Kan det ske igen?
DET er svært at sige noget præcist om hvor mange nynazister der findes i Tyskland i dag. Et regeringskontor der overvåger yderliggående politiske bevægelser i Forbundsrepublikken, anslår dog at såkaldt højreekstremistiske organisationer meget vel kan have over 20.000 medlemmer. Disse er fordelt på mange forskellige grupper hvoraf kun nogle få har et medlemstal på over 100.
Dette kunne synes at modsige den antagelse at nazismen endnu en gang skulle kunne blive en magtfaktor — for hvad ville nazismen være uden en hitlerlignende anfører der kunne forene alle disse forskellige grupper under sin ledelse? Indtil videre er der ikke fremstået en sådan ny politisk messias. End ikke Michael Kühnen, en af Tysklands kendteste nynazister, kan betragtes som sådan. Han beskrives af en anden nynazist som „Føreren Adolf Hitlers højre hånd på jorden“. Om Hitler siger denne nynazist: „Føreren er lige så hellig for os som Jesus er for de kristne.“
Forholdene i Tyskland er desuden helt anderledes i dag end de var i tiden før den anden verdenskrig. Arbejdsløsheden er ganske vist høj — men den kommer slet ikke på højde med de 30 procent som den nåede op på i begyndelsen af 1930rne. Den nuværende inflation er beskeden i sammenligning med forholdene i 1920rne, da man måtte have 1.200.400.000.000 mark for at kunne købe det man to år tidligere havde kunnet få for 35 mark! Patriotisme og militarisme findes praktisk talt ikke i dag. Og den nuværende tyske forfatning indeholder sikkerhedsforanstaltninger mod genoprettelse af et diktatur.
Alligevel mener mange at nynazismen ikke må undervurderes. Historikeren Karl-Dietrich Bracher fra Bonns universitet advarer: „På et tidspunkt i 1920rne fandtes der også kun små grupper og ingen stor organisation.“ Som terrorhandlinger i det ene land efter det andet har vist, kan nogle få fanatikere desuden frembyde en fare der slet ikke står i forhold til deres antal.
Nynazisme i andre lande
I begyndelsen af dette år blev Kühnen idømt tre års fængsel for sine nynazistiske aktiviteter. Før han blev anholdt flygtede han efter sigende fra Tyskland og tilbragte nogen tid med „at afpudse det yderliggående højre“ i Schweiz. En schweizisk avis fortæller: „Med tilfredshed noterede han sig at hans ideologi her i landet ’repræsenteredes særdeles godt af flere grupper’.“
Også i Hitlers hjemland, Østrig, som han i marts 1938 indlemmede i sit ’tredje rige’, findes der sådanne grupper. Det er med en vis længsel at nogle ældre østrigere tænker tilbage på den periode i historien da nazisterne regerede deres land. Disse ældre mennesker er chokerede over vore dages seksuelt ’frigjorte’ unge med deres narkotika og sjuskede tøj, og siger til tider klagende at „den slags aldrig kunne have fundet sted under Hitler“. De mindes måske endda Hitlertiden som „dengang man kunne gå på gaden om aftenen uden at være bange“. Nogle vælger måske at se gennem fingre med regimets overgreb og siger: „Det vi har brug for i dag er bare en lille Hitler.“
Men nynazismen findes også uden for Europa. Ifølge en artikel i Frankfurter Rundschau flygtede næsten 10.000 nazister til forskellige lande i Sydamerika ved slutningen af den anden verdenskrig. Kan de udgøre en trussel? Bladet ABC revista har interviewet en række fremtrædende autoriteter om faren for at nazismen kunne genopstå i Paraguay. Bladet citerede doktor i retsvidenskab Jaime S. Edan for at have sagt at „nazismen er i live men ligger i dvale“. En kendt politiker gav udtryk for samme tanke: „Nationalsocialismen er ikke død.“
Hvilke kår har nazismen i De forenede Stater? Det amerikanske nazistpartis stifter, George Lincoln Rockwell, blev myrdet i 1967, men hans ideologi lever videre i flere nynazistiske grupper. Ti år efter Rockwells død påpegede Time at skønt „hele nazikulten er politisk afmægtig og dens medlemstal falder, har den stadig rige muligheder for at vække had og øve vold“.
Kan det så ske igen?
Om nynazismen i Tyskland konkluderede avisen Süddeutsche Zeitung: „I betragtning af Tysklands historiske baggrund og det kriminelle naziregime frembyder de højreorienterede aktiviteter måske nok ikke nogen overhængende fare, men de er under alle omstændigheder en skændsel.“ Avisen Die Zeit udtrykte sig endnu mere kategorisk: „At nazismen skulle genopstå i Vesttyskland er en absurd tanke, først og fremmest fordi de omstændigheder der banede vej for nazismens opståen ikke længere findes.“
Faren for at en „lille“ Hitler — eller en „stor“, for den sags skyld — skulle fremstå og gengive nazismen den magtposition den havde i Hitlertiden, synes derfor i øjeblikket meget fjern. En 17-årig tysk studerende hævder: „Vi har fået en tilstrækkelig stærk advarsel. Vi skal nok sørge for at den slags aldrig sker igen.“
Det vil måske heller aldrig ske igen. Men nazismen har ikke monopol på undertrykkelse eller grusomhed. Og tiden har vist at Hitler ikke var verdens sidste diktator. Så længe man fortsat eksperimenterer med forskellige regeringsformer vil der opstå undertrykkende regimer. Hvordan kan vi undgå at blive ofre for dem? Svaret på dette spørgsmål kan vi finde ved endnu en gang at kaste et blik på Hitlers ’tredje rige’.
[Tekstcitat på side 6]
En nynazist siger: ’Hitler er lige så hellig for os som Jesus er for de kristne’
[Tekstcitat på side 7]
Nazismen har ikke monopol på undertrykkelse