Hele byens samtaleemne

EN TREETAGES bygning på 1500 kvadratmeter med tre rigssale og to lejligheder — opført på tre dage! Dét blev hele byens samtaleemne. Bygningen ligger i Waterbury i Connecticut, USA, og den blev opført i weekenden fra den 11. til den 13. oktober 1986 af henved 1500 Jehovas vidner. Avisen The Sunday Republican beskrev det som „et weekendmirakel“.

Embedsmænd fra byen besøgte stedet. Borgmesteren udtalte: „Det er en smuk bygning. Den må I være stolte af.“

En direktør for en lokal bank så til med forbløffelse: „Jeg har i to år forsøgt at få opført en ny filial til vores bank — og her klarer I at rejse en hel bygning på tre dage!“

Planchefen i byggeforvaltningen iagttog staben i arbejde og udtalte: „Det går som var det en velsmurt maskine.“ Hans sekretær tilføjede: „Det ser ud til at I er styret fra oven.“

Den advokat som varetog vore interesser aflagde et besøg sammen med sin kone, der er professor ved Connecticuts universitet. „Det er forbavsende hvad folk kan udrette når de arbejder sammen,“ sagde hun. „Vi har tre ubenyttede soveværelser. Hvis I har brug for logi til nogen af jeres arbejdere, er I velkomne til at låne dem,“ tilbød de.

En bygningsinspektør udbrød: „Det er fantastisk! Bygningen står ikke kun mål med kravene, den overskrider dem.“

Da Vidnerne søgte om godkendelse af opvarmnings- og ventilationsanlægget, kiggede inspektøren på planerne og spurgte: „Hvor lang tid vil det tage jer at få bygningen op at stå?“ „Tre dage.“ Han kastede hovedet tilbage og lo hjerteligt. „Tre dage? Det vil tage jer to måneder blot at udføre arbejdet på disse tegninger!“ Og så lo han igen.

Under byggeriet strømmede besøgende til; der blev vist rundt; der blev serveret kaffe og frokost. Og om søndagen, byggeriets sidste dag, blev der serveret mad til 3000 på 12 minutter.

[Ramme på side 31]

Troen og arbejdsindsatsen gjorde det

„Det var troen som fik en teenager til at slide i det med at blande cement — skønt hans fader aldrig har kunnet få ham til at slå græsplænen derhjemme. Det var troen som lå bag det hele når to guider stolt kunne fortælle: Vi har rejst en bygning til 15 millioner kroner for omkring fem millioner.

Sorte og hvide, unge og gamle, mænd og kvinder — alle lagde de tro for dagen og arbejdede side om side, efter hver enkelts formåen. Børn kunne hjælpe med at samle sten; kvinder kunne arbejde i køkkenet; nogle kunne virke som chauffører; alle kunne gøre noget. Det er nemlig deres kirke og vil altid være det. Vi behøver ikke at ønske dem held og lykke — for de har allerede vist deres vilje til at få det til at lykkes.“ — Lederartikel i The American, (Waterbury, Connecticut), 15. oktober 1986.