Vi betragter verden

Kræftforebyggelse

● „De der spiser grøntsager hver dag løber en mindre risiko for at få kræft end de der ikke gør det,“ skriver New York-avisen Daily News i en artikel om den mest omfattende, langsigtede kræftundersøgelse man nogen sinde har foretaget. Undersøgelsen blev ledet af dr. Takeshi Hirayama fra Det nationale Kræftforskningsinstitut i Tokyo. Man analyserede kræftdødsfaldene i tidsrummet fra 1965 til 1981 blandt omkring 122.000 mænd over 40. Det højeste antal kræftdødsfald — 808 pr. 100.000 mænd — forekom blandt dem der røg cigaretter, drak spiritus og spiste kød, men ikke spiste grøntsager. Blandt dem der spiste grøntsager hver dag men ellers havde samme vaner, forekom der 524 dødsfald pr. 100.000. Der forekom kun 324 dødsfald pr. 100.000 blandt dem der ikke røg, drak spiritus eller spiste kød, men spiste grøntsager hver dag.

Kolesterol og hjertesygdomme

● Amerikanere har gennemsnitlig et for højt kolesterolindhold i blodet, og det må der gøres noget ved. Denne konklusion er blevet draget af et ekspertpanel sammensat af De nationale Sundhedsinstitutter i byen Bethesda i Maryland. Panelet konstaterede at en midaldrende gennemsnitsamerikaner har et kolesteroltal på 220 til 260 milligram pr. 100 milliliter blodserum. Panelet anførte at et så højt kolesteroltal bidrager stærkt til hjertesygdomme, der i Amerika er årsag til halvdelen af alle dødsfald som forårsages af sygdomme, og konkluderede at det var ønskeligt om kolesteroltallet lå på under 180 milligram hos mennesker i 20rne og under 200 hos dem på 30 og derover. Blandt panelets råd til gennemsnitsamerikaneren var de følgende: Spis mindre lamme-, svine- og oksekød; spis i stedet fjerkræ (uden skind) og fisk. Spis kun sjældent — om overhovedet — pølser og bacon. Begræns mængden af skæreost og flødeis, samt smør, margarine, olie og andre fedtstoffer. Undgå præfabrikerede fødevarer med et stort indhold af mættede fedtsyrer. Spis kun to til fire æggeblommer om ugen. The New York Times har kaldt disse forslag „de mest vidtrækkende sundhedsråd der endnu er blevet givet i forbindelse med kolesterol og hjertesygdomme“.

Foreløbig undersøgelse

● Den uhelbredelige Alzheimer’s sygdom har ramt tre millioner mennesker i Nordamerika. I sygdommens sidste stadier mister ofrene hukommelsen, tale- og koordinationsevnen samt kontrollen over legemsfunktionerne. Men for nylig blev der vakt håb om en brugbar behandlingsform da tidsskriftet Neurosurgery offentliggjorde resultaterne af en foreløbig undersøgelse hvor fire der led af Alzheimer’s sygdom fik indsprøjtninger med bethanecholklorid i hjernen. Med hvilket resultat? Familiemedlemmerne til alle fire patienter beretter om „mindsket forvirring, øget initiativ og bedring med hensyn til dagliglivets aktiviteter,“ hedder det i undersøgelsen. En uge efter offentliggørelsen af resultaterne blev læger der har specialiseret sig i denne sygdom, oversvømmet med spørgsmål. Men lægerne indrømmer at resultaterne af deres undersøgelse ikke er afgørende og måske er tilfældige. „Medierne har kastet sig over emnet, og mange falske forhåbninger er blevet vakt på den konto,“ siger David Roberts, en af de læger der ledte undersøgelsen.

Tyfoner savnes

● For første gang siden 1941 er der i løbet af et helt år ikke forekommet en eneste tyfon i Japan. Men som følge deraf er der heller ikke faldet så megen regn som ellers, og vandstanden i reservoirerne er faldet til langt under den normale, oplyser Asahi Evening News. Japanerne er glade for at liv og ejendom er blevet sparet på grund af de udeblevne tyfoner, men Takashi Nitta, lederen af projektafdelingen ved Japans meteorologiske Selskab, siger: „Jeg tror at vi i det lange løb vil opdage at det har sine ulemper når tyfonerne udebliver.“

En 15.000 procents stigning!

