Hvor sunde er vi?
EN MILLIARD dollars om dagen! Så meget bruger folk i De Forenede Stater på at pleje deres helbred. Indbyggerne i Vesttyskland bruger over en femtedel af landets kolossale bruttonationalprodukt, mere end 340 milliarder D-mark årligt, på sundhed og trivsel. I de fleste andre industrilande er forholdet det samme.
Der er ingen tvivl om at gennemsnitsborgeren i disse lande er blevet mere sundhedsbevidst. Den ene gang efter den anden toppes bestsellerlisterne af bøger og videofilm om diætkost og motionsprogrammer. Helsekost, vitaminer, gymnastikdragter og motionsudstyr er blevet en god forretning. Og de typiske succesmennesker fremstilles ikke længere som cigartyggende finansfyrster, men som slanke, renskurede og veltrimmede motionister.
I betragtning af hvor meget folk går op i sundhed og motion, kunne man spørge om vi så er blevet sundere end tidligere generationer. Har de enorme summer der gives ud på medicin og helsekost resulteret i fysisk velvære for os alle? Ja, hvor sunde er vi egentlig?
Hvor sunde er vi?
I modsætning til hvad mange måske tror, viser rapporter fra både rige og fattige lande i hele verden at nutidens mennesker langtfra strutter af sundhed. I en rapport fra Worldwatch Institute om sundhedstilstanden jorden over hedder det: „Skønt der er stor forskel på deres sundhedsmæssige behov, har de rige og de fattige én ting tilfælles: de dør for tidligt. De rige dør af hjertesygdomme og kræft, de fattige dør af diarré, lungebetændelse og mæslinger.“
På trods af de store fremskridt inden for den lægevidenskabelige forskning er hjertesygdomme og kræft stadig en svøbe i de velstående lande. The New England Journal of Medicine skriver: „Vi kan ikke se at de senere års generelle fremgang giver anledning til optimisme. Der er ingen grund til at tro at kræft er ved at blive mindre udbredt.“ Hvad motionsbølgen angår opsummeres situationen udmærket af dr. Michael McGinnis fra De Forenede Staters Sundheds- og Socialministerium: „De allerfleste ved godt hvor vigtigt det er at få motion. Men de gør ikke noget ved det. Amerikanerne er ikke i så fin form som de går og tror.“
Rapporten fra Worldwatch Institute oplyser desuden at „en fjerdedel af verdens befolkning mangler rent drikkevand og hygiejniske kloakforhold. Som følge deraf er diarrésygdomme udbredte i hele den tredje verden og er den største årsag til spædbørnsdødeligheden.“ Diarré, lungebetændelse, mæslinger, difteritis, tuberkulose og andre sygdomme dræber årligt 15 millioner børn under fem år og hæmmer den normale udvikling hos andre millioner af børn. Det paradoksale er at mange eksperter mener at disse sygdomme let kunne forebygges.
Skønt børnene i industrilandene kan skånes for disse tragedier, er der alarmerende tegn på at deres helbred ikke bliver bedre, men dårligere. Londonavisen The Guardian fortæller for eksempel under overskriften „Børn sundere for 35 år siden“ at Englands lægevidenskabelige forskerråd ved en undersøgelse har fundet „en betragtelig stigning i antallet af hospitalsindlæggelser af børn op til 4 år, en tredobling af astmatilfældene og en seksdobling af eksemtilfældene i den nye generation“. Der var også en skarp stigning i antal tilfælde af juvenil diabetes, fedme, stress og følelsesmæssige lidelser.
Landsomfattende undersøgelser i De Forenede Stater har også vist at skolebørns helbredstilstand lader meget tilbage at ønske. „De unges dårlige kondition er i dag den bedst bevarede hemmelighed i Amerika,“ siger George Allen, der er formand for Præsidentens Råd for Legemskultur og Sport. De seneste tal fra rådet viser at 40 procent af drengene og 70 procent af pigerne mellem 6 og 17 år ikke kan klare mere end en enkelt armhævning. Andre undersøgelser har vist at teenagere misbruger narkotika og alkohol, er for tykke, har for højt blodtryk, for meget kolesterol i blodet og alvorlige følelsesmæssige problemer.
Fremtidsudsigterne
Helbredstilstanden i barndommen er til en vis grad bestemmende for helbredstilstanden resten af livet. Det er derfor ikke overraskende at George Allen bemærker: „Det der bekymrer mig er at hvis børnene ikke lærer noget om en sund livsform nu, vil de heller ikke lære det som voksne.“ Det samme gælder i udviklingslandene — blot får mange børn dér simpelt hen ikke mulighed for at udvikle sig til sunde, voksne mennesker.
Disse problemer er foruroligende, men ikke uløselige. Hvor vi end bor i verden kan vi hver især gøre noget for at forbedre vort eget og vor families helbred. Resultatet afhænger dog for en stor del af selve det syn vi anlægger på vort helbred — og på os selv. Man kunne derfor spørge: Hvad er sundhed? Hvad kan man gøre for at bevare et godt helbred? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.