Er dine kostvaner livsfarlige?

„Du har en stærkt forsnævret kranspulsåre. Passagen er nedsat med cirka 95 procent . . . statistisk set kan du få et hjerteanfald når som helst.“

JOE på kun 32 år kunne næsten ikke tro den hjertespecialist der undersøgte ham for at finde årsagen til hans brystsmerter. Cirka halvdelen af dem der dør af en hjertelidelse, er faktisk ikke selv klar over at de har en.

Hvad havde bragt Joe i den tilstand? „I 32 år havde jeg spist typisk amerikansk; meget kød og mange mælkeprodukter,“ sukker Joe. „Af en eller anden grund overhørte jeg advarslerne om at en sådan kost er sundhedsfarlig.“

Kost og hjertesygdomme

Hvad var der galt med Joes kost? Først og fremmest indeholdt den for meget kolesterol og fedt, især mættede fedtsyrer. Lige fra Joes barndom har næsten hver eneste mundfuld mad han har valgt at spise, øget risikoen for en sygdom i kranspulsårerne. Fem af de ti hyppigste dødsårsager i USA er faktisk kædet sammen med en fedtholdig kost. Kranspulsåresygdomme står øverst på listen.

Sammenhængen mellem kost og hjertesygdomme fremgår af en undersøgelse af cirka 12.000 mænd i alderen 40 til 49 år fra syv lande. Forskellene i hyppigheden af hjerteanfald var påfaldende store. Finnerne, hvis gennemsnitlige kalorieindtagelse bestod af 20 procent mættede fedtsyrer, havde forhøjede kolesteroltal, mens japanerne, hvis gennemsnitlige kalorieindtagelse kun bestod af 5 procent mættede fedtsyrer, havde lave kolesteroltal. Hyppigheden af hjerteanfald var seks gange højere blandt de finske mænd end blandt de japanske!

I Japan hører kransarteriesygdomme imidlertid ikke længere til sjældenhederne. I de senere år hvor det er blevet populært at spise vestlig mad, er indtagelsen af animalsk fedt steget 800 procent. Japanske drenge har nu et højere indhold af kolesterol i blodet end amerikanske drenge på samme alder. Fedt og kolesterol i kosten er tydeligvis forbundet med livstruende helbredstilstande, især hjertesygdomme.

Kolesterol

Kolesterol er en hvid, voksagtig substans som er livsnødvendig. Det findes i alle dyrs og menneskers celler. Kolesterol produceres i leveren, og det findes også i forskellig grad i de fødevarer vi spiser. Det føres med blodet rundt til kroppens celler i molekyler kaldet lipoproteiner som består af kolesterol, fedtstoffer og proteiner. De to typer lipoproteiner som er blodets vigtigste kolesterolbærere, er LDL (low-density lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein).

LDL er rig på kolesterol. Mens denne proteintype cirkulerer i blodbanen, bliver den optaget i cellerne gennem LDL-receptorer på cellevæggene, nedbrudt og derefter udnyttet af cellen. De fleste af kroppens celler har sådanne receptorer som optager en del LDL. Det er imidlertid i leveren at 70 procent af LDL fjernes fra blodet ved hjælp af LDL-receptorer.

HDL er derimod ’kolesterolhungrende’ molekyler. I blodbanen opsamler disse lipoproteiner overskydende kolesterol og transporterer det til leveren, hvor det nedbrydes og udskilles af kroppen. Menneskelegemet er således på forunderlig vis skabt til at bruge det kolesterol det har brug for, og kassere resten.

Problemet opstår når LDL-koncentrationen i blodet er for høj. Dette øger muligheden for at der sker en aflejring af plak i arterievæggenes indre lag. Med tiden kan plakken gradvis forsnævre arterierne så der ikke kommer tilstrækkeligt iltbærende blod til hjertet. Denne tilstand kaldes aterosklerose, eller åreforkalkning. Det er en langvarig proces som kan strække sig over flere årtier før mærkbare symptomer viser sig. Et af symptomerne er angina pectoris, eller smerter i brystet, som Joe oplevede.

