Hvad er bestemmende for dit helbred — Hvad kan du selv gøre?

EN NØDHJÆLPSARBEJDER kan uddele ris og mel, men ikke et godt helbred. Dette skyldes at sundhed ikke er en vare men en tilstand. Ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen) er „sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære“. Men hvad er bestemmende for graden af dette velvære?

Et beskedent hus består måske af brædder, søm og bølgeblik, som ofte er bygget op omkring fire bærende hjørnestolper. Tilsvarende formes vort helbred af flere faktorer, som alle er knyttet til følgende fire „hjørnefaktorer“: (1) adfærd, (2) miljø, (3) sundhedspleje og (4) kroppens biologiske funktioner. Ligesom man kan forstærke sit hus ved at befæste de bærende elementer, sådan kan man få et bedre helbred ved at styrke disse betydningsfulde faktorer. Spørgsmålet er imidlertid hvordan man kan gøre det hvis man kun har få midler at leve af.

Ens adfærd og helbredet

Vor adfærd er den af de fire faktorer vi har størst indflydelse på. Fattigdom begrænser ganske vist ens muligheder for at ændre kostplan og vaner, men ved at udnytte de muligheder der virkelig står åbne for en kan man opnå store forbedringer. Tag følgende eksempel:

En moder har som regel valget mellem at give sit barn bryst eller flaske. At amme sit barn er ifølge FN’s Børnefond „det bedste valg, både fysisk og økonomisk“. Eksperter siger at modermælk „er den sundeste kost“, idet barnet her får „nøjagtig de mængder af proteiner, fedtstoffer, mælkesukker, vitaminer, mineraler og sporelementer som det behøver for at få en harmonisk vækst“. Modermælk viderebringer også sygdomsbekæmpende proteiner, eller antistoffer, fra moderen til barnet. Derved får barnet et godt forspring i kampen mod truende sygdomme.

At amme sit barn er især godt i tropiske lande hvor der kan være dårlige sanitære forhold. Modsat flaskemælk kan man ikke overfortynde modermælk for at spare penge og man kan heller ikke begå fejl under tilberedningen. Desuden bliver modermælk altid serveret fra en ren beholder. Til sammenligning „er der rundt regnet 15 gange større risiko for at et flaskebarn i et fattigt miljø dør af diarré, og fire gange større risiko for at det dør af lungebetændelse, end der er for et barn som udelukkende får bryst,“ bemærker nyhedsbrevet Synergy, der udgives af Det Canadiske Selskab for International Sundhed.

Der er også en økonomisk fordel. I udviklingslandene er tørmælk dyrt. I Brasilien koster det for eksempel tyve procent af en fattig families månedlige indkomst at give et barn flaskemælk. De penge der spares ved at amme kan i stedet bruges til sundere måltider for hele familien, hvilket også kommer moderen til gavn.

I betragtning af alle disse fordele skulle man forvente at det var meget populært at give bryst. Ikke desto mindre rapporterer sundhedsplejen i Filippinerne at amning er „i alvorlig fare for helt at forsvinde“. Og en undersøgelse i Brasilien viser at en af hovedårsagerne til at mange spædbørn dør af luftvejsinfektioner, er „manglende brysternæring“. Sådan behøver det imidlertid ikke at gå dit barn. Det kan du selv gøre noget til.

En moders bestræbelser for at beskytte sit barns helbred bliver desværre ofte undergravet af den usunde adfærd andre i familien lægger for dagen. Tag for eksempel en moder i Nepal. Hun bor sammen med sin mand og treårige datter i et fugtigt værelse. Ifølge tidsskriftet Panoscope er det lille værelse fyldt med tobaksrøg og mados. Barnet lider af en luftvejsinfektion. „Jeg kan ikke få min mand til at holde op med at ryge,“ sukker moderen. „Jeg køber nu cigaretter til min mand og medicin til mit barn.“

Hendes dilemma er sørgeligt nok ikke noget særtilfælde, idet flere og flere i udviklingslandene lader deres hårdt tiltrængte penge gå op i røg. For hver ryger i Europa eller i De Forenede Stater der kvitter sin vane, er der faktisk to der begynder at ryge i Latinamerika og i Afrika. Vildledende reklamer bærer ifølge den hollandske bog Roken Welbeschouwd en stor del af skylden. Slogans som „Varsity — for den der vil tænke klart“, og „Gold Leaf — betydningsfulde cigaretter til betydningsfulde personer“, overbeviser de fattige om at rygning er knyttet til fremskridt og velstand. Men faktisk er det stik modsatte tilfældet. Ens penge forsvinder ud i den blå luft og man får ødelagt sit gode helbred.

