permanent fødevarekrise i Afrika.“
Den succes man har haft i forbindelse med at bekæmpe årsagerne til hungersnøden — tørke, krige, politiske omvæltninger, sygdom, skadedyr og naturkatastrofer — er i bedste fald begrænset. Kortsyn, begærlighed, snævre politiske hensyn, dårlig ledelse, bureaukratiske hindringer og flaskehalse i forbindelse med transport gør problemet endnu vanskeligere at løse. Gordon Taylor, der er forfatter til The Doomsday Book (Dommedag), siger at i stedet for at nærme sig en løsning „vil krisen blive mere og mere faretruende efterhånden som vi nærmer os slutningen af dette århundrede“.
Præsidentens kommission for hungersnøden i verden er nået til lignende konklusioner. Om kommissionens resultater skriver bladet Time: „Sultproblemet er i dag yderst forskelligt fra lignende tilfælde i fortiden, hvor periodisk tilbagevendende tilfælde af hungersnød slog millioner ihjel. Nu er der så lidt føde i så mange dele af verden, år efter år, at hele 25 procent af jordens befolkning sulter eller er underernæret, og hvert ottende menneske lider under en svækkelse af helbred og intelligens på grund af underernæring. . . . Rapporten forudsiger at der vil opstå en omfattende fødevareknaphed i de næste 20 år — med katastrofale følger.“ — Kursiveret af os.
Hvad viser disse kendsgerninger? At de nuværende tilfælde af hungersnød berører flere mennesker i dag end på noget som helst andet tidspunkt i historien, og at de, fremfor at have en midlertidig karakter som før i tiden, er blevet et permanent træk for verden af i dag. Til trods for videnskabelige fremskridt ser det ikke ud til at mennesker kan løse problemet. Disse kendsgerninger betyder at dette hungerfænomen er noget nyt, nøjagtig som vi kunne forvente i forbindelse med opfyldelsen af det ’tegn’ Jesus nævnte.
Glem ikke at Jesus sagde at ’hungersnød det ene sted efter det andet’ ville være et tydeligt tegn på at ’befrielsen nærmede sig’. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig til at lære mere om disse betagende fremtidsudsigter.
[Grafisk fremstilling/illustration på side 13]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
HUNGERSNØDEN I VERDEN
ANTAL MILLIONER DER IKKE HAR TILSTRÆKKELIGT MED MAD
1970: 360
1977: 420
1981: 800
0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000
(Ifølge oplysninger fra FAO)