Når alles øjne synes rettet mod én

„Tortur!“ Sådan beskriver Jerry det. „Hver gang jeg trådte ind i klasseværelset, begyndte jeg at svede voldsomt. Det føltes som om jeg havde munden fyldt med vat, og jeg troede ikke at jeg ville være i stand til at sige noget, om det så gjaldt livet. Og så fik jeg denne intense følelse af varme som bredte sig ud i mine arme og ben og til mit ansigt, og jeg blev glorød i hovedet — det var som om hele min krop rødmede.“

JERRY lider af social fobi, en tilstand der er kendetegnet af en voldsom angst for at blive iagttaget af andre og ydmyget i andres nærværelse. „Den der lider af social fobi, føler at alles øjne er rettet mod ham,“ står der i en brochure udgivet af Anxiety Disorders Association of America. „Denne frygt kan føre til panikagtige anfald med symptomer som hjertebanken, besvimelse, stakåndethed og voldsom svedafsondring.“

Nogle kan være tilbøjelige til at bagatellisere den frygt patienter med sociale fobier plages af, og hævde at man bare skal tvinge sig selv til at ignorere sin generthed og „gå ud og møde andre mennesker“. Det skal indrømmes at en del af det der skal til for at overvinde social fobi, er at blive konfronteret med sin angst. Men der er meget stor forskel på generthed og social fobi. „I modsætning til generthed,“ siger Jerilyn Ross, „er social fobi så alvorlig at den påvirker ens dagligdag på arbejdet, i skolen og i næsten alle andre sociale sammenhænge“.

Undersøgelser tyder på at social fobi hæmmer millioner af mennesker i deres tilværelse.a Lad os se på nogle af de former for angst der er forbundet med denne tilstand.

Angsten ved social fobi

At tale offentligt. Doug husker at han blev grebet af panik mens han holdt en kort tale for en gruppe lokale borgere. „Pludselig brød koldsveden frem,“ siger han. „Mit hjerte hamrede. Jeg rystede over det hele. Det føltes som om min hals snørede sig sammen, og jeg havde svært ved at få ordene frem.“ Næsten alle bliver nervøse når de står foran et publikum. Men den der lider af social fobi, oplever en bølge af voldsom og vedvarende rædsel, som ikke bliver mindre fra gang til gang. Doug følte efterhånden at det at skulle udtale sig, selv når det drejede sig om bagateller, var en trussel mod hans liv.

At spise sammen med andre. Eftersom de der lider af social fobi, føler sig iagttaget af andre, kan selv det at spise et almindeligt måltid blive et mareridt for dem. De er bange for at ryste på hænderne, spilde noget af maden eller blive dårlige. Sådanne former for angst kan udløse netop det man frygtede, og på den måde blive „profetier“ der opfylder sig selv. Bogen Dying of Embarrassment (Overvældet af generthed) bemærker: „Jo mere bekymret man er for at komme til at gøre noget pinligt, jo mere angst bliver man. Og jo mere angst man bliver, jo større sandsynlighed er der for at man rent faktisk begynder at ryste eller foretage uoverlagte, klodsede bevægelser. Problemet kan blive så stort at man dårligt nok kan spise og drikke uden at spilde eller tabe maden.“

At skrive mens andre ser på. Frygt for at ryste på hånden eller for at andre skal se at de skriver ulæseligt, skaber panik hos mange med social fobi når de skal underskrive en check eller skrive et eller andet mens nogen ser på. Sam følte sig for eksempel såret over at hans arbejdsgiver krævede at han ved hver arbejdsdags begyndelse skulle underskrive en logbog i overværelse af en sikkerhedsvagt. „Jeg kunne ikke,“ siger Sam. „Min hånd rystede så meget at jeg måtte styre den med min anden hånd for at ramme linjen, og bagefter kunne man ikke læse hvad jeg havde skrevet.“