Tænk engang over følgende: Hver gang man ryger en cigaret forkorter man sin levealder med ti minutter og øger samtidig risikoen for at få hjerteanfald og slagtilfælde, såvel som lunge-, hals- og mundkræft samt andre sygdomme. Tidsskriftet UN Chronicle siger: „Tobaksforbruget er den største afvendelige enkeltårsag til invaliditet og for tidlig død i verden.“ Læg mærke til at tidsskriftet bruger udtrykket „afvendelige“. Man kan altså lægge cigaretterne på hylden.

Der er selvfølgelig også mange andre adfærdsmønstre som påvirker helbredet. I rammen på side 11 er der givet nogle henvisninger til andre artikler som man kan finde i biblioteket i Jehovas Vidners rigssale. Sandt nok kræver det en indsats at foretage en sådan undersøgelse, men som en WHO-talsmand siger: „Man kan ikke fremme sundheden uden at rådføre sig med velinformerede folk, der er blevet oplyst og undervist om deres sundhedstilstand.“ Tag derfor dette gratis, sundhedsfremmende initiativ: Undervis dig selv.

Sundhed og hjemligt miljø

Ens hjem og nabolag er ifølge bogen The Poor Die Young (Den fattige dør ung) de omgivelser der har størst indflydelse på helbredet. Miljøet kan udgøre en sundhedsrisiko på grund af vandet. Hvis der er for lidt vand og det tilmed ikke er rent, kan det forårsage infektioner, hudsygdomme, diarré, kolera, dysenteri, tyfus og andre lidelser.

Når vi skal vaske hænder kræver det måske ikke andet af os end at vi åbner for vandhanen; vi kan derfor have svært ved at forstå hvor meget tid folk der mangler rindende vand i deres hjem må bruge på at få vand hver dag. Ofte er der mere end 500 personer om én vandhane. Det kræver tålmodig venten. Men ifølge bogen Environmental Problems in Third World Cities (Miljøproblemer i den tredje verdens byer) må folk med lav indkomst arbejde længe, og ventetid „tager den tid der kunne bruges til at tjene penge i“. Intet under at en familie på seks af hensyn til tiden ofte bærer mindre end de 30 spande vand hjem som der egentlig er behov for hver dag i en familie af denne størrelse. De kommer derfor til at mangle vand til opvask, tøjvask, personlig hygiejne og til at skylle fødevarer i. Derved opstår der forhold som tiltrækker lus og fluer — som en yderligere trussel mod familiens sundhed.

Forestil dig engang denne situation: Hvis du var afhængig af en cykel for at komme på arbejde, ville du så betragte det som tidsspilde at bruge lidt tid hver uge på at smøre kæden, justere bremserne eller udskifte en eger? Nej, for du er udmærket klar over at selv om du vinder nogle få timer nu ved ikke at vedligeholde cyklen, kan du senere miste en hel dags arbejde hvis den slet ikke kan køre. På samme måde kan man måske vinde nogle få timer og lidt penge hver uge ved ikke at hente tilstrækkeligt med vand hjem til at opretholde sundheden. Senere kan man imidlertid miste adskillige dage og mange penge når helbredet svigter fordi man ikke har passet på sig selv.

Man kan gøre det til en familieopgave at hente tilstrækkeligt med vand. Selv om det måske ifølge lokal skik er moderen og børnene der har til opgave at hente vand, vil en omsorgsfuld fader ikke gå af vejen for at bruge sin muskelstyrke til selv at bære vand hjem.

Men når vandet er hentet hjem opstår der et andet problem. Hvordan skal man holde det rent? Sundhedseksperter giver følgende råd: Opbevar drikkevand for sig selv, og ikke sammen med vand til andre formål. Tildæk altid opbevaringsbeholderen med et tætsluttende låg. Lad vandet stå et stykke tid så urenheder synker til bunds. Rør ikke vandet med fingrene når du øser op. Brug derimod en ren kop med en stor hank. Rengør jævnlig vandbeholderne med et blegemiddel, og skyl dem derefter i rent vand. Og hvordan med regnvand? Det er helt ideelt (forudsat at det regner!), og kan være en god måde at skaffe vand på, hvis oplagringstanken beskyttes mod insekter, rotter og andre dyr, og hvis der ikke flyder snavs med ind i tanken.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt vandet er rent eller ej, foreslår WHO at man tilsætter et kloreringsmiddel, såsom natriumhypoklorit eller kalciumhypoklorit. Det er både effektivt og billigt. Denne metode koster for eksempel en gennemsnitsfamilie i Peru mindre end to dollars om året.

