Hvad unge i dag håber og frygter

„BARE vi vidste hvad der ventede os,“ sukker en 18-årig pige fra Frankrig ved navn Valérie. Uanset om de deler Valéries frygt eller ej, tænker de fleste unge på hvilken fremtid de vil få. De gør sig ofte forestillinger om hvordan det vil være at få arbejde og familie, og om hvilken verden de vil komme til at leve i. Det er ikke noget nyt. Før i tiden fantaserede folk også om fremtiden.

Kunne du for eksempel tænke dig at have været sammen med kaptajn Nemo på en tur om bord i hans undervandsbåd Nautilus? Eller kunne du have tænkt dig at være med på rejsen til månen? Allerede i slutningen af forrige århundrede skildrede man sådanne spændende muligheder. Man behøvede blot at give fantasien frit løb og tage plads ved siden af heltene i Jules Vernes berømte science fiction-romaner. Hvis du havde levet på den tid ville du sikkert have spurgt dig selv: ’Vil alt dette virkelig blive muligt en dag? Vil jeg komme til at opleve det?’

Disse to drømme, der blev fostret i det 19. århundrede af en fransk forfatters livlige fantasi, er blevet til virkelighed. Undervandsbåde indtager nu en vigtig plads i supermagternes militær. Og vor generation har set mennesker gå på månen. Disse fantastiske ideer er blevet til virkelighed, men mange af de andre forudsigelser mennesker har fremsat, er ikke gået i opfyldelse.

Forventninger der ikke er blevet indfriet

I 1960erne forventede man at finde en helbredelsesmetode for kræft. I 1950erne forudsagde direktøren for en stor amerikansk bilfabrik at biler i 1975 ville være udstyret med et langtrækkende telestyresystem. Man forudsagde også at ørkener kunne gøres frugtbare ved brug af mikroskopiske alger „hvis hurtige formering . . . og usædvanligt store proteinindhold (75%) med lethed kunne ernære en voksende befolkning“.

Fordi så mange forventninger aldrig er blevet opfyldt, stoler mennesker i dag ikke længere blindt på de forudsigelser forskerne fremsætter. André Fontaine, der er redaktør af det parisiske dagblad Le Monde, har for nylig sagt: „Menneskets tro på fremskridt ved hjælp af videnskab blev rystet allerede i slutningen af 1960erne og bliver stadig mindre.“

At den lovede forbedring af forholdet mellem verdens nationer og mellem folk i almindelighed er udeblevet, har også ført til skuffelse. Ved slutningen af den første verdenskrig betegnede man denne som „krigen der vil gøre ende på al krig“. Man troede ikke at mennesker nogen sinde igen ville indlade sig på en sådan nedslagtning, efter alt det de havde været igennem. Den forholdsvis rolige tid efter krigen varede imidlertid kun nogle få år — så bristede illusionerne på grund af nye konflikter, deriblandt den anden verdenskrigs rædsler.

Hvordan vil fremtiden forme sig?

Er der større sandsynlighed for at de håb man nærer i dag vil blive opfyldt? Hvordan ser unge jorden over på fremtiden? Er udsigterne til det næste årtusind lyse eller dystre?

Vagttårnets selskab har ladet nogle af sine afdelingskontorer rundt om i verden interviewe unge om disse spørgsmål. Overvej svarene, og tænk på om det ikke er de samme ting du frygter eller håber på.

En god familie og et godt job

Thomas, en ung mand der bor i Tyskland, ønsker sig „et langt liv og et godt helbred“. Mikiko, en teenagepige i Japan, siger: „Jeg vil gerne giftes og have en lykkelig familie.“ Dette er altså nogle unge der gerne vil leve på samme måde som deres forældre. Andre kunne tænke sig at gøre nogle forandringer. Maristela, en pige fra Brasilien, siger at hun gerne vil ’lade kærligheden komme til udtryk på en anden måde end hendes forældre har gjort’, da hun ikke tror at ægteskabet „er ensbetydende med det som kirken og samfundet har gjort det til“.

Mulighederne for arbejde optager en væsentlig del af de unges tanker. Kenji, der er 13 år og bor i Japan, kunne tænke sig „at have noget med biler at gøre — enten i et bilfirma eller i motorsport“. Den 17-årige Helmut fra Tyskland drømmer om en dag at blive professionel fodboldspiller; mens Kunle, der er student og bor i Lagos, „stræber efter at blive en dygtig datatekniker“.

