Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g87 8/2 s. 3
  • Angst — en plage for millioner

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Angst — en plage for millioner
  • Vågn op! – 1987
  • Lignende materiale
  • Plaget af fobier
    Vågn op! – 1998
  • Hæmmet af angsten
    Vågn op! – 1987
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1999
  • Når alles øjne synes rettet mod én
    Vågn op! – 1998
Se mere
Vågn op! – 1987
g87 8/2 s. 3

Angst — en plage for millioner

„Jeg gik ind i en telefonboks. Pludselig blev jeg grebet af en knugende angst. Jeg måtte ud, og det skulle være nu! Men jeg tog fejl og skubbede til døren i stedet for at trække, så den rokkede sig ikke af stedet. Det fik mig til at miste besindelsen. Jeg kradsede, sparkede og skreg. Jeg havde slet ikke herredømme over mig selv. Jeg rystede over det hele, og mine ben var som gelé. Jeg troede aldrig jeg ville komme ud igen. Det føltes som en evighed — men i virkeligheden gik der kun knap fem minutter.

Jeg gik til lægen så snart en forbipasserende havde hjulpet mig ud. Efter at have spurgt mig ud stillede han diagnosen klaustrofobi, angst for lukkede rum. Han sagde at jeg havde haft et typisk angstanfald. Det er nu fire år siden, og jeg kæmper stadig med min angst. Jeg må leve med angsten den dag i dag.“

Fobi: En sygelig angst eller afsky for en bestemt ting eller situation. Fobier „inddeles i almindelige fobier, overdreven frygt for noget det er normalt at være bange for, for eksempel døden; og specifikke fobier, frygt for noget der ikke i sig selv er frygtindgydende, for eksempel åbne pladser eller lukkede rum. Fobier har som regel rod i ængstelse, i frygten for at man på en eller anden måde vil blive ’straffet’ fordi man har været ’ond’. Den der lider af fobier overfører denne ængstelse på en ydre situation som han eller hun derefter føler sig tvunget til at undgå.“ — The Complete Medical Guide af B. F. Müller.

EN FOBI kan fremkalde voldsom angst og panik, som Helen, der har haft ovenstående oplevelse, kan bevidne. I De forenede Stater hvor oplevelsen fandt sted, plages én ud af ti — i alt cirka 22 millioner — af angst. I England siges tallet at ligge på omkring 4 millioner. Men dette er måske lavt sat, for ikke alle tilfælde — end ikke alle de alvorlige — er registreret eller under lægebehandling. Mange mennesker lever blot med deres fobier uden at sige noget til nogen. Måske hører du til dem?

Hvor mange forskellige fobier findes der? Man har klassificeret omkring 300, men listen er måske endeløs. Nogle volder blot svag uro og ingen større gener, mens andre kan vende op og ned på et menneskes tilværelse og gøre det nødvendigt at familiemedlemmer, venner og andre viser stor forståelse og omsorg.

Hvorfor får nogle mennesker fobier? Kan man gøre noget for at forebygge dem? Og er der håb om helbredelse?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del