Tvivler du på at Gud er til? — Ved du hvorfor?

SPØRGER man folk i dag om de tror at Gud er til, svarer nogle med et skeptisk skuldertræk, andre med et ligefremt nej. Er du også tvivlende? I så fald overrasker det ingen, for flere og flere tvivler på at Gud er til.

Hvorfor de afviste troen på Gud

En ung tysk kvinde fortæller hvad der gjorde sig gældende for hende: „Mine forældre troede ikke på Gud og var ikke religiøse, så jeg voksede op uden religion og uden Gud. Jeg smilte overbærende når nogen talte om religion, og jeg forstod ikke at nogen kunne tro på Gud. Samtidig kunne jeg ikke angive nogen egentlig grund til at jeg ikke selv troede.“

En 32-årig belgier forklarer sin mangel på tro på følgende måde: „Selv mens jeg gik i skole opmuntrede min fader og moder mig til at tjene penge og stræbe efter materielle goder. Materialistiske tanker fortrængte enhver tanke om religion og tro.“

Er du i tvivl om hvorvidt Gud er til? Ved du hvorfor du tvivler? Kan det være at du ganske enkelt ’følger flertallet’? Kender du i så fald de „beviser“ som ’flertallet’ fremsætter? Har du ærligt og alvorligt undersøgt om forklaringen er pålidelig?

Et tilfredsstillende svar er nødvendigt

Når man skal konkludere om Gud er til eller ej, er emnet ikke udtømt ved at fastslå hvem der har ret og hvem der har uret. Afgørelsen kan have vidtgående indflydelse på den enkeltes liv, og er altafgørende for om man finder tilfredsstillende svar på spørgsmålene om livets mening.

Lad os undersøge to „beviser“ som hyppigt bringes på bane når folk skal begrunde deres manglende tro på Guds eksistens.

Da rumalderen begyndte for over tyve år siden, berettede The New York Times at følgende udtalelse var blevet fremsat i et radioprogram i Moskva: „Den kendsgerning at satellitter og raketter ikke har påvist den Højeste, engle og så videre, vidner imod den religiøse overbevisning og styrker troen på at der ikke findes en Gud.“

Regner du det for et bevis? Er du i bekræftende fald villig til at acceptere alt hvad der følger med et sådant ræsonnement?

Ved hjælp af kæmpeteleskoper kan mennesket se og høre hvad der foregår langt ude i universet. Lad os omregne dimensionerne til letfattelige tal og forestille os at jorden var på størrelse med et æble. I dette målestoksforhold ville det synlige univers være 4,7 milliarder kilometer i diameter. Hvor langt væk fra „æblet“ har bemandede og ubemandede rumsonder og rumfartøjer kunnet bevæge sig? De er stadig midt inde i æblekassen!

Desuden kan mennesker aldrig forvente at komme til at se Gud, hverken med det blotte øje eller ved hjælp af menneskeskabte kameraer, uanset hvor langt rumskibene kommer ud i verdensrummet. Man taler om Gud som var han et menneske af kød og blod, men Bibelen siger: „Gud er en ånd.“ — Johannes 4:24.

Faktisk foregår der hele tiden noget omkring os som skyldes kræfter vi ikke kan se. Mens du tænker over det du nu læser, foregår der indviklede tankeprocesser i de mere end 10.000.000.000 nerveceller der findes i din hjerne. Ved hjælp af avanceret teknologi kan man måle hjerneaktivitet og endda gengive den synligt på en billedskærm eller en strimmel papir. Men HVAD du tænker kan ikke gengives synligt. Hvert ord du siger, hver bevidst bevægelse du foretager, er følgen af en proces som er usynlig for øjet. Hvad ville da være den logiske konsekvens af at fastholde princippet: „Jeg tror kun på det jeg kan se“?