Helbred og sundhedspleje

For fattige findes der ofte kun to former for sundhedspleje: (1) Den der forefindes men ikke er til at betale og (2) den der er til at betale men ikke forefindes. Donna Maria, en af São Paulos knap 650.000 slumbeboere, siger om den første situation: „For os er god sundhedspleje som en luksusvare i et udstillingsvindue i et butikscenter. Vi kan se på den, men den er uden for vor rækkevidde.“ (Tidsskriftet Vandaar) Ja, Donna Maria bor i en by hvor hospitaler tilbyder bypass-operationer, transplantationer, CT-skanning og anden højteknologisk lægehjælp. Men disse tilbud ligger uden for hendes økonomiske formåen.

Hvis lægehjælp man ikke har råd til er som en luksusvare i et butikscenter, må den lægehjælp man har mulighed for at betale være som en discountvare som i hundredvis af masende kunder ønsker på samme tid. I en nyhedsudsendelse i et sydamerikansk land hed det for nylig: ’De syge står i kø i to dage for at komme i konsultation. Der er ingen ledige senge på hospitalet. De offentlige hospitaler mangler penge, medicin og fødevarer. Sundhedsvæsenet er sygt.’

For at forbedre den svigtende sundhedspleje til den brede befolkning, har WHO gradvis sadlet om fra sygdomskontrol til sundhedsfremmende foranstaltninger der tager sigte på at undervise folk i forebyggelse og kontrol af sygdomme. Ifølge UN Chronicle har programmer der har fremmet den primære sundhedspleje, som for eksempel rigtig ernæring, rent vand og fundamentale sanitære forhold, resulteret i „en betydelig bedring af sundhedstilstanden i verden“. Mange har haft gavn af disse programmer. Især et stort vaccinationsprogram ved navn EPI (Expanded Program on Immunization) har hjulpet mange.

„Lægen med vaccinesprøjten har erstattet postbudet som den hyppigste gæst i folks hjem,“ bemærker en rapport om EPI. I det sidste årti har folk stiftet bekendtskab med vaccinationsnålene lige fra Amazonfloden til Himalayabjergene, og i 1990 rapporterede WHO at 80 procent af verdens spædbørn var blevet vaccineret mod seks dødbringende sygdomme.a EPI redder årligt over tre millioner børns liv. Andre 450.000 som har været lammede, kan nu gå, løbe og lege. For at forebygge sygdomme har mange forældre derfor personligt besluttet sig til at få deres børn vaccineret.

I nogle tilfælde kan man ikke forebygge en sygdom, men så kan man måske holde den under kontrol. „Man har anslået at langt over halvdelen af al sundhedspleje foregår ved selvhjælp eller hjælp fra familien,“ siger bladet World Health. En af de måder folk ofte kan hjælpe sig selv på, er ved at lave en enkel og billig opløsning af salt, sukker og rent vand. Denne blanding kaldes ORS (oral rehydratiseringssaltopløsning).

For mange fagfolk inden for sundhedssektoren er oral rehydratiseringsterapi, deriblandt brugen af ORS, den mest effektive behandling af dehydrering (udtørring) som følge af diarré. Hvis denne behandling blev anvendt i bekæmpelsen af de 1,5 milliarder diarrétilfælde der årligt finder sted i udviklingslandene, ville små pakker ORS-salte til en pris af kun halvtreds øre stykket, kunne redde mange af de 3,2 millioner børn som hvert år dør af diarrésygdomme.

I nogle lande er det imidlertid, ifølge et WHO-nyhedsbrev, Essential Drugs Monitor, ’stadig langt mere almindeligt at bruge medicin mod diarré end ORS’. I visse udviklingslande bruger man for eksempel tre gange så meget medicin som ORS til at behandle diarré. „Dette unødvendige medicinforbrug koster mange penge,“ oplyser nyhedsbrevet. Fattige familier ser sig måske endda nødsaget til at sælge fødevarer for at skaffe disse lægemidler. Desuden har lægemidlerne mod diarré ifølge nyhedsbrevet ingen påvist praktisk værdi, og nogle er endda farlige. „Læger bør ikke udskrive sådanne midler, . . . og familier bør ikke købe dem.“

I stedet for at foreslå brug af medicin har WHO opstillet følgende retningslinjer for behandling af diarré. (1) Forebyg dehydrering ved at give barnet mere væske, såsom te og risvand (vand hvori der har været kogt ris). (2) Hvis barnet stadig lider af dehydrering, opsøg da en sundhedsplejer for vurdering af tilfældet, og giv barnet en ORS-behandling. (3) Sørg for at barnet spiser normalt, under og efter diarréperioden. (4) Hvis barnet bliver alvorligt dehydreret, bør det rehydratiseres intravenøst.b

Hvis man ikke kan skaffe færdigpakket ORS, kan man nøje følge denne enkle opskrift: Bland en strøget teskefuld bordsalt med otte strøgne teskefulde sukker i en liter (5 kopper a 2 dl) rent vand. Giv barnet en kopfuld for hver gang der har været tynd afføring; halv dosis til små børn. I rammen på side 10 er der flere oplysninger om emnet.

