Er hustruens indtægt prisen værd?

„DA JEG gik hjemme hele dagen,“ fortæller en udearbejdende, gift kvinde, „holdt jeg vores hjem så rent at jeg måtte tænke mig grundigt om for at finde noget at lave. Du kan tro jeg var pillen! I stuen har vi for eksempel et ryatæppe som jeg børstede hver gang nogen havde trådt på det, så luven altid stod netop som den skulle.“ Hun tilføjer leende: „Men sådan er jeg slet ikke nu da jeg arbejder!“ Hendes mand kan vist ikke se komikken. „Det ser nu godt ud når ryatæppet er nybørstet,“ siger han lidt vemodigt.

Denne lille samtale kan illustrere det resultat professor William Michelson er nået frem til ved en omfattende undersøgelse blandt udearbejdende kvinder: Mange gifte kvinder kan overkomme at passe både et job og pligterne i hjemmet, men det „er forbundet med ulemper og omkostninger“. Det ovennævnte ægtepar opdagede at en udearbejdende hustru ganske enkelt ikke kan bruge lige så megen tid — eller energi — på husarbejdet som hun kunne da hun var hjemmegående. Nogle finder at dette er en meget stor ulempe.

Mange kvinder indrømmer blankt at de nyder at gøre rent i hjemmet og selv at lave mad til familien. Og det med rette, for „en dygtig hustru“ der omhyggeligt „holder øje med hvordan det går hendes husstand“, roses i Bibelen. (Ordsprogene 31:10, 27) Som en kvinde siger: ’Når jeg laver noget lækkert til middag eller bruger ekstra tid på at gøre et eller andet for familien, og min 15-årige søn siger: „Mor, du har overgået dig selv!“ — så betyder dét meget mere for mig end et hvilket som helst job og de penge jeg kunne tjene ved det. Sådanne ord varmer.’ Ja, både familien og kvinden selv vil måske føle at de går glip af noget hvis hun er nødt til at arbejde ude.

Det kan desuden gå ud over ægteskabet at hustruen arbejder. Gifte kvinder føler ofte at det er uretfærdigt hvis det forventes at de skal klare en urimelig stor del af husarbejdet; og manden er måske ikke særlig interesseret i at hjælpe. Nogle beklager sig endda, og siger som denne mand: „Jeg føler mig overset en stor del af tiden. Når hun kommer hjem er hun træt og irritabel. Hun har altid travlt med børnene. Vi beskæftiger os ikke nok med hinanden. Jeg ved godt at hun var nødt til at tage arbejde, men det betyder ikke at jeg er glad for det.“ Træthed efter arbejdet kan også være til hinder for et pars ægteskabelige samliv. — 1 Korinther 7:3-5.

En gift mand påpeger en anden stor ulempe med ordene: „Moderen kan ikke være så meget sammen med børnene. Vores børn kommer hjem et par timer før min kone. De er ganske vist ikke alene, for deres bedstemoder er hos dem. Men min kone går jo vitterlig glip af de timers samvær med dem; og hun kunne nå at lære dem så meget hvis hun bare var der.“ Men ikke alle udearbejdende har en ven eller slægtning der kan passe børnene, og det er tit svært — og dyrt — at finde en god daginstitution. Bladet Newsweek har derfor kunnet meddele at „der er sket en kraftig stigning i antallet af børn der tilbringer i det mindste noget af dagen uden at være under opsyn af voksne“.

På denne baggrund kan det ikke undre at der af 200.000 amerikanere, hvoraf de 57 procent levede i familier med to indtægter, var 69 procent der syntes at det „gik ud over familielivet“ at hustruen arbejdede.

Behov og ønsker

Selvfølgelig vil det ikke altid få uheldige følger at en gift kvinde har udearbejde. Mange par klarer beundringsværdigt flot pasningen af både arbejde, hjem og børn. Men nogle er måske i tvivl med hensyn til hustruens udearbejde og føler at det skaber problemer for familien. Disse bør huske den vejledning Jesus gav i Lukas 14:28: BEREGN OMKOSTNINGERNE!

