Kan vi vinde kampen mod kræften?
„Meget tyder således på at de fleste tilfælde af kræft blandt mennesker til syvende og sidst kan forebygges.“ — The Causes of Cancer.
„Patientens levevis og villighed til at engagere sig i helbredelsesprocessen har betydelig indvirkning på udviklingen i hans eller hendes tilstand.“ — Holistic Medicine.
HVORDAN kan kræften besejres? Vi vil her behandle noget af det der gøres for at helbrede sygdommen eller afværge dens skadevirkninger. Et gammelt mundheld siger at det er bedre at forebygge end at helbrede. Lad os derfor først behandle mulighederne for forebyggelse.
Har kosten nogen betydning?
Er det muligt at nogle af de fødemidler vi indtager kan være kræftfremkaldende? I bogen Malignant Neglect hedder det: „Den høje forekomst af tyktarms- og brystkræft (i USA) kan for en stor del tilskrives kosten.“ De kostvaner man i årenes løb følger, kan altså indvirke på risikoen for at der opstår kræft. Den der interesserer sig for sit helbred bør derfor vise omtanke med hensyn til mad og drikke.
Kosten indbefatter jo også det flydende. Da alkoholmisbrug kan føre til flere forskellige former for kræft, er mådehold med alkohol et indlysende råd. Men hvad er „mådehold“? Hvordan beskrives det af læger? Svaret vil måske forbavse mange som selv mener at de viser mådehold. ’To genstande om dagen, eller mindre end det, især hvis man ryger.’ (Diet, Nutrition & Cancer Prevention) Ifølge denne definition er man altså, med hensyn til kræftforebyggelse, ikke længere mådeholden hvis man tager over to genstande om dagen.
Hovedpunktet er at vi kan mindske kræftrisikoen hvis vi hver især tager forebyggende skridt. Hvad skal der til for at gøre indtryk på offentligheden i denne henseende? En cancerkirurg, Blake Cady, siger ligeud: „En oplysningskampagne der kunne . . . få folk til at spise magert i stedet for fedtholdigt kød, og mindre kolesterol, ville nedskære kræfttallene i langt højere grad end lægevidenskaben kunne gøre det ved sin indsats.“ (Target: Cancer) Hvilke fødemidler kunne da medvirke til at afværge kræft?
En statslig sundhedsinstans anbefaler at der hver dag skal være mindst 25-35 gram naturlige fibre i kosten. Dette medvirker til naturlig renholdelse af tarmene. Hvorfra får man fiber i kosten? Spis rigeligt med frugter, grøntsager, ærter og bønner samt fuldkornsbrød og kornprodukter. Spis kartofler, æbler, pærer og ferskner med skræl eller skind på. Forskellige former for kål kan mindske risikoen for tyktarmskræft.
Det anbefales desuden at man undgår animalske fedtstoffer. Foretræk fjerkræ og fisk fremfor rødt kød. Hvis man alligevel spiser kød, bør det være yderst fedtfattigt. Vælg også fedtfattige mejeriprodukter, eventuelt skummetmælksprodukter. Husk at spise fødevarer der indeholder A- og C-vitamin, såsom mørkegrønne bladgrøntsager — broccoli, grønkål, spinat og brøndkarse, eller mælkebøtteblade! Farverne gul og orange tyder også på indhold af vitamin A og C: Grøntsager som gulerødder, græskar og squash, og frugter som abrikoser, ferskner, svesker, ananas og meloner — for blot at nævne nogle få.
I bogen Diet, Nutrition & Cancer Prevention står desuden at læse: „Stadig flere vidnesbyrd peger på at man øger risikoen for at få kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoderslimhinde hvis man indtager for mange fedtstoffer (både mættede og umættede).“ Hvilken konklusion må man da nå til? At kosten er en stærkt medvirkende faktor ved mange kræftformer.
Hvilke andre produkter må man undgå hvis man ønsker at begrænse kræftrisikoen? Skønt det måske ikke er alle der bryder sig om at høre det, tvinges vi til at nævne tobak.