Hvis en kranspulsåre er helt blokeret, hvilket ofte skyldes en blodprop, vil den del af hjertet som arterien plejer at forsyne med blod, dø. Dette udløser en pludselig, ofte dødelig hjertemuskelinfarkt — bedre kendt som et hjerteanfald. Selv en delvis blokering af en kranspulsåre kan føre til at en del af muskelvævet dør, somme tider endda uden at patienten føler udtalt fysisk ubehag. Tilstoppede arterier i andre dele af kroppen kan forårsage hjerneblødning, koldbrand i benene og nyresvigt.

Det er ikke så mærkeligt at LDL kaldes „det onde kolesterol“, og at HDL kaldes „det gode kolesterol“. Hvis prøver viser at koncentrationen af LDL er høj, eller at HDL er lav, er risikoen for hjertesygdomme stor.a En almindelig blodprøve vil ofte vise om man befinder sig i risikogruppen længe før man mærker tydelige symptomer såsom angina pectoris. Det er derfor vigtigt at man holder blodets kolesterolindhold på et lavt niveau. Vi vil nu undersøge hvordan kosten påvirker dette.

Kosten og blodets indhold af kolesterol

Kolesterol findes i animalske fødevarer som for eksempel kød, æg, fisk, fjerkræ og mælkeprodukter, men ikke i vegetabilske fødevarer.

Kroppen producerer det kolesterol den har brug for, og derfor er det kolesterol man får gennem fødevarer, i virkeligheden noget man får ekstra. Størstedelen af kostens indhold af kolesterol ender i leveren. Når kolesterol fra kosten optages i leveren, nedbryder leveren det som regel og nedsætter sin egen produktion af kolesterol. På den måde reguleres den totale mængde af kolesterol i blodet.

Men hvad sker der hvis kosten har så højt et indhold af kolesterol at leveren ikke kan nå at nedbryde det? Så er der større sandsynlighed for at kolesterolet trænger ind i arterievæggens celler, hvilket forårsager åreforkalkning. Situationen er særlig farlig hvis kroppen fortsætter med at producere samme mængde kolesterol uden at tage hensyn til den mængde kolesterol der tilføres gennem kosten. I USA har hver femte person dette problem.

Det vil derfor være klogt at skære ned på forbruget af fødevarer med højt kolesterolindhold. Der er dog en anden bestanddel af kosten som har endnu større indflydelse på blodets indhold af kolesterol, nemlig de mættede fedtsyrer.

Fedtsyrer og kolesterol

Der findes to typer fedtsyrer: de mættede og de umættede. Umættede fedtsyrer kan enten være enkeltumættede eller flerumættede. Det er sundere at spise umættede fedtsyrer end mættede, da de mættede øger blodets kolesterolindhold. Det gør de på to måder: De er med til at øge produktionen af kolesterol i leveren, og de undertrykker LDL-receptorerne på levercellerne, hvilket hæmmer fjernelsen af LDL fra blodet.

Mættede fedtsyrer findes hovedsagelig i animalske fødevarer såsom smør, æggeblommer, svinefedt, mælk, flødeis, kød og fjerkræ. Chokolade, kokos og kokosolie, vegetabilsk fedtstof og palmeolie indeholder også mange mættede fedtsyrer. Ved stuetemperatur er disse fedtsyrer faste.

Umættede fedtsyrer er derimod flydende ved stuetemperatur. Man kan sænke blodets indhold af kolesterol ved at erstatte fødevarer der indeholder mættede fedtsyrer, med nogle der indeholder enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.b Flerumættede fedtsyrer, der blandt andet findes i majsolie og solsikkeolie, reducerer både det onde og det gode kolesterol, mens enkeltumættede fedtsyrer, som olivenolie for eksempel er rig på, kun reducerer det onde kolesterol uden at påvirke det gode.