Thierry, Bruno og Mimoun er teenagere og bor i det nordlige Frankrig. De er bange for at blive arbejdsløse og ønsker at få sig en højere uddannelse der kan sikre dem et varigt job. En opinionsundersøgelse der blev foretaget i april 1985 og gengivet i det franske dagblad Le Figaro, viser at frygten for arbejdsløshed er vidt udbredt. I avisen stod der at folk „i alle større lande, med undtagelse af Japan — og i lidt mindre grad i De forenede Stater — er langt mere optaget af arbejdsløshedsproblemet end af noget andet problem“.

Teknikken — en velsignelse eller en forbandelse?

Unge gør sig også tanker om hvordan en verden der styres af teknologien vil være. „Jeg tror det vil gøre verden bedre at leve i,“ udtaler en ung nigerianer. „Selv i lande der ligesom vort tilhører den tredje verden vil de fleste funktioner blive datastyrede. Datamater og andet elektronisk udstyr vil forbedre verden.“

En journalist der arbejder for det franske blad Le Nouvel Observateur har givet udtryk for stort set det samme syn på den nærmeste fremtid: „Maskiner vil passe sig selv. Købekort med magnetkoder vil erstatte penge. Indkøb vil foregå telefonisk efter at man har valgt blandt varer der vises på en fjernsynsskærm. Folk vil arbejde hjemme ved terminaler som er tilsluttet databanker.“

Andre unge er imidlertid ikke så sikre på at en verden styret af teknologien vil være så vidunderlig. Gaby, en tysk pige på 13 år, er bange for at der i år 2000 vil være „huse alle vegne, ingen træer og ingen blomster“. Susanne, der også bor i Tyskland, tror at folk vil leve under en glaskuppel for at undgå forureningen.

Andre, som for eksempel Selcuk der bor i Tyskland men er af tyrkisk oprindelse, ser sådan på det at „en fuldstændig elektronisk verden“ vil forårsage større arbejdsløshed. „Der er ikke mange ledige arbejdspladser i øjeblikket,“ siger han, „og i år 2000 . . . vil der ikke være mennesker men robotter bag diskene.“ Den 16-årige Selma fra Brasilien tror endog at „datamaterne vil træde i Guds sted“.

Det de frygter mest

Emmanuel, en ung mand fra Nigeria, er foruroliget over den øgede usikkerhed. Han siger: „Når tyve før i tiden ville bryde ind i et hus ventede de til beboerne var borte. Nu betyder det intet om hele familien er hjemme. Tyvene banker blot på døren og kræver at man giver dem hvad man har. Når det allerede er så slemt nu, hvordan vil det så ikke blive i fremtiden?“ Emmanuel er ikke alene om at nære en sådan frygt. En ung canadier har sagt: „Jeg tror at verden vil blive præget af . . . mere kriminalitet og vandalisme. Flere vil få nervesammenbrud, og børnene vil være mere uopdragne.“

Det unge frygter mest i vor tid er imidlertid krig. Denne angst afspejles i en kommentar fra en nigeriansk pige ved navn Folasade. Hun siger: „Alt kan ske når som helst — måske har vi en verdenskrig i år 2000.“ Unge i De forenede Stater betragter fremtiden på samme måde, ifølge en overskrift i avisen International Herald Tribune der lød: „Mange collegeelever venter en kernekrig.“ Fra Canada fortæller litteraturkritikeren Yolande Villemaire at unge „er sikre på at de vil dø i en altødelæggende kernekrig“.

Unge i Japan giver udtryk for lignende følelser. For eksempel siger den 15-årige Daisuke: „Når jeg bliver 30 år vil en tredje verdenskrig — der vil blive en atomkrig — have ødelagt vores planet. Jeg har ingen mål i livet og bekymrer mig ikke om det!“

David, en ung mand fra Frankrig, siger ligeud: „I betragtning af de nuværende konflikter, tror jeg ikke engang at det er umagen værd at tale om år 2000.“ I Frankrig deler mange hans syn. En nylig foretaget opinionsundersøgelse viser at 74 procent af Frankrigs unge mener at den største trussel mod menneskehedens eksistens frem til år 2000 er en tredje verdenskrig.

Findes der et håb for fremtiden?

Med så mørke fremtidsperspektiver er det forståeligt at unge er usikre med hensyn til fremtiden. Ikke desto mindre findes der et sikkert håb. Kunne du tænke dig at vide noget om dette håb? Emnet bliver behandlet i den følgende artikel.

[Illustrationer på side 4, 5]

Af menneskers forudsigelser er Jules Vernes blandt de få der er gået i opfyldelse. Her en illustration af hans raket fra ’Rejsen til månen’

[Kildeangivelse]

Foto: NASA