Det er rigtigt hvad man siger om tobak
Dr. Doll og dr. Peto fra Oxford-universitetet skriver: „Der findes ingen forholdsregel som i sig selv vil have så stor indvirkning på antallet af dødsfald der kan tilskrives kræft, som en begrænsning af tobaksforbruget . . . Virkningen vil være størst med hensyn til lungekræft; blandt midaldrende er risikoen for lungekræft over 10 gange større hos cigaretrygere end hos folk der aldrig har røget.“
Afskaffelse af tobaksrygning ville også begrænse hyppigheden af andre kræftformer. „Der ville desuden være en mærkbar virkning på hyppigheden af kræft i mundhulen, svælget, strubehovedet, spiserøret og blæren, samt sandsynligvis bugspytkirtelen og måske nyrerne.“ — The Causes of Cancer.
Kemiske stoffer med dræbende virkning
Indånder du kemiske dampe på din arbejdsplads? Eller berører du kemiske stoffer med huden? Forskning har i den senere tid fastslået at visse stoffer kan fremkalde en kræftreaktion. David P. Rall, der leder et program vedrørende toksikologiske undersøgelser i USA, peger på „18 kemiske stoffer som kan fremkalde kræft hos mennesker — foruden at 18 andre er under mistanke“. Publikationen Decade of Discovery, udgivet af det amerikanske sundhedsvæsen, fortæller: „Et enkelt kemisk stof kan både igangsætte reaktionen og fremme den, og to eller flere stoffer kan tilsammen fremkalde en svulst.“ Hvilke kemiske stoffer og erhverv er da forbundet med risiko?
The Causes of Cancer nævner alkylerende stoffer, aromatiske aminer, asbest, benzol, vinylklorid samt visse forbindelser eller oxider af arsenik, kadmium, krom og nikkel. Blandt de erhverv der er forbundet med en vis risiko nævner bogen møbelfremstilling (af hårdt træ) og læderbehandling samt beskæftigelse med fremstilling af isopropylalkohol. Hvad kan man da gøre hvis man arbejder med noget af dette?
I Danmark har arbejdstilsynet naturligvis ganske bestemte regler angående alt dette, og arbejdspladser skal være indrettet til at opfylde bestemte krav. Enhver har lov til at sætte sig ind i disse krav og forlange at de bliver opfyldt. I mange tilfælde kan det blot være et spørgsmål om tilstrækkelig ventilation. I andre tilfælde kan de ansatte nøjes med at tilbringe ganske kort tid ad gangen de steder hvor de farlige stoffer findes. Når beskyttelsesdragter og masker er foreskrevet, bør disse afgjort benyttes.
Hvis man arbejder et sted hvor sundhedsrisikoen er stor, og der af en eller anden grund ikke er udsigt til passende beskyttelse, kan man blive nødt til at overveje at skifte arbejde. Helbredet kommer trods alt i første række.
Kan du da selv gøre noget for at komme kræften i forkøbet? Svar først på disse spørgsmål: Sætter du pris på dit liv, dit helbred og din arbejdsevne? Er du taknemmelig for den enestående gave som et sundt legeme er? Ønsker du at undgå kræft? Hvis du svarer ja, kan du foretage de nødvendige ændringer i din livsstil, ændringer som vil mindske risikoen for at du selv rammes af kræft. (Se rammen på side 6.)
Tidlig konstatering — det første skridt
Hvad skal du gøre hvis det er for sent at forebygge? Edward J. Sylvester, en skribent med videnskabelige emner som speciale, erklærer: „Der er stadig gode nyheder til dem som frygter at de vil få kræft, . . . men . . . de fleste fremskridt inden for kræftbehandlingen er knyttet til tidlig konstatering.“ Alle forskere er derfor enige om at man må være på vagt over for de første advarselssignaler. Hvilke signaler kan være tegn på kræft? Her er nogle:
1. Forandring med hensyn til hyppighed af toiletbesøg.
2. Sår der ikke vil heles.
3. Usædvanlig blødning eller udflåd.
4. Knuder eller fortykkelser i brystet eller andre steder.
5. Konstant forstoppelse eller synkebesvær.
6. Tydelige forandringer af modermærker eller vorter.
7. Konstant hæshed eller tør hoste.
8. Uforklarligt vægttab.
Ved første tegn på et af disse symptomer bør man henvende sig til en læge. Selvfølgelig er det slet ikke sikkert at symptomet skyldes kræft. Men jo hurtigere det bliver undersøgt, des bedre.
