Hvad nazismen indebar

I sin bog The Rise and Fall of the Third Reich (Det tredje riges storhed og fald) viser William L. Shirer hvad nazismen indebar for de besejrede lande: plyndring, udnyttelse — og det der er værre. Shirer skriver blandt andet: „Jøderne og de slaviske folk var Untermenschen. Efter Hitlers mening havde de ingen ret til at leve, selv om nogle af de slaviske elementer kunne være nødvendige som land- og minearbejdere . . . russernes, polakkernes og andre slaviske folks kultur skulle udslettes, og erhvervelsen af højere uddannelse skulle formenes disse folk.“

Efter at have nævnt de enorme mængder materielle ting som nazisterne røvede fra de besatte lande, skriver Shirer at „den nådigt kortvarige nye orden vil blive husket længst, ikke for sin plyndring af materielle værdier, men for sit misbrug af menneskeliv. Her sank nazistyrets usselhed til et niveau, som man kun sjældent har set mage til i menneskets historie. Millioner af hæderlige, sagesløse mennesker blev gjort til tvangsarbejdere, millioner andre pint og plaget i koncentrationslejrene, og andre millioner . . . blev myrdet med koldt blod eller systematisk sultet ihjel.“ Shirer slutter: „Denne rædselsberetning ville være utrolig, hvis den ikke var fuldt ud dokumenteret og bekræftet af gerningsmændene selv.“ Også ofrene har naturligvis fuldt ud dokumenteret og bekræftet disse rædsler.

Ja, Bibelen har ret når den om menneskers herredømme siger: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det,“ og: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt. Tugt mig, Jehova.“ Bibelen giver derfor dette råd: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hvem det ikke tilkommer at frelse.“ — Prædikeren 8:9; Jeremias 10:23, 24; Salme 146:3.