● „Man hører så godt som aldrig om en af de mest drastiske forandringer inden for den katolske kirke i Amerika siden Det andet Vatikankoncil,“ skriver National Catholic Reporter. „Antallet af annulleringer [af ægteskaber] er her i landet steget med over 15.000 procent i løbet af 15 år,“ fra 338 i 1968 til cirka 52.000 i 1983! Ifølge kirkens love kan en katolik der er blevet viet ved en såkaldt sakramental vielsesceremoni ikke gifte sig igen uden at blive betragtet som ægteskabsbryder, selv om han eller hun har fået en juridisk skilsmisse. „Dét er kirkens problem — at det [første, kirkeligt indgåede] ægteskab ikke kan opløses,“ siger den katolske advokat Joe Zwack. Men hvis det kan annulleres, det vil sige erklæres ugyldigt, kan katolikker gifte sig igen uden at miste deres gode omdømme. Kirkens voksende ønske om at holde på medlemmerne er en af grundene til at de fleste der anmoder om det, nu får deres ægteskab annulleret. Hvis katolikkerne ikke kan få deres ægteskab annulleret, „har vi mistet en forfærdelig masse mennesker,“ siger Joe Zwack.

Tyske protestanter

● „Flere end nogen sinde før overvejer alvorligt at forlade kirken,“ oplyser The German Tribune om tyske protestanter. Og der er en stærk tilskyndelse til at gøre det — en mindre skattebyrde. I Tyskland melder man sig ud af kirken ved at henvende sig på et lokalt registreringskontor, og samtidig bliver man fritaget for at betale kirkeskat. „Sytten procent af de adspurgte protestanter sagde at de overvejede at melde sig ud. Syv procent sagde at de praktisk talt havde truffet deres beslutning eller planlagde at melde sig ud så hurtigt som muligt,“ oplyser artiklen. Kun seks procent af de tyske protestanter kommer regelmæssigt til gudstjeneste.

Begravelse af kæledyr

● I Japan er det en god forretning at sørge for begravelse af kæledyr. Asahi Evening News meddeler at et bestemt firma tjener 30 millioner yen (knap 1.400.000 kroner) om året på dette. En stor hunds død kan koste den sørgende ejer næsten 10.000 kroner, hvori er indbefattet 1800 kroner til „båndoptagelser af sutras [bønner] efter ejerens eget valg, der spilles under begravelsen,“ fortæller artiklen. Der holdes også begravelser for katte og fugle, men 70 procent af indtægterne stammer fra begravelser af hunde.

Formildet holdning

● „Åbenlyst og med de kommunistiske myndigheders godkendelse eksporteres der stadig større forsyninger af bibler til de østeuropæiske lande, og flere bliver også trykt dér,“ oplyser Los Angeles Times. Æren for dette tilskriver bibelselskaberne deres beslutning om „kun at drive denne virksomhed ad lovlig vej“ og at „undgå illegale aktiviteter eller distributionsformer der kunne opfattes som politisk motiverede“. I de østeuropæiske stater konfiskeres litteratur som ikke er anerkendt fra officiel side. Hvorfor så denne formildede holdning til uddelingen af bibler? Ifølge chefen for De forenede Bibelselskabers europæiske afdeling, O. B. Telle, skyldes det at disse lande „ikke ønsker at få deres image i verden plettet ved åbenlyst at forbyde eller forhindre lovlig kirkelig aktivitet“. En bemærkelsesværdig undtagelse er Albanien, beretter Times, „hvor der er dødsstraf for at bekende sig som kristen eller eje en bibel“. Ikke desto mindre er man trods større forsyninger af bibler stadig ikke i stand til at dække den store hunger der er efter Guds ord i disse lande, oplyses det.

Banker går fallit

● Ikke færre end 79 amerikanske banker gik fallit i 1984 — det højeste antal i noget år siden den store depression. Størstedelen af disse banker var dog mindre foretagender med et samlet indlån på 2,9 milliarder dollars (cirka 30 milliarder kroner), et væsentlig mindre beløb end tilfældet var i forbindelse med de banker der gik fallit de to foregående år. „Hvad der er vigtigere,“ meddeler The New York Times, „er at dette års bankkrak kun har haft ringe indflydelse på det økonomiske system som et hele, og at kun ganske få indlånere har tabt penge“. Amerikas ottendestørste bank, Continental Illinois National Bank and Trust Company of Chicago, blev reddet fra fallit ved et regeringsindgreb, hvilket forhindrede en „kædereaktion af bankkrak“. Andre store banker havde alvorlige problemer på grund af økonomiske tab i 1984, selv om de ikke gik fallit. The Federal Deposit Insurance Corporation (bankernes garantifond for indskydere) har en liste over 817 ’problembanker’ — et antal der slår den tidligere rekord fra 1976 med det dobbelte.