Men hvad med faktor nummer fire, den biologiske funktion? Hvordan kan denne faktor påvirkes? Det spørgsmål vil vi behandle i den næste artikel.

[Fodnoter]

[Ramme på side 8, 9]

Hvordan virker den primære sundhedspleje?

For at finde svaret på dette spørgsmål har Vågn op! talt med dr. Michael O’Carroll, som er WHO-repræsentant i Sydamerika. Her følger et uddrag:

’VI HAR arvet et sundhedssystem der bygger på en bestemt lægelig holdning til sundhedsbegrebet. Hvis man er syg, går man til læge. Glem alt om at du har drukket to flasker whisky. Glem alt om at du aldrig motionerer. Du konsulterer lægen og siger: „Doktor, gør mig rask.“ Lægen putter så noget i munden på én, sprøjter noget ind i armen, skærer noget af eller sætter noget på. Denne noget grove forenkling skal naturligvis blot tjene til at fremme forståelsen. Men denne lægelige holdning til tingene har vundet almindelig indpas. Vi har fejlagtigt anskuet samfundets problemer fra en lægelig synsvinkel. Selvmord, underernæring og stofmisbrug er blevet opfattet som lægelige problemer. Men det er de ikke. De er heller ikke helbredsproblemer. Der er tale om sociale problemer med sundhedsmæssige og lægelige konsekvenser.

I mere end 20 år har folk derfor sagt: „Stop engang! Vi griber det helt forkert an. Vi må anskue sundhedsbegrebet fra en ny synsvinkel.“ Dermed begyndte nogle af de principper der ligger bag den primære sundhedspleje at se dagens lys, deriblandt:

I det lange løb er det mere humant og mere økonomisk at forebygge sygdomme end at helbrede dem. Dette princip brydes hvis man for eksempel bygger en klinik hvor der kan foretages operationer på åbent hjerte og man ikke samtidig gør noget ved årsagerne [til hjertesygdommene]. Hermed være ikke sagt at man ikke skal behandle de sygdomme der opstår. Selvfølgelig skal man det. Hvis der er et hul i vejen som hver dag er skyld i ulykker, vil man behandle de stakkels mennesker der falder og brækker benene; men det er da langt bedre, mere humant og mere økonomisk at reparere hullet.

Et andet princip drejer sig om en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenet. Det er i strid med dette princip at sende en patient hen til en klinik for at blive behandlet for et problem der kunne have været klaret i hjemmet. Eller at indlægge én på et dyrt hospital for at afhjælpe et problem som man kunne have taget sig af på en klinik. Eller at sende en læge der har gået ti år på universitetet ud for at vaccinere folk, når en der har fået seks måneders oplæring kan gøre det samme. Når der er brug for lægen til at udføre det arbejde han er blevet oplært i, bør han stå til rådighed. Den primære sundhedspleje drejer sig altså om at uddanne folk, forebygge sygdomme og bruge sundhedsvæsenet klogt.’

[Ramme på side 10]

En anden ORS mod kolera

I behandlingen af kolerapatienter anbefaler WHO nu at man bruger risbaseret ORS (oral rehydratiserings- saltopløsning) i stedet for almindelig, glukosebaseret ORS. Undersøgelser viser at hos kolerapatienter der behandles med risbaseret ORS, bliver afføringen reduceret med 33 procent og de enkelte diarrétilfælde af kortere varighed end hos kolerapatienter der får almindelig ORS. Én liter risbaseret ORS fremstilles ved at man tilsætter 50 til 80 gram kogt rispulver i stedet for 20 gram sukker. — Essential Drugs Monitor.

[Ramme på side 11]

Yderligere læsning om . . .

Adfærd: „Sundhed — Hvad kan man selv gøre?“ (Vågn op! for 8. december 1989) „Tobak og sundhed — Er der virkelig en forbindelse?“ (Vågn op! for 8. juli 1989) „Hvordan reddes børnenes liv?“ (Vågn op! for 22. september 1988) „Hvordan alkohol indvirker på legemet“ — Vågn op! for 8. juni 1980.

Miljø: „Betragt renlighed som en udfordring“ (Vågn op! for 22. september 1988) „Hold dig ren, hold dig sund“ — Vågn op! for 22. januar 1978.

Sundhedspleje: „Andre livreddende forholdsregler“ (Vågn op! for 22. september 1988) „En livreddende saltdrik“ — Vågn op! for 8. februar 1986.

[Illustration på side 7]

Det kræver tålmodighed og arbejde at hente vand

[Kildeangivelse]

Mark Peters/Sipa Press

[Illustration på side 9]

Tilstrækkeligt med rent vand er af afgørende betydning for helbredet

[Kildeangivelse]

Mark Peters/Sipa Press