Unge spørger:

Hvordan skal det gå mig hvis en af mine forældre gifter sig igen?

HVERT sjette barn under 18 år er et stedbarn, siger eksperter om familieforholdene i De forenede Stater. Hvis antallet af skilsmisser med efterfølgende indgåelse af nye ægteskaber forbliver som nu, vil op imod halvdelen af alle børn i dag, befinde sig i et nyt familieforhold på et eller andet tidspunkt i deres liv. Der er altså stor sandsynlighed for at du selv eller en af dine venner lever i en sådan familie. Hvis det er tilfældet, ved du også at tilpasningsvanskelighederne kan være store.

Den amerikanske præsident Abraham Lincoln har interessant nok sagt om sin stedmoder: „Alt hvad jeg er, alt hvad jeg håber på at blive, skylder jeg min kære moder.“ Nogle børn trives udmærket selv om de er stedbørn. Hvor godt man klarer de særlige problemer som knytter sig til en familie der består af ens egen fader eller moder, en stedfader eller en stedmoder og eventuelle stedsøskende, afhænger i høj grad af om man har den rigtige indstilling.

Værdien af den rigtige indstilling

Om man føler sig glad eller trist til mode i en eller anden situation, afhænger som regel af hvordan man ser på den. „Alle den nødstedtes dage er onde, men den hvis hjerte er vel til mode har altid fest,“ står der i Ordsprogene 15:15. Med andre ord, når en der er ’nødstedt’ eller plaget af ubehagelige omstændigheder betragter hver dag som ond, er det på grund af hans indstilling. En anden, med et lyst sind, ville derimod betragte hver dag som en fest selv om han var underlagt de samme omstændigheder.

I bogen The Stepfamily skriver forfatteren Elizabeth Einstein: „Mine problemer som ung skyldtes ikke at jeg var stedbarn, men mit syn på min egen situation, hvordan jeg opfattede det at være et stedbarn, og hvordan jeg troede at andre opfattede mig.“ Hun fortsætter: „Alt mens jeg plejede min harme over at skulle vokse op i hvad jeg anså for at være en andenrangs familie, indså jeg ikke hvor heldig jeg egentlig havde været ved at få en stedfader der gav vort familieliv stabilitet.“ At udvikle den rigtige indstilling er ganske vist lettere sagt end gjort. Men hvis man har fået en ny fader eller moder og måske nye søskende, er dette så nødvendigvis en „andenrangs familie“? Overvej oplysningerne i kassen på side 19.

At vokse op i en ny familie der er dannet ved at ens biologiske fader eller moder har giftet sig igen, fører altså ikke automatisk sorg med sig. Man har gode muligheder for at trives i en stabil familie. Men da 44 procent af disse familier opløses inden for de første fem år, er spørgsmålet: Hvad kan du gøre for at jeres familieliv skal lykkes?

Lær at bøje af

Mens den 15-årige Jamie boede alene sammen med sin moder, havde hun sit eget værelse og gik i dyrt tøj. Da hendes moder giftede sig igen ændrede forholdene sig. Nu befandt hun sig pludselig i en familie med fire børn. Det betød mindre plads og færre penge. „Nu har jeg ikke engang mit eget værelse mere,“ klagede hun. „Jeg er nødt til at dele alt hvad jeg har med andre.“ Men du kan også blive nødt til at give afkald på andet end dit eget værelse. Måske vil din stilling som det ældste eller eneste barn i familien blive ændret. Hvis du er søn i huset, kan det også være at nogle af de opgaver du hidtil har taget vare på i familien, nu bliver overtaget af en „ny mand“. Hvis du er datter i huset, har du og din moder måske været som søstre for hinanden og delt et soveværelse, som du nu må forlade til fordel for din stedfader.

Nøglen til at løse disse problemer er den kristne egenskab rimelighed. Bibelens råd lyder: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Filipperne 4:5) Det græske ord der her er oversat med „rimelighed“ betød oprindelig „at give efter“, og indebar tanken om at man ikke gjorde krav på alle sine lovbegrundede rettigheder. Prøv derfor at vise eftergivenhed. Du må forstå at hvis du er nødt til at dele værelse med en stedbroder eller stedsøster, må I tage hensyn til hinanden og de ejendele i hver især har. (Mattæus 7:12) Vær glad for at der nu er en voksen mere som er i stand til at hjælpe med at bære familieansvaret.

Forskelsbehandling

En ung pige gav udtryk for at hendes stedfader nok viste kærlighed, men, som hun tilføjer: „Der er en forskel. Han har mindre forståelse for os, forventer mere af os og opdrager os strengere . . . end tilfældet er med hans egne børn på samme alder.“ Mange stedbørn — og i nogle tilfælde også biologiske børn — klager over forskelsbehandling. Bibelen anbefaler imidlertid: „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn.“ (Prædikeren 7:9) Man behøver „indsigt“, så man forstår hvorfor forholdene er som de er. — Ordsprogene 19:11.