At tale i telefon. Dr. John R. Marshall fortæller at mange af hans patienter har indrømmet at de så vidt muligt undgik at tale i telefon. „De var bange for ikke at kunne komme med et passende svar,“ nævner han. „Andre frygtede at der ville opstå pinlige pauser fordi de ikke vidste hvad de skulle sige, og at deres stemme ville forandre sig, skælve eller pibe når samtalen blev famlende. De var rædselsslagne for at komme til at hakke og stamme i det eller på en eller anden pinlig måde afsløre deres usikkerhed.“

At omgås andre. Nogle patienter med social fobi er bange for næsten alle situationer som indebærer samvær med andre. Ofte er de særlig skrækslagne for øjenkontakt. „Folk der i alvorlig grad lider af social fobi, føler sig ofte meget usikre på hvor de skal kigge hen, og hvordan de skal reagere når andre ser på dem,“ siger nyhedsbrevet The Harvard Mental Health Letter. „De undgår øjenkontakt fordi de ikke kan finde ud af hvornår de skal se på den anden, og hvornår de skal kigge væk. De forestiller sig at andre vil misforstå deres blik.“

Men også andre former for angst er knyttet til social fobi. Mange er for eksempel bange for at benytte offentlige toiletter. Andre gruer for at købe ind mens en ekspedient betragter dem. „Jeg er så genert at jeg ofte slet ikke ser det jeg kigger på,“ siger en kvinde. „Jeg forventer eller forestiller mig altid at ekspedienten vil sige at nu må jeg bestemme mig og holde op med at spilde deres tid.“

Hvordan forsøger de at klare sig?

De der ikke lider af social fobi, kan have svært ved at forstå hvilke lidelser denne tilstand påfører patienten. Én patient beskriver sygdommen som „den værst tænkelige form for generthed!“ En anden indrømmer: „Jeg tænker hele tiden på selvmord.“

Mange der lider af social fobi, forsøger sørgeligt nok at dæmpe deres angst ved hjælp af alkohol.b Selv om dette midlertidigt kan bringe patienten lindring, vil alkoholmisbrug i det lange løb kun forøge den pågældendes problemer. Dr. John R. Marshall siger: „Adskillige af mine patienter som ikke har haft så megen erfaring med at nyde alkohol ved selskabelige sammenkomster, har — i et forsøg på at berolige sig selv før eller under en sammenkomst — drukket sig fra sans og samling og derved blot forøget den offentlige ydmygelse som de frygtede så voldsomt.“

Den mest almindelige måde hvorpå patienter med social fobi forsøger at klare sig igennem hverdagen, er nok ved at undgå de frygtede situationer. Mange holder sig væk fra det de er bange for. „Jeg undgik så mange af disse situationer som muligt, selv det at tale i telefon,“ siger Lorraine, der lider af social fobi. Men mange patienter finder efterhånden ud af at den metode snarere virker som en hæmsko end som en beskyttelse. „Efter et stykke tid blev jeg overvældet af ensomhed og kedsomhed,“ siger Lorraine.

At undgå alt og alle kan udvikle sig til „en selvforstærkende fælde,“ advarer Jerilyn Ross. Hun tilføjer: „Hver eneste undvigelsesmanøvre gør det nemmere at gå i samme fælde næste gang — og til sidst reagerer man næsten automatisk på den måde.“ Nogle patienter siger rutinemæssigt nej tak til middagsinvitationer eller jobtilbud som vil bringe dem i kontakt med andre. Resultatet er at de aldrig lærer at se angsten i øjnene og overvinde den. Som dr. Richard Heimberg udtrykker det, „er deres liv fyldt med forestillinger om afslag som aldrig indtraf, og forestillinger om fejl begået på arbejdspladser som de aldrig gav en chance fordi de valgte at undgå dem“.

Der er imidlertid godt nyt vedrørende sociale fobier. De kan behandles med godt resultat. Selvfølgelig er det hverken muligt eller ønskeligt at eliminere enhver form for frygt. Men de der lider af social fobi, kan lære at kontrollere deres angst, og Bibelen indeholder praktiske råd som kan være til stor hjælp i den forbindelse.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 5]

For den der lider af social fobi, kan det at være sammen med andre være et mareridt