Dette vil kort sagt sige at man må danne sig et overblik over sin økonomiske situation og dernæst afveje fordele og ulemper ved at hustruen arbejder. Kræver det to indtægter at dække de grundlæggende behov — en beskeden bolig, nærende mad, passende tøj og så videre? Eller vil en ekstra indtægt blot give mulighed for at flere ønsker om luksus kan opfyldes — for eksempel ønsker om en tip-top moderne bolig, restaurationsbesøg, underholdning og tøj i nyeste mode?

Mange par er ganske enkelt ikke i stand til at skelne mellem behov og ønsker. Med hvilket resultat? I bogen The Individual, Marriage, and the Family: (Den enkelte, ægteskabet og familien) hedder det: „Det slår aldrig fejl at familier der tjener 12.000 dollars om året mener at hvis de blot tjente 4000 dollars mere ville deres økonomiske behov være dækket. Familier der tjener 16.000 dollars føler sig nøjagtig lige så ophængt i økonomisk henseende som dem der tjener 12.000 dollars, og er overbevist om at de ville være tilfredse hvis blot de tjente 20.000 dollars. Hverken indtægter på 20.000, 40.000 eller 60.000 dollars synes at give familierne mulighed for at gøre alt hvad de ønsker, for forbruget og det formodede behov vokser endnu hurtigere end indtægten, med det resultat at familier med en høj indtægt ofte har større gæld end familier med en middelstor indtægt, der igen har større gæld end familier med en lav indtægt.“

En undersøgelse foretaget af bladet Psychology Today viser ligeledes at „de der er mest tilfredse med deres økonomiske situation ikke nødvendigvis er dem der tjener mest . . . Inflation afhænger altså til dels af øjnene der ser“.

Det er skruen uden ende at arbejde for at få opfyldt unødvendige ønsker. Kong Salomon sagde: „Jeg har lagt mærke til noget andet som er nytteløst. Her er en mand der bor alene. Han har ingen søn, ingen broder — og alligevel arbejder han altid — aldrig tilfreds med den velstand han har. Hvem arbejder han så hårdt for og nægter sig al glæde? Også dette er nytteløst — og en sørgelig måde at leve på.“ (Prædikeren 4:7, 8, Today’s English Version; kursiveret af os.) Hvor meget vil det da være passende at en familie tjener? I Bibelen gives denne nyttige tommelfingerregel: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ — 1 Timoteus 6:8.

At nøjes med „føde og klæder“ vil hverken sige at man skal have alle de sidste nye bekvemmeligheder eller leve i dyb fattigdom. (Se Ordsprogene 30:8.) Der er altså ingen grund til at drage den slutning at en der har råd til at have et dejligt hjem eller et fjernsyn, nødvendigvis er materialistisk. Der vil dog opstå problemer hvis et ægtepar stræber efter at få sådanne goder på bekostning af den ægteskabelige lykke, deres egen eller deres børns åndelige sundhed. Hvis der er så store omkostninger ved en ekstra indtægt, bør man spørge sig selv om den virkelig er det værd.

Mange er kommet til det resultat at indtægten ikke er prisen værd. Freelance-journalisten Christine Davidson siger for eksempel at hun har ’fået nok’ af at prøve at passe både arbejde og familie. Hun har sagt sit job som lærer op, og det har betydet at familien nu har færre penge mellem hænderne. „Vi lever fra hånden og i munden,“ siger hun. „Vi kan ikke betale en lille regning og købe gummisko til børnene inden for samme uge. Men det gør ingenting, for nu er der noget andet jeg kan give dem. Jeg siger ikke længere: ’Nej, ikke i eftermiddag, jeg skal arbejde’ eller: ’Nej, ikke nu, jeg er for træt.’“ Er den større opmærksomhed hun nu kan vise sine børn, mon ikke mere værd end penge?

