Forbløffende skabninger som lovpriser deres Skaber
HVAD ER DOG DET?
Uanset hvad det er, ser det ud som om det er hentet op af en rodekasse. Det har næb som en and, hale som en bæver, kloakåbning som et krybdyr, svømmefødder og pels som en odder. Det lægger æg som en fugl men giver sin unge die som et pattedyr. Handyrets bagben har sporer der ligner en hanes men som kan sprøjte gift som en giftslanges tænder. Dyret er på størrelse med en kanin men spiser som en hest: 1200 orme, 50 krebs samt utallige haletudser, larver og biller — så meget sætter det til livs i døgnet! Det er så sælsomt et dyr at nogle afviste det som svindel da man for 200 år siden fremviste dets skind i London for første gang. Men det er ikke svindel. Det lever i Australien. Det er et næbdyr.
Dette dyrs eksistens frembyder intet problem hvis man tror på en Skaber. Det gør det derimod hvis man tror på en evolution. Evolutionisterne kan ikke forklare hvorfra det er kommet. En kilde siger: „Vi har ingen pålidelige vidnesbyrd der antyder hvilke fossile krybdyr [næbdyret] nedstammer fra. Vor viden om mange af de mulige forfædre er hovedsagelig baseret på fund af tænder.“ Men her er tænder ikke til megen hjælp — næbdyret har ingen tænder. „Der er heller ingen fossile vidnesbyrd af betydning om deres stamfædre. Så vi har i realiteten intet der kan hjælpe os med at forbinde disse dyr med nogen af de fossile krybdyrgrupper.“
Når man ikke kan forbinde næbdyret med krybdyrene, hvordan kan man da hævde at det engang var et krybdyr og at det nu er på vej til at blive et pattedyr? Måske er det i virkeligheden et pattedyr der er på vej til at blive en fugl? Eller en fugl der er på vej til at blive et krybdyr? Når ingen ved hvor det er kommet fra eller hvad det er på vej til at blive, er det måske fordi det blot er som det altid har været — et næbdyr, sådan som det blev dannet af dets Skaber, Jehova.
Derfor fryser pingvinerne ikke om fødderne
De befinder sig uafbrudt på is eller sne eller i iskoldt vand. Deres fødder er nær ved at fryse men gør det ikke. Hvis det varme blod fra kroppen blev pumpet ud i dem, ville det vende tilbage stærkt afkølet. Snart ville varmetabet gennem fødderne være så stort at ikke blot de men hele pingvinen ville fryse. Problemet løses af en genialt konstrueret varmeveksler. De arterier der fører til fødderne er omgivet af vener der fører bort fra fødderne. Når det afkølede blod fra fødderne løber tilbage gennem disse vener, optager det varme fra det blod der kommer gennem arterierne. På den måde afkøles blodet i arterierne ganske vist, men dets temperatur er fuldt tilstrækkelig til at fødderne kan fungere med deres mange sener men få muskler — kolde sener fungerer nemlig udmærket, det gør afkølede muskler derimod ikke. Ved hjælp af denne geniale varmeveksler holdes pingvinens krop varm samtidig med at fødderne ikke fryser.
To former for vinterdvale — begge forbløffende
At ligge i vinterdvale er en forbløffende bedrift. Antallet af pattedyr der går i egentlig vinterdvale er relativt lille — det er hovedsagelig syvsovere, visse jordegern (af sisel-slægten) og murmeldyrene der gør det. Legemstemperaturen hos det lille 13-stribede jordegern falder til kun få grader over de kolde omgivelser. Dets åndedræt falder fra flere hundrede vejrtrækninger i minuttet til én hvert femte minut. Dets hjerteslag nedsættes fra flere hundrede i minuttet til et eller to i minuttet. Det bevæger sig kun ganske lidt med nogle timers mellemrum, men alligevel bevarer musklerne deres styrke. Fordøjelses- og udskillelsesorganerne fortsætter deres virke.
Bjørne går ikke i egentlig vinterdvale (det gør de såkaldte chipmunks, jordegern af slægterne tamias og eutamias, heller ikke). Bjørnenes kropstemperatur forbliver næsten normal. Det anslås at de forbruger omtrent 17.000 kilo-joule i døgnet. Fra tid til anden vågner de og bevæger sig omkring. Dog opretholder de livet i tre måneder eller mere uden føde eller vand. I løbet af hele denne periode udskiller de hverken afføring eller urin. Det betyder at de kvælstofholdige affaldsstoffer, der almindeligvis udskilles gennem urinen, ophober sig og tilsyneladende kunne give anledning til urinforgiftning. Men det sker ikke.
Bjørnen løser sit problem med at skaffe de kvælstofholdige affaldsstoffer bort ved en form for genbrug. I bladet New Scientist for 21. februar 1985 stod der: „Forskernes forklaring er at bjørnen, der sover vintersøvn, bortleder kvælstof fra de urinstofdannende områder til de steder hvor opbygningen af aminosyrer og nye proteiner finder sted. Her genanvendes kvælstoffet sammen med glycerol [der stammer fra omdannelsen af fedtstoffer] som byggesten.“
De kommunikerer før de kommer til verden
Endnu før udklækningen melder nogle fugleunger deres forestående ankomst ved at frembringe små pippende lyde. Det gælder blandt andet vagtelkyllinger, men kyllinger af almindelige landhøns gør det også. Og når en gås har hørt de pippende kald fra gæslingerne i æggene, „begynder hun at kommunikere med sit afkom. . . . Hun udstøder svage kontaktkald til gæslingerne i æggene, og de er så i stand til at frembringe en lang række forskellige kaldelyde der fortæller moderfuglen om de udvikler sig normalt. Når ungerne frembringer en klagende kalden, også kaldet ’forladthedspip’, reagerer moderen med kontaktkald, som for at berolige dem; i nogle tilfælde svarer gæslingerne i æggene på disse kald med hilselyde.“ Lige før gæslingerne udklækkes stiller gasen sig ved siden af reden, måske fordi han er blevet ekstra årvågen på grund af disse „samtaler“.
[Illustration på side 25]
Pip Pip