Sundhed for alle — hvornår?

„I de rige lande bruges der flere penge til beroligende medicin end de offentlige sundhedstjenester i verdens 67 fattigste udviklingslande, Kina undtaget, tilsammen bruger på hele deres sundhedsvæsen.“ — Health Crisis 2000.

„SUNDHED for alle i år 2000.“ Dette slogan er blevet gentaget mange gange, især siden WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og UNICEF (FN’s Børnefond) i 1978 afholdt Den Internationale Konference om Primær Sundhedspleje. Konferencen blev overværet af delegerede fra omkring 134 lande, og skabte således international opmærksomhed om hvor store mangler der findes ved sundheden i verden.

Den daværende generaldirektør for UNICEF, Henry R. Labouisse, udtalte: „I betragtning af de skandaløse uligheder man ser i forskellige dele af verden, ja selv inden for det samme land, hvad adgangen til sundhedsvæsen angår, er det vores overbevisning at sådanne forhold ikke længere kan accepteres, og det er en af grundene til at vi er samlet i dag.“

På verdensplan er der en kolossal forskel på sundhedsvilkårene i de rige og de fattige lande, hvilket blev omtalt i en rapport forud for konferencen. En rapport fra UNICEF samme år meddelte at i visse fattige lande „har kun 10 procent af befolkningen adgang til ordentlig sundhedspleje“. Desuden anslår man at kun tyve procent har rent drikkevand.

Konferencen opfordrede til bestræbelser for „øget fødevarehjælp, den rette ernæring, tilstrækkeligt med rent vand og grundlæggende hygiejne; børnesundhedspleje og mødrehjælp, . . . tilvejebringelse af den nødvendige medicin“.

Alt dette koster mange penge, især for folk i de fattige lande. Hvorfra skaffer man pengene til at dække disse behov? Konferencen udtrykte at „fred, afspænding og nedrustning“ ville frigøre kolossale pengesummer til sådanne gøremål. Dette fik bladet World Health, der udgives af WHO, til at skrive: „Forestil Dem en mønsterverden hvor al den opfindsomhed, alle de penge og alle de menneskelige ressourcer der i dag anvendes på våben, i stedet blev anvendt til fremme af verdenssundheden!“

Men har vi i årene siden 1978 oplevet en sådan fred, afspænding og nedrustning? Er nationerne ikke på vej i den stik modsatte retning mens sundhedsproblemet fortsat vokser?

[Illustration på side 3]

Colombianske skolebørn vaccineres

[Kildeangivelse]

P. Almasy/WHO