Unge spørger:
Hvordan får jeg mine forældre til at give mig større handlefrihed?
JIM smiler mens han fortæller om sin lillebroder, Ron. „Der er kun elleve måneders forskel mellem os,“ siger han, „men vore forældre behandlede os meget forskelligt. Jeg havde stor handlefrihed. Selv mens jeg var mindre fik jeg lov at tage mine brødre med i biografen; og da jeg blev ældre fik jeg lov til at bruge familiens bil. Et år gav de mig endda tilladelse til at tage en af mine yngre brødre med til New York for at overvære en religiøs kongres.“
Jim fortsætter: „Med Ron var det derimod anderledes. Han fik ikke meget handlefrihed i det hele taget. Far tænkte ikke engang på at lade ham lære at køre bil, da han kom i den alder. Og da Ron selv syntes at han var gammel nok til at gå ud med piger, måtte han ikke for mine forældre.“
Efterhånden som man bliver ældre er det naturligt at man ønsker større handlefrihed og flere af de voksnes rettigheder. I den situation føler unge ofte at de løber ind i en mur af modstand fra deres forældres side. Er det fordi deres forældre vil overbeskytte dem, eller gør de sig ligefrem skyldige i forskelsbehandling? Ikke nødvendigvis. Jim siger: „Ron var tilbøjelig til at være ansvarsløs. Han manglede desuden initiativ, og ofte gjorde han ikke hvad han blev sat til. Jeg svarede aldrig mine forældre igen, men Ron var anderledes. Han lod dem ikke være i tvivl om det når han var uenig med dem. Alt dette faldt uvægerlig tilbage på ham selv.“ Men hvorfor blev Jim begunstiget med så stor handlefrihed?
’Ham skal der gives mere’
Jesus fortalte engang om en velhavende mand der betroede en sum penge til hver af sine trælle. To af disse gjorde straks forretninger med pengene ved at investere dem. Men en af trællene gik bare hen „og gravede et hul i jorden og skjulte sin herres sølvpenge“. Da trællenes herre kom tilbage fra sin rejse, belønnede han de flittige trælle ved at betro dem et større ansvar. Hvordan gik det den dovne træl? Hans herre sagde, idet han besluttede at tage pengene fra ham: „Enhver der har, skal der nemlig gives mere, og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har.“ — Mattæus 25:14-29.
Jesu lignelse indeholder en praktisk vejledning: Ønsker du større handlefrihed og ansvar? Så vis at du er ansvarsbevidst. ’Men,’ klager du måske, ’hvordan kan jeg få en chance til at vise det hvis mine forældre slet ikke giver mig lov til noget?’
I første øjeblik kan det synes at være et stort problem. Før i tiden, da de fleste familier boede på landet, havde unge mange muligheder for at vise deres værd ved at arbejde flittigt og bidrage til familiens trivsel. Nu er forholdene imidlertid sådan i mange lande at de fleste arbejder på kontorer eller fabrikker i stedet for med landbrug. Derfor har unge ganske enkelt ikke så mange pligter. Ikke desto mindre findes der stadig muligheder for at vise at man modnes.
Først og fremmest bør man tage de opgaver man får af sine forældre alvorligt, uanset hvad de går ud på. Vær ikke som den unge mand i en af Jesu lignelser der af sin fader fik følgende besked: „Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag,“ og som svarede: „’Jeg går, herre,’“ men ikke tog derhen. (Mattæus 21:28, 29) Overbevis dine forældre om at hvis de beder dig gøre et eller andet, uanset hvor lille en ting det er, så er det så godt som gjort.
Grunden til at Jim havde handlefrihed som ung var netop at han gjorde dette. Han siger: „Jeg viste mine forældre at jeg kunne bære et ansvar. Selv mens jeg kun var barn, sendte de mig af og til i banken for at betale vore faste udgifter og i supermarkedet for at købe ind. Da det blev nødvendigt at mor måtte have udearbejde, sørgede jeg også for at lave mad til hele familien.“ Men gjorde Jim kun alt dette for at opnå større handlefrihed? Han siger: „Min belønning var at gøre mine forældre glade. Hvis jeg kunne tage noget af byrden fra deres skuldre, ved for eksempel at tilberede et måltid, følte jeg virkelig glæde.“
Tag selv initiativet
Hvad så hvis dine forældre ikke har givet dig nogen særlige opgaver? Så tag selv initiativet til at gøre noget. I Jesu lignelse gav herren ikke sine trælle særlige instrukser om hvad de skulle gøre med pengene. De brugte deres evner og muligheder. Du kan gøre det samme.
Bladet Seventeen foreslår eksempelvis: „Tilbyd at lave et måltid mad til familien, og sig til dine forældre at du gerne vil gøre det hele selv: Planlæg måltidet, lav en indkøbsliste, lav et prisoverslag, gå på indkøb, tilbered maden og ryd op efter dig.“ Hvis madlavning ikke er din stærke side, så se dig omkring og find ud af hvad der ellers trænger til at blive gjort. Du behøver ikke at vente på at dine forældre beder dig om det, før du går i gang med at vaske op, vaske gulv eller rydde op i et værelse.