Der er gjort store fremskridt med hensyn til tidlig konstatering af svulster ved hjælp af mammografi, termogram, ultralydbilleder, CT-scanning og ekskrementundersøgelser. Teknikere har nu udviklet endnu mere præcise metoder til tidlig konstatering af kræft, nemlig de såkaldte MR-scannere. Skribenten John Boal forklarer at MR-scanningen er „en ikke-indtrængende, bestrålingsfri og smertefri metode“. Den er så effektiv at man „ved en undersøgelse for nylig på Huntington-hospitalet fandt hjernesvulster hos 93 patienter hos hvem man ikke ved CT-scanning havde fundet noget unormalt i hjernen“. (American Way) Scanneren er meget dyr, men det formodes at der ved slutningen af 1986 er installeret omkring 300 af dem på amerikanske hospitaler. I Danmark er en sådan opstillet på Hvidovre hospital.
Din holdning — og lægens forslag
Den første reaktion hos en patient der får at vide at han har kræft, er ofte vantro — han afviser at det kan være rigtigt. I sin bog The Facts About Cancer erklærer dr. McKhann at denne afvisning er „en meget betydningsfuld, sund og normal forsvarsmekanisme mod livstruende situationer eller meddelelser. Den er blevet kaldt ’sjælens morfin’; på denne måde kan vi afvise tanker som er for smertefulde at udholde. Vi køber os tid til at samle følelsesmæssig styrke til at se virkeligheden i øjnene, og ofte lader vi denne virkelighed trænge langsomt ind, så den ikke overvælder os.“
Her siger lægen dog et advarende ord: „Stærk og langvarig afvisning kan forhindre at man søger lægehjælp i tide, eller medføre at man nægter at følge lægelige råd og behandlinger fordi man ikke vil acceptere diagnosen.“
En anden reaktion kan være frygt eller vrede. Det er en hjælp for alle parter at forstå at „denne vrede kan være rettet mod . . . familien, Gud, skæbnen, lægerne, sygeplejerskerne, hospitalet eller selve sygdommen“.
Skyldfølelse vil ofte vælde ind over kræftpatientens sind. Den syge familiefader føler dårlig samvittighed over ikke længere at kunne sørge for sin familie. Moderen føler sig skyldig over at hun ikke kan passe huset som før. Dr. McKhann giver dette råd: „Man vil føle sig langt bedre tilpas ved at beklage at man ikke længere kan gøre det samme, i stedet for at føle skyld over det.“
Endnu en almindelig reaktion hos kræftpatienter er depression, som kan føre til en følelse af håbløshed og sortsyn. Hvordan betragter dr. McKhann alle disse reaktioner? „Alle disse stærke reaktioner er ubehagelige, men alligevel fuldt normale. . . . De repræsenterer reaktioner på sygdommen men er ikke en del af sygdommen selv.“
Han giver dette forslag: „Din konfrontation med kræft betyder at du får mange kampe at kæmpe. Nogle af dem vil du vinde, men du må også regne med at tabe nogle. . . . For at forstå hvad der kræves af dig, må du kende din fjende. Og det betyder at du må lære hvordan kræften angriber legemet, og endnu vigtigere: hvordan den angriber din person, dit egentlige jeg.“
Spørgsmålet om behandling
På visse områder er kampen mod kræften nu langsomt ved at give resultater, og i de seneste årtier har resultaterne været mere og mere opmuntrende. Læger, videnskabsfolk og forskere mener at de kan skimte lys for enden af tunnelen. Dermed er der kommet en vigtig faktor ind i kampen mod kræften — håb. Dr. McKhann siger: „Sandsynligvis er håb den vigtigste betingelse for at kunne leve med kræft . . . Håb er en af de mest gådefulde og bevarende faktorer i livet.“ Håb giver næring til helbredelsen, men i fortvivlelse trives kræftsygdommen. Hvorfra kan en kræftpatient da hente håb?
Tre særlig vigtige kilder til håb er: (a) forstående og optimistiske læger og sygeplejersker; (b) nære pårørende, især en positivt tænkende ægtefælle; (c) en velfunderet religiøs tro. I den sidste artikel i denne serie vil vi kommentere spørgsmålet om tro og det sande grundlag der er for at se lyst på fremtiden.a
Med hensyn til lægebehandling kan der i særlig grad knyttes håb til de tre ortodokse behandlingsformer: operation, kemoterapi og strålebehandling.