En stedfader eller stedmoder kan ganske enkelt ikke nære de samme følelser over for et stedbarn som for sit eget afkom. Det skyldes ikke så meget blodets bånd, men i højere grad den fælles baggrund i livet. Selv i en biologisk familie kan det forekomme at den ene af forældrene holder mere af ét barn end af et andet. (1 Mosebog 37:3) Der er imidlertid en væsentlig forskel på om man bliver behandlet ligeligt eller rimeligt. Mennesker har forskellige personligheder og forskellige behov. I stedet for at bekymre dig om hvorvidt du bliver behandlet på lige fod med dine stedsøskende, så prøv at lægge mærke til om din stedfader eller stedmoder anstrenger sig for at dække dine behov. Hvis du føler at disse behov ikke bliver dækket, tal så roligt om sagen med din stedfader eller stedmoder.

Til tider har du måske en gyldig „grund til klage“, men er det ikke muligt at overse den ved at vise kristen kærlighed? (Kolossenserne 3:13) I nogle tilfælde kan ens stedsøskende blive årsag til ufred. I Bibelen berettes om en mand ved navn Jefta, som blev uretfærdigt behandlet af sine halvbrødre. De tvang ham endog bort fra hjemmet. Men selv om han blev udsat for denne uretfærdige behandling, ødelagde det ikke hans liv. Han blev en mand med meget fine egenskaber. Senere måtte hans halvbrødre ydmyge sig og bede om hans hjælp. Jefta var for stort et menneske til at bære nag; han ’overvandt det onde med det gode’. — Romerne 12:21; Dommerne 11:1-9.

Tålmodighed betaler sig!

„Afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den. Den der har tålmods ånd, er bedre end den der har hovmods ånd.“ (Prædikeren 7:8) Dette gælder især for en nysammensat familie! Det tager almindeligvis flere år før familiens medlemmer når til det punkt, hvor man kender hinanden så godt og har tilpasset sine vaner og ideer så meget til hinanden at alle kan føle sig godt tilpas og samarbejde på en god måde. Vær tålmodig!

Da Thomas’ moder giftede sig igen, følte han sig mildest talt dårlig tilpas. Hans moder havde fire børn, hvoraf tre var teenagere, og den mand hun giftede sig med havde tre døtre — hvoraf to var teenagere. „Vi havde slagsmål, diskussioner, sammenbrud og grufulde følelsesmæssige belastninger,“ skrev Thomas. „Ved at anvende de bibelske principper blev problemerne løst; dog ikke altid med det samme, men forholdene blev glattet ud efterhånden som tiden gik og vi anvendte frugten af Guds ånd.“ (Galaterne 5:22, 23) Ja, mange familier har erfaret at man får gode resultater ved at holde sig til de bibelske principper.

Der er mange fordele ved at være i en familie der fungerer godt og som ikke i første række er knyttet sammen af blodets bånd. Ens erfaringsgrundlag bliver uddybet og beriget ved denne sammenblanding af forskellige måder at leve på. Ved at blive stillet over for de udfordringer der følger med det at skulle tilpasse sig og derefter anstrenger sig for at klare det, udvikler man færdigheder der er uvurderlige i vore dages krævende samfund. Man lærer at acceptere at ikke alt går som man har tænkt sig. Mandy, der er teenager og steddatter, siger: „På grund af det jeg har været igennem ved jeg at jeg kan tilpasse mig mange andre situationer. Jeg er mere fleksibel end jeg var før. Jeg har større forståelse for andres problemer nu, og jeg tror jeg er en bedre ven.“ Hendes liv blev på ingen måde ødelagt ved at hun voksede op i en anden familie — det behøver heller ikke at ødelægge dit liv!

[Ramme på side 19]

Hvordan klarer de nydannede familier sig?

„Adfærdsstudier viser at børn med en stedfader klarer sig lige så godt, eller lige så dårligt, som børn der har deres egen fader.“ Det er den konklusion forskerne Paul Bohannan og Rosemary Erickson når til i en undersøgelse af 190 familier, hvoraf 106 har stedfædre. De fandt frem til at det pres der opstår i forbindelse med dannelsen af en ny familie ’ikke synes at påvirke børnenes mentale helbred eller deres muligheder for at tilpasse sig samfundet på tilfredsstillende vis’.

I en undersøgelse foretaget med det formål at fastslå hvor stort et pres teenagere i nysammensatte familier er udsat for, viste det sig „at i ni af de elleve spørgsmålsgrupper der skulle give et billede af pressets størrelse, svarede de adspurgte oftere ’ikke stressende’ end ’stressende’“. (Vor kursivering.) Denne undersøgelse omfattede 103 unge og blev gengivet i publikationen Family Relations (juli 1983). Man havde regnet med at stress ville forekomme på områder som loyalitet, disciplin, urealistiske forventninger og seksuelle problemer. „Det ser ud til at der selv i ømtålelige spørgsmål er familier som klarer problemerne på en forholdsvis afslappet måde,“ konkluderer undersøgelsen. Det var især tilfældet hos de nysammensatte familier der havde holdt sammen i mere end to år.

[Illustration på side 20]

Her er jeres nye søster!