Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g86 8/4 s. 8
  • Fred i ’nysammensatte’ familier

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fred i ’nysammensatte’ familier
  • Vågn op! – 1986
  • Lignende materiale
  • Hvordan skal det gå mig hvis en af mine forældre gifter sig igen?
    Vågn op! – 1985
  • Særlige udfordringer i sammenbragte familier
    Vågn op! – 2012
  • Sammenbragte familiers særlige problemer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Et godt forhold til dem uden for din stedfamilie
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
Se mere
Vågn op! – 1986
g86 8/4 s. 8

Fred i ’nysammensatte’ familier

• ’27-årig mand sigtet for drab på sin treårige stedsøn.’

• „17-årig holbækker myrdet af stedmoder.“

• ’16-årig stak stedfader ned med køkkenkniv.’

„DER kan herske meget spændte forhold i ’nysammensatte’ familier,“ siger dr. John Visher, der er medstifter af en amerikansk forening for nydannede familier — det vil sige familier hvori der er en stedfader eller en stedmoder. „Når folk går ind i et sådant forhold med urealistiske forventninger, vil de sandsynligvis begynde at beklage sig over at de udsættes for et betydeligt pres.“ På grund af det voksende antal skilsmisser er der sket en drastisk stigning i antallet af ’nysammensatte’ familier. Men desværre opløses 44 procent af disse familier inden for de første fem år! Tilbage bliver dog mange for hvem det er lykkedes at løse de særlige problemer der er forbundet med at få to familier til at blive til én. Når man forsøger at løse denne opgave er det af altafgørende betydning at man anvender følgende bibelske principper.

„Afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den. Den der har tålmods ånd, er bedre end den der har hovmods ånd. Vær ikke hastig . . . til at ærgre dig.“ (Prædikeren 7:8, 9) Ja, det er meget vigtigt at man er tålmodig! De forhold der kan tages for givet i ’naturlige’ familier, må gradvis opbygges i en ’nysammensat’ familie. Familien begynder ikke helt af sig selv at fungere som sådan. Eksperter siger at det kan tage mellem fire og syv år at udvikle en følelse af fællesskab. I begyndelsen bør stedfaderen eller stedmoderen tage situationen afslappet. De bør ikke tage sig det for nær hvis stedbørnene i første omgang afviser deres forsøg på at blive gode venner med dem.

„Ved overmod gives kun kamp, men hos dem der rådslår er der visdom.“ (Ordsprogene 13:10) Stædighed og overmod — hos børnene eller hos de voksne — resulterer i konflikter. Man bør sørge for at samles regelmæssigt for at ’rådslå’ og gennemdrøfte problemer og at lære at give udtryk for sine følelser på en hensynsfuld måde. Jo bedre man lærer sine „nye“ familiemedlemmer at kende gennem åben kommunikation, jo nærmere et forhold vil man få til dem.

„Den der har indsigt i en sag vil finde det gode, og lykkelig er den der stoler på Jehova.“ (Ordsprogene 16:20) Hvis man har indsigt vil man kunne se bag om det der falder i øjnene og forstå hvad årsagen er til en bestemt holdning eller adfærd. (Se interviewet på modsatte side.) Indsigt kan hjælpe en til at lægge mærke til andres gode sider.

Under en voldsom diskussion brød en stedmoder for eksempel ind og foreslog: „Lad os nu alle nævne en ting som vi ikke bryder os om hos de andre, og lige efter nævne noget som vi virkelig godt kan lide.“ Senere skrev hun: „Vi var forbløffede over alle de gode træk vi havde bemærket hos hinanden.“ Diskussionen endte i glædestårer og omfavnelser. En halvvoksen dreng ved navn Jeff var imod at hans moder giftede sig igen, men da han opnåede „indsigt“ ændrede han holdning. „Efter nogle få måneder gik det op for mig at denne mand gjorde min moder lykkelig,“ siger Jeff. „Og alt andet er jo ligegyldigt.“

Om man vælger at følge disse principper eller ikke, afhænger i virkeligheden af ens åndelige modenhed. Nøglen til et fredeligt forhold i enhver familie er at alle familiens medlemmer „stoler på Jehova“ og ønsker at være ham til behag.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del