Vil kuglerammen overleve endnu en gang?
OFTE har det været spået at kuglerammens dage var talte. Nu synes den igen at være truet — denne gang af den hurtige udbredelse som den elektroniske lommeregner har fået. I Japan eksploderede salget af lommeregnere fra 1,4 millioner i 1970 til over 68 millioner i 1983. Og kuglerammerne? Dem blev der kun solgt 2 millioner af i 1983.
Nu synes du måske det er klart som dagen at den ydmyge kugleramme snart er helt ude af billedet. Men det er langtfra første gang den har været truet af nye opfindelser.
Fra ’abakion’ til ’soroban’
Kuglerammen har ikke kun været brugt i Østen. De gamle grækere havde deres abakion, og romerne deres abacus, som var træplader eller marmorfliser hvori der var ridset nogle parallelle linjer eller riller. Man regnede på disse plader ved at flytte nogle sten op og ned langs linjerne. Når man tænker på hvor indviklet det er at stille regnestykker op med romertal, forstår man at et sådant redskab var en fordel. Disse regnebrætter havde derfor stor udbredelse i Europa lige indtil senmiddelalderen, da det arabiske talsystem kom hertil.
Derefter kom en tid hvor de to regnemetoder stredes indbyrdes. Tilhængerne af algoritmeregningen foretrak at regne med arabiske tal og at bruge papir, mens mange stadig holdt fast ved kuglerammen og romertallene. Men eftersom papiret i løbet af det 16. århundrede blev mere almindeligt, fik „algoristerne“ til sidst overtaget, og regnebrættet blev en ’truet art’.
Mens kampen endnu rasede i Europa, fik regnebrættet sin anden ungdom i Østen. I det 15. århundrede havde en ændret udgave, som bestod af en ramme med perler der kunne glide på nogle stænger, vundet udbredelse i Kina. Denne indretning blev kaldt suan pan, eller regnebakke. Fra Kina fandt den vej over Det Gule Hav til Japan, hvor man udviklede en enklere udgave af den — den såkaldte soroban.
I elektronikkens tidsalder
Efter således at have overlevet i endnu 500 år står kuglerammen nu over for en ny udfordring — den elektroniske regnemaskine. Dengang lommeregnere og regnemaskiner endnu var så dyre at de færreste havde råd til dem, blev kuglerammen stadig anvendt i små butikker og på kontorer. Men nu er lommeregnerne blevet så billige at japanernes soroban synes at have udspillet sin rolle. Men har den nu også det?
Kan du for eksempel sammentælle 15 tolvcifrede tal på 20 sekunder? Eller kan du gange 30 tolvcifrede tal med 6-cifrede tal på 4 minutter? Det kan en mester i brugen af kuglerammen. De fleste lommeregnere har ikke engang plads til så mange cifre, og det tager ofte længere tid alene at indtaste tallene. Når det drejer sig om almindelige regnestykker kan mange japanere derfor stadig bedst lide at bruge deres soroban.
Dette forhold har fået en producent til at udforme et lille regneapparat der har en lommeregner til venstre og en kugleramme til højre — så har brugeren begge muligheder. Vil det da sige at kuglerammen faktisk er på vej tilbage? Måske. I hvert fald vil den altid have én fordel frem for regnemaskinen: Batterierne løber aldrig tør.