Fedtstoffer er naturligvis en nødvendig del af vores kost. Uden dem kan kroppen for eksempel ikke optage A-, D-, E- og K-vitamin. Kroppens behov for fedt er imidlertid meget lille og kan let opfyldes ved at man spiser grøntsager, bønner, kornprodukter og frugt. Man får altså ikke for få næringsstoffer hvis man skærer ned på forbruget af fødevarer med et højt indhold af mættede fedtsyrer.

Hvorfor skære ned på fedt og kolesterol?

Vil en kost der er rig på fedt og kolesterol, altid øge kolesterolindholdet i blodet? Ikke nødvendigvis. Efter at Vågn op! havde interviewet Thomas, som blev omtalt i den indledende artikel, besluttede han at få taget en blodprøve. Resultaterne viste at hans kolesteroltal lå inden for det tilrådelige. Hans lever formåede åbenbart at regulere kolesterolkoncentrationen.

Men det betyder ikke at Thomas er uden for fare. Nylige undersøgelser tyder på at kolesterol i kosten kan øge risikoen for sygdomme i kranspulsårerne uden at dette kan aflæses af blodets indhold af kolesterol. Dr. Jeremiah Stamler fra Northwestern University i USA siger: „Kolesterolrige fødevarer øger risikoen for hjertesygdomme selv hos folk med et lavt kolesteroltal. Alle, uanset hvilket kolesteroltal de har, bør derfor være interesserede i at spise mindre kolesterol.“

Og hvad med fedt? For meget fedt i blodet, det være sig fra mættede eller umættede fedtsyrer i kosten, får kroppens røde blodlegemer til at klumpe sig sammen. Dette hæmmer blodet i at passere gennem de snævre kapillærer og medfører at vævet berøves de nødvendige næringsstoffer. Sammenklumpede røde blodlegemer i arterierne afbryder desuden ilttilførselen til arterievæggene hvis inderside derved beskadiges så plak kan begynde at aflejre sig. Men der er også en anden fare ved overdreven indtagelse af fedt.

Kræft og kosten

„Alle former for fedtstoffer — mættede såvel som umættede — er medvirkende faktorer til væksten af visse typer kræftceller,“ siger dr. John A. McDougall. En undersøgelse af forekomsten af tyktarms- endetarms- og brystkræft i hele verden viste alarmerende forskelle mellem de vestlige lande, hvor kosten har et højt fedtindhold, og udviklingslandene. I USA er kræft i tyk- og endetarmen for eksempel den næsthyppigste form for kræft blandt mænd og kvinder tilsammen, mens brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder.

Folk der flytter til et land med et højt antal kræfttilfælde, vil ifølge Den Amerikanske Kræftforening efterhånden, afhængig af den tid det tager dem at omstille sig til den nye livsform og anderledes kost, få den samme kræftdødelighed som findes i dette land. I en kogebog udgivet af Kræftforeningen siges der: „Japanere som er immigreret til Hawaii er ved at danne et vestligt kræftmønster: Mange tilfælde af tyktarms- og brystkræft, få tilfælde af mavekræft — det modsatte af mønsteret i Japan.“ Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem kræft og kosten.

Hvis din kost har et højt indhold af fedt, mættede fedtsyrer, kolesterol og kalorier, bør du foretage nogle forandringer. En sund kost kan føre til et bedre helbred og endda modvirke mange dårlige følgevirkninger af en usund kost. I forhold til en smertefuld bypassoperation er sunde kostvaner selvsagt langt at foretrække.

Ved at spise fornuftigt kan man tabe sig, føle sig bedre tilpas og undgå eller modvirke nogle sygdomme. Den næste artikel giver nogle forslag til en sund kost.

[Fodnoter]

[Illustration på side 8]

Et tværsnit af kranspulsårer: (1) fuld passage, (2) delvis blokeret, (3)  næsten helt blokeret

1

2

3