Hitler — borte, men ikke glemt

FREDAG den 26. september 1980 havde været varm og solrig i Sydtyskland, men ved 22-tiden begyndte det at blive køligt. Ved Münchens berømte Oktoberfest strømmede store flokke af mennesker ud af de enorme øltelte og styrede mod udgangene. Pludselig sås et kolossalt lysglimt ved en af hovedindgangene, og drønet fra en voldsom eksplosion flængede luften. Tretten mennesker omkom og over 200 blev kvæstet.

Undersøgelser viste senere at den der stod bag denne terrorhandling havde tilknytning til nynazismen. Blot otte uger tidligere var over 80 mennesker blevet ofre for et lignende højreekstremistisk bombeattentat, rettet mod en jernbanestation i Bologna i Italien. Og inden for samme periode oplevede Frankrig den voldsomste bølge af antisemitisk vold siden den anden verdenskrig.

For de fleste er nazisme (eller nynazisme) næsten synonymt med Hitler. Begivenheder som de førnævnte har derfor medvirket til at Hitler er blevet husket og omtalt — i det mindste i nyhedsmedierne. Og disse nye grusomheder i nazismens navn finder sted endnu før de gamle er blevet glemt. Den tyske avis Nürnberger Nachrichten oplyser at der i december 1983 var en stab på 35, deriblandt 10 dommere og offentlige anklagere, som „stadig var travlt optaget af at indsamle, sammenligne og bedømme alt tilgængeligt materiale om naziforbrydelser [begået i Hitlertiden], og overgive det til retten“. Avisen tilføjer at „129 sager endnu venter på afgørelse, mens over 1700 sager er under behandling“.

Alt dette foregår måske i det store og hele uden offentlighedens vidende, men andre begivenheder har vakt minder om nazismen som millioner af mennesker har forsøgt at fortrænge. Du husker sikkert Holocaust — en fjernsynsserie der blev sendt for nogle få år siden — eller det sensationelle forlydende i 1983 om at et populært tysk blad var kommet i besiddelse af nogle af Hitlers dagbøger. Denne nyhed blev af nogle mødt med en vis skepsis, og vandt stor udbredelse da det viste sig at dagbøgerne var forfalskninger. En tysker der tydeligvis var skuffet og fandt sagen frastødende, spurgte: „Vil Hitler mon aldrig holde op med at gøre nar af os?“

Det er intet under at den canadiske avis The Toronto Star bemærker: „Vi er stadig skræmte, men samtidig fascinerede, ja ligefrem hypnotiserede af såvel Føreren som den stat han stod i spidsen for.“ Det lader virkelig til at dette er tilfældet, for en tysk kilde oplyser at „strømmen af materiale om det tredje rige synes at tage til efterhånden som tiden går. Over 20.000 publikationer er blevet udgivet, og end ikke eksperterne kan gøre sig håb om at have hørt om dem alle“.

Hvorfor er folk overalt i verden så interesserede i Hitler og hans ’tredje rige’? Kan denne interesse, sammen med de nynazistiske grupper, som ifølge bladet Der Spiegel bliver „mere og mere militante“, være et varsel om at historien vil gentage sig? I nogle nynazistiske publikationer siges der pralende: „Vi er ikke et levn fra i går, men en fortrop for i morgen.“ Det er derfor ikke uden grund at nogle spørger: ’Kan nazismen komme igen?’