Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w99 1/3 s. 3-4
  • Sammenbragte familiers særlige problemer

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sammenbragte familiers særlige problemer
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Børneopdragelsen
  • Lykkelige sammenbragte familier
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Særlige udfordringer i sammenbragte familier
    Vågn op! – 2012
  • Få den ’nysammensatte’ familie til at fungere
    Vågn op! – 1986
  • Hvordan skal det gå mig hvis en af mine forældre gifter sig igen?
    Vågn op! – 1985
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
w99 1/3 s. 3-4

Sammenbragte familiers særlige problemer

LYKKELIGE SAMMENBRAGTE FAMILIER — HVORDAN ER DET MULIGT?

Sammenbragte familier er i mange dele af verden blevet en almindelig familieform, og de har ofte nogle ganske særlige problemer. Det største problem er efter manges mening børneopdragelsen. Men det er muligt med godt resultat at opdrage børn i sådanne familier, hvilket de to følgende artikler vil forsøge at vise.

STEDFÆDRE OG STEDMØDRE ER OFTE BLEVET STILLET I ET LIDET FLATTERENDE LYS. Mange af os har som børn hørt eventyret om Askepot, der blev grusomt behandlet af sin onde stedmor. Og hvor mange børn kender ikke også eventyret om Snehvide og de syv dværge, hvor Snehvides stedmor viste sig at være en ond heks?

Giver sådanne eventyr et realistisk billede af sammenbragte familier? Er alle stedforældre virkelig så onde? Selvfølgelig ikke. De fleste ønsker kun det bedste for deres stedbørn. Men at leve i en sådan familie kan medføre nogle store problemer.

Børneopdragelsen

Når et førstegangsægteskab mislykkes, skyldes det ofte umodenhed hos begge ægtefæller. I et senere ægteskab kan problemer med børnene belaste parforholdet. Undersøgelser viser at flere end 4 ud af 10 nysammensatte familier opløses inden for de første fem år.

Nygifte kan være blinde for de frustrationer, de loyalitetskonflikter og den jalousi og vrede som stedmoderen eller stedfaderen vækker hos stedbørnene. Børnene tror måske at deres biologiske far eller mor holder mere af den nye ægtefælle end af dem. Og en far eller en mor der er blevet forladt af sin ægtefælle, kan have svært ved at forstå at børnene stadig elsker vedkommende. En dreng prøvede at begrunde sit gode forhold til sin biologiske far ved at sige: „Mor, jeg er godt klar over at far behandlede dig dårligt, men han har været god mod mig.“ En sådan udtalelse, hvor ærlig den end er, kan få en mor til at føle bitter vrede mod barnets far.

En stedfar indrømmer: „Jeg var slet ikke forberedt på at tackle alle de problemer der opstod i forbindelse med opdragelsen af mine stedbørn. Jeg gik ind i forholdet med den tanke at nu hvor jeg havde giftet mig med deres mor, var jeg også deres far. Så enkelt var det, troede jeg — og forstod ikke børnenes kærlighed til deres biologiske far. Jeg begik mange fejl.“

Der kan især opstå problemer i forbindelse med børnenes opdragelse. Børn har brug for kærlig tugt, men de har ofte svært ved at tage imod den, selv når den kommer fra deres biologiske far eller mor. Hvor meget sværere kan det ikke være at blive irettesat af en stedmor eller en stedfar? Det er ikke ualmindeligt at børn der tugtes af en stedmor eller stedfar, siger: „Du er ikke min rigtige far/mor!“ Sådanne ord kan virke meget sårende på velmenende stedforældre.

Kan man med godt resultat opdrage børn i sammenbragte familier? Kan stedforældre bidrage positivt til et lykkeligt familieliv? Svaret på begge spørgsmål er ja, især hvis alle i familien følger vejledningen i Guds inspirerede ord, Bibelen.

[Illustration på side 3]

„Du er ikke min rigtige far!“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del