Operation: Kirurgisk fjernelse af svulsten og muligvis omgivende væv.
Kemoterapi: Behandling ved hjælp af kemiske stoffer som spredes i legemet og angriber kræftcellerne. „Der anvendes over halvtreds forskellige stoffer i kræftbehandlingen, og visse svulster kan på denne måde fjernes.“ — The Facts About Cancer.
Strålebehandling: Bestråling med høj energi for at udslette maligne celler. Der anvendes røntgen, kobolt, radium eller andre kilder.
Bivirkninger
Det ville være forkert at tale om succes i behandlingen af kræft uden samtidig at nævne risici og bivirkninger. Stærkt forenklet kan det siges at „kemoterapi indbefatter brug af giftstoffer“, og „nogle af disse blandinger er så giftige at patienten dør af bivirkningerne“. (Target: Cancer) Kemoterapi er altså en forgiftning af organismen, og dermed et tveægget sværd. Med behandlingen håber man at der dræbes flere af de ’ondartede’ celler end af de sunde. Men der kan også være andre bivirkninger, såsom kvalme, opkastning og midlertidigt håraffald. Mange patienter har dog følt at midlertidige bivirkninger er bedre end en for tidlig død.
Strålebehandling er i realiteten en proces hvorved alle celler der rammes af strålerne brændes bort. Strålerne kan fokuseres nøjagtigt på svulsten. En autoritet siger imidlertid at „strålebehandling har været stærkt inde i billedet som ansvarlig for senere opstået kræft“. Dette er igen en situation hvor patienten må vælge hvilke fordele henholdsvis ulemper han foretrækker.
Nogle læger indrømmer at de anvender disse behandlingsformer selv i tilfælde hvor der efter deres opfattelse ikke er noget håb for patienten. En kirurg fra Chile, dr. Villar, siger: „Somme tider er kræftbehandlingen blot en meget kostbar — meget kostbar — form for psykoterapi.“ Skribenten Edward Sylvester nævner at „dr. Villars opfattelse deles af mange kræftlæger som er urolige fordi der ordineres endog stærkt toksiske [giftige] behandlinger uden vidnesbyrd om at de hjælper“. Hvorfor anbefales disse behandlinger da? „Fordi lægen tænker, som en svulstspecialist udtrykker det: ’Jeg kan da ikke bare lade konen dø.’“ (Target: Cancer)
Mange patienter foretrækker imidlertid at lade deres liv udrinde uden en behandling som ville forlænge lidelsen. Dette gælder især når behandlingen ikke kan hjælpe dem, og måske i sig selv forværrer lidelserne.
Kan brystkræft besejres?
En af de mest frygtede kræftformer som kan ramme kvinder, og til tider også mænd, er brystkræft. Ikke alene er den livstruende, men dens æstetiske og fysiske virkninger frygtes også. Hvordan kan man undgå at et bryst skal fjernes ved operation? En vigtig faktor er tidlig konstatering.
Kvinder opfordres til selv at undersøge brysterne for knuder, men det foreslås desuden at kvinder med større bryster en gang om året får foretaget en mammografi (røntgenundersøgelse af brysterne). Det kan nemlig være vanskeligt at opdage en knude dybt inde i vævet ved en manuel undersøgelse. Dr. Cory SerVaas siger: „Dine chancer for at være blandt de heldige er langt større hvis du får foretaget en mammografi når du har nået 35 eller 40 år.“ Hvorfor er det sådan? „Ved de fleste former for brystkræft er der 85 procents chance for at overleve i mindst 5 år hvis kræften konstateres allerede på første stadium.“
I dag findes der røntgenapparater som kan foretage mammografi ved et meget lavt strålingsniveau. Derved er risikoen for at fremkalde kræft ved selve strålingen minimal.
Endnu en hjælp til tidlig konstatering af kræft er et thermogram, en slags temperaturundersøgelse af brystet. „En svulst udvikler sin egen blodforsyning fordi den har brug for store mængder af energi fra blodet for at kunne vokse. . . . [Den] viser sig som et område der udstråler varme i langt større mængder end normale celler.“ (Target: Cancer) Et thermogram kan afsløre disse ’varme områder’ og påvise en svulst på et tidligt stadium.