Bogen Adolescence bemærker endvidere: „Forstandige forældre . . . forventer af deres børn . . . at de erhverver sig de teoretiske, praktiske og samfundsmæssige kvalifikationer de behøver for at blive mere uafhængige af deres familie.“ Dine skolekarakterer er et mål for dine ’teoretiske kvalifikationer’. Men afspejler de virkelig de evner du har? Hvis du ikke yder dit bedste i skolen, så bliv ikke forbavset hvis dine forældre venter med at give dig større frihed.
Hvordan forholder det sig med ’de praktiske kvalifikationer’? Mange unge er ivrige efter at vise deres arbejdsevner ved at tage deltidsarbejde om sommeren eller i weekenderne. Det at tjene pengene er imidlertid kun en del af billedet. Har du vist at du også er i stand til at spare og holde styr på dine penge? Har du for eksempel en bankkonto? Og nu da du selv tjener penge, har du så frivilligt tilbudt at give et bidrag for kost og logi? (Du vil sikkert finde det tankevækkende at undersøge hvad det almindeligvis koster at leje et værelse i det område hvor du bor.) Så vil du ganske vist have færre lommepenge til rådighed, men når dine forældre ser den fornuftige måde du administrerer dine penge på, vil de uden tvivl være mere tilbøjelige til at give dig større handlefrihed.
Lær at stå på egne ben
Nogle unge siger dog at de allerede praktiserer de nævnte forslag men stadig føler sig bundet af begrænsninger. Hertil siger dr. Michael Solomon ifølge et citat fra bladet Seventeen: „Nogle teenagere kan ikke forstå hvorfor deres forældre holder dem under så skarpt opsyn. Men de samme unge mennesker bliver ved med at spørge deres forældre om alt . . . endda om hvad tøj de skal tage på.“
Det er selvfølgelig ikke meningen at du skal skubbe dine forældre til side eller afvise deres vejledning. I Bibelen opmuntres vi til at lytte til vore forældre, også efter at vi er blevet voksne. (Ordsprogene 23:22) Forældrene skal være vore ’fortrolige venner’, nogle vi altid kan hente råd og vejledning hos. (Jævnfør Jeremias 3:4, NW.) Som en gift mand har sagt: „Min kones forældre er stadig i live, og selv om vi er sidst i fyrrerne giver de os stadig gode råd fra tid til anden. Vi tager imod deres råd, og ofte (men ikke altid) følger vi dem.“
Det er altså på sin plads at man til tider udøser sit hjerte for sine forældre ved at betro sig til dem. (Ordsprogene 23:26) Det har især betydning når et alvorligt problem opstår. Men det betyder ikke at man absolut skal spørge dem før man træffer selv den mindste afgørelse. Skribenten Shirley Gould gav engang følgende advarsel til forældre: „Ved at fastholde jeres barn i et afhængighedsforhold til jer . . . gør I det til en krøbling lige så sikkert som hvis I brækkede begge dets arme og ben.“ Hvis man ikke skal ende som følelsesmæssig krøbling, må man udvikle det som en skribent kalder ens „egne indre reserver af selvrespekt og selvtillid“. Kun ved at bruge det Bibelen kalder ’opfattelsesevnen’ kan du opbygge denne tillid. — Hebræerne 5:14.
Derfor skulle du, i stedet for at løbe til dine forældre så snart et mindre problem viser sig, først prøve selv at tænke det igennem. Fremfor at være „ubesindig“ eller impulsiv når et spørgsmål opstår, så følg Bibelens vejledning om først at „give agt på kundskab“. (Esajas 32:4, NW) Undersøg spørgsmålet, især hvis det er berørt af bibelske principper. Efter en rolig overvejelse af det, gå så til dine forældre. I stedet for altid at spørge: „Far, hvad skal jeg gøre?“ eller: „Mor, hvad ville du gøre?“ så forklar situationen og lad dem høre hvilke tanker du selv har gjort dig om sagen. Så kan du bagefter spørge om deres synspunkter.
Gør du det, vil dine forældre høre dig tale som en voksen, ikke som et barn. Det vil afgjort betyde at dine forældre vil begynde at løsne dine begrænsningers bånd. Det er selvfølgelig ikke meningen at du fuldstændig skal bryde disse bånd, for du må altid værdsætte dine forældre som en kilde til gode råd. Men du vil have taget et væsentligt skridt i retning af at vise at du er ved at blive voksen. Hvad bliver resultatet? Dine forældre vil begynde at behandle dig som en voksen.
[Illustrationer på side 15]
Har du tænkt over hvordan du administrerer dine penge?