Men mange siger følgende:

Avisen Schweizerische Akademiker- und Studentenzeitung (Schweizisk akademiker- og studenteravis) har bragt en tankevækkende artikel angående evolutionsteorien. Under overskriften „Kan orden opstå ved et tilfælde?“ stod der: „At bringe orden i et bibliotek eller en frimærkesamling forudsætter en plan, et mål af intelligens og en vis arbejdsindsats. Hvis vi simpelt hen kastede alt ind i værelset med lukkede øjne og håbede at tilfældet ville ’ordne tingene’ for os, ville vi snart opdage at det ikke er på den måde der opstår orden. Faktisk kan tingene uden vores konstante opmærksomhed let komme i uorden igen, som når børn tager noget frem og lægger det tilbage det forkerte sted, eller som når et pludseligt vindstød ’ordner’ vores frimærkesamling. Hverdagens erfaringer lærer os at orden ikke opstår tilfældigt. . . . På den anden side kan vi udlede at hvis der er orden har en intelligens været i virksomhed. Et velordnet bibliotek vidner for eksempel om en god bibliotekar. I princippet kan det samme forhold overføres på enhver form for orden.“

Tænk eksempelvis på menneskehjernen, på dens forbløffende udnyttelse af sproget. Ved hjælp af blot 20 til 30 forskellige bogstaver (som de fleste alfabeter der ikke har billedskrift består af) formår vores hjerne at danne et uendeligt antal ord og udtryk og opfatte de forskellige tanker som disse skal viderebringe. Nogle sprog har hundredtusinder af ord. Desuden dannes der hele tiden nye ord og ordsammensætninger, alt sammen ved hjælp af alfabetets få bogstaver. En hjerne som er øvet i at komponere musik, formår noget lignende. Hvem kan opregne hvor mange forskellige melodier der er blevet komponeret ved hjælp af nodesystemets kun syv grundtoner?

Angående menneskehjernens andre underfulde funktioner taler et opslagsværk om dens „10 milliarder nerveceller, hvoraf hver eneste kan danne forbindelse med 25.000 andre nerveceller. Det samlede antal mulige indbyrdes forbindelser vil få selv en astronom til at måbe — og astronomer er ellers vant til at regne med astronomiske tal“. Det tyske værk Architektur der Schöpfung (Skaberværkets arkitektur) tilføjer: „De der forsker i menneskehjernens kapacitet har sammenlignet den med aktiviteten i flere tusind storbyers telefoncentraler når de arbejder ved spidsbelastning. . . . Det er blevet anslået at den menneskelige hukommelse i løbet af en levetid på 70 år kan oplagre 15.000.000.000.000 enkelte indtryk.“

Stemmer disse kendsgerninger med påstanden om at „alt er blevet til ved et tilfælde, uden Guds medvirken“? Eller stemmer de bedre med Bibelens bevisførelse: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud“? — Hebræerne 3:4.

Det er klogt at træffe en afgørelse

I 1981 udtalte Hans-Jochen Vogel, som er oppositionsleder i den vesttyske forbundsdag: „Jeg tror at flere og flere frygter at de nuværende forhold pludselig tager en drejning i retning af det værre, ja, at selv katastrofer af hidtil ukendt intensitet ikke længere er umulige. Og ikke så få regner tingenes udvikling i denne retning for uundgåelig og lige så uafvendelig som en lavine der allerede er udløst og som øger farten under sit styrt ned i dalen.“ Er det alt hvad du kan vente af fremtiden?

De som er overbevist om at Gud er til og som studerer hans ord omhyggeligt, er også overbevist om at Gud påvirker forholdene i gunstig retning. Med baggrund i Bibelen ser de at der trods de nuværende verdensforhold er en særdeles lys fremtid i vente for dem der tror.

Hvis du tvivler på at Gud findes, opfordrer vi dig til, i betragtning af hvad det foregående betyder for din tilværelse, at spørge dig selv: ’Hvilke grunde har jeg?’ Skriv dem ned. Hvor mange har du? Hvor tilfredsstillende er de?

Er det ikke på høje tid at overveje det modsatte: Hvilke vidnesbyrd er der om at der findes en Gud?

[Tekstcitat på side 9]

„Jeg tror kun på det jeg kan se, og jeg har aldrig set Gud“

[Tekstcitat på side 10]

„Alt er blevet til ved et tilfælde, uden Guds medvirken“

[Illustrationer på side 11]

Orden forudsætter intelligens, som det fremgår af et systematisk ordnet bibliotek

Tænk på hvor megen forskelligartet musik man kan komponere ved hjælp af ganske få toner