’Ikke nok at rede senge og lave mad’

Det er selvfølgelig ikke alle gifte kvinder der har mulighed for at sige deres arbejde op lige på stedet. Og nogle siger at de ville kede sig eller føle at de „ikke udnyttede deres muligheder“ hvis de skulle være hjemmegående. En gift kvinde med udearbejde siger: „Det er ikke nok for mig at rede senge og lave mad.“

Kvinder der har det sådan, kunne måske overveje at tage et deltidsarbejde. Professor William Michelson pointerer at deltidsarbejde ikke blot giver en ekstra indtægt men også „gør det lettere for kvinder at tilrettelægge deres forskellige pligter . . . med mindre tidspres og færre gnidninger, og fordele i forbindelse med børnepasningen“. Nogle opfindsomme kvinder har endda startet forretningsforetagender der giver dem mulighed for at tjene penge i hjemmet. (Se rammen nedenfor.)

Men hverken gennem huslige gøremål eller gennem erhvervsarbejde kan man opnå fuld tilfredshed. Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Mattæus 5:3) Kun hvis dette behov dækkes, vil man føle sig som „et helt menneske“. Mange kristne kvinder udnytter derfor med glæde muligheden for at frigøre sig fra et verdsligt arbejde så de kan have en større andel i tjenesten for Gud. Nogle Jehovas vidner har mulighed for at bruge 60 eller 90 timer om måneden til at undervise andre i Bibelen. Denne gerning er en udfordring som giver dem større tilfredshed end noget verdsligt arbejde kan!

Få det bedste ud af situationen!

Beslutningen skal naturligvis træffes af den enkelte familie. Af interviewerne på de følgende sider fremgår det at to ægtepar — der begge er Jehovas vidner — har truffet vidt forskellige afgørelser på grund af deres forskellige omstændigheder. Det vil derfor være forkert at sætte sig til doms over andres handlemåde i dette spørgsmål, eller at drage urimelige sammenligninger. — Romerne 14:4.

Vore dages økonomiske situation gør det måske nødvendigt for mange par at have to indtægter, og de medfølgende problemer er da heller ikke uoverstigelige. (Dette blads udgave for 22. maj 1985 viste hvordan Bibelens principper kan være en hjælp når både mand og hustru har udearbejde.) Der er således ingen grund til at føle sig tynget af skyldfølelse fordi det undertiden kræver to indtægter at følge Bibelens vejledning, der siger at kristne skal ’sørge for deres egne’. — 1 Timoteus 5:8.

Det skal indrømmes at situationen ikke er ideel for en udearbejdende hustru. Men det er den jo heller ikke for en udearbejdende familiefader. Også han må være væk fra familien i timevis på grund af sit arbejde. De ideelle forhold kan vi først forvente i den nye ordning som Gud i sit ord har lovet at oprette. (2 Peter 3:13) I denne nye ordning vil alle mennesker have et tilfredsstillende arbejde. (Esajas 65:21-23) Til den tid vil det ikke længere være en kamp for ægtepar at sørge for deres familie. Gud har lovet at de der velsignes med liv, vil få en overflod af gode ting — bogstaveligt såvel som åndeligt. — Esajas 25:6.

Indtil da må vi passe på at vi ikke lader os opsluge af livets bekymringer og den kamp det er at tjene til føden. Vi må ’købe os tid’ til vor ægtefælle og vore børn. (Efeserne 5:16) Lad os aldrig være så travlt optaget at vi ikke har tid til at tilbede Jehova sammen som familie. Det klogeste vi kan gøre i denne problemfyldte tid er at bestræbe os på at lægge „en god grundvold for den kommende tid, for at [vi] kan få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Timoteus 6:19.

[Ramme/illustration på side 5]

Fordele

En forbedret økonomi

Hustruen får mulighed for at komme hjemmefra

Manden behøver ikke at arbejde så meget over

Kvinden udnytter sin uddannelse

De får råd til lidt ekstra

Ulemper

Mindre tid til husarbejde

Mindre tid sammen med børnene

Større skat

Eventuelle problemer i ægteskabet

Større udgifter, for eksempel til transport og tøj

[Illustrationer på side 6 og 7]

Opvejer fordelene ved at have et arbejde

at man har mindre tid til samvær med familien?

[Illustration på side 9]

Der skal være tid til familiestudium selv om både mand og hustru har udearbejde