Før i tiden var operation for brystkræft næsten altid ensbetydende med total fjernelse af brystet, det omgivende muskelvæv og lymfeknuderne. Er dette stadig tilfældet? Dr. Bernard Fisher, som er specialist i brystkræft, erklærer at dette radikale indgreb som regel ikke har været nødvendigt, og at „simpel mastektomi, det vil sige fjernelse af alt brystvæv, heller ikke ser ud til at have givet bedre udsigt til overlevelse end blot og bar fjernelse af svulsten, med eller uden strålebehandling“.
Andre behandlingsmuligheder?
Indtil nu har vi kun omtalt de ortodokse behandlingsmetoder. Det vil være på sin plads at nævne at nogle patienter har benyttet sig af alternative metoder, med større eller mindre held. Eksempler herpå er behandling med vitamin B17, behandling med urter og kemiske stoffer (Hoxsey-behandling), og en metode udviklet af en tandlæge, dr. William D. Kelley, baseret på den opfattelse at kræft „er et udtryk for en funktionsfejl ved enzymer fra bugspytkirtelen“. — One Answer to Cancer.
Endvidere hedder det i bogen Target: Cancer: „Et stort antal mennesker, deriblandt nogle læger, holder på den ’holistiske’ opfattelse af årsager til, behandling af og forebyggelse af kræft og andre sygdomme: Kræft er en sygdom hvis ’årsag’ er at hele mennesket er kommet ’ud af hak’, og en bevidst indsats fra personens egen side kan gøre vedkommende rask igen. Mange ansete folk tror dette, og mange tidligere kræftpatienter sværger på at de er blevet helbredt ved at følge holistiske forskrifter fremfor det mere ’isolerede’ syn på helbredstilstanden.“
En af disse tidligere patienter er Alice, en sprudlende kvinde i 50erne som bor i British Columbia i Canada. For 36 år siden blev hun første gang opereret for en lille kræftsvulst på hånden. Seks år senere blev hun opereret for kræft på æggestokken. I 1960 blev hendes livmoder fjernet.
Sygdommen meldte sig igen i 1965, og atter blev et indgreb foreslået. Alice fortæller: „De ville fjerne noget af tyktarmen og et bryst, men det ønskede jeg ikke. Jeg havde fået nok af operationer. Så tog jeg til Mexico for at gennemgå en Hoxsey-behandling. Jeg fulgte dens forskrifter i elleve år. Og skønt jeg ved at behandlingen ikke altid har virket på andre, virkede den på mig. Siden da har jeg ikke haft nye tilfælde af kræft.“
En anden som har vundet kampen mod kræften, er Rose Marie. I den næste artikel fortæller hun sin historie.
[Fodnote]
a I Vågn op! for 22. oktober vil vi bringe en artikel om den støtte som behandlere og slægtninge kan yde.
[Ramme på side 13]
Vågn op! nævner disse forskellige metoder, men tager ikke stilling til deres effektivitet. Som dr. Kelley udtaler: „Man bør altid holde sig for øje at der er stor risiko forbundet med enhver behandling [ortodoks eller uortodoks] man måtte vælge, og med enhver kombination af behandlinger.“ Vi prøver derfor kun at oplyse om situationen som den er, og overlader til den enkelte at træffe sin egen afgørelse efter at have undersøgt sagen og konsulteret kvalificerede læger.
[Grafisk fremstilling på side 10]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
DØDSFALD PÅ GRUND AF KRÆFT HOS EN GRUPPE MANDLIGE TOBAKSRYGERE SAMMENLIGNET MED FORMODEDE TAL FOR IKKE-RYGEREb
Hver figur repræsenterer 100 dødsfald
LUNGEKRÆFT
Ikke-rygere — Formodede dødsfald: 231
Rygere — Konstaterede dødsfald: 2609
KRÆFT I MUNDHULE OG SVÆLG
Ikke-rygere — Formodede dødsfald: 65
Rygere — Konstaterede dødsfald: 452
[Fodnote]
b Baseret på antal dødsfald blandt mænd i De forenede Stater (optalt i 1970) som havde røget cigaretter i 1950erne. — Se The Causes of Cancer, side 1221.
[Illustrationer på side 9]
Fødemidler med naturligt indhold af fiber og vitaminer modvirker kræft