Namibia — øde, vidtstrakt og tillokkende

Af Vågn op!–korrespondent i Sydvestafrika

„EN LØVE! Der er en løve i lejren!“

Da jeg hører råbet kigger jeg ud ad vinduet i vores husvogn og ser arbejdere løbe i alle retninger. Spændt afventende kalder jeg på min familie, og forsigtigt — meget forsigtigt — går vi udenfor. Jo, dér er den. En stor, sortmanket løve kommer gående langs hegnet — men på den forkerte side! Nogle af nationalparkens opsynsmænd kommer imidlertid hurtigt til og driver den op i et hjørne et sted hvor de har skåret hul i hegnet. Løven smutter igennem hullet og forsvinder, sikkert lige så lettet over at slippe væk som vi er over at se det ske!

Vi befinder os på en lejrplads ved Namutoni i nationalparken Etosha, et stort dyrereservat i Namibia (Sydvestafrika). Det er ikke blot ønsket om at se den smukke natur der har ført os til dette sted hvor urolighederne af og til blusser op. Det er faktisk menneskene i området der er årsag til at vi er her.

Namibia er mere end tre gange så stort som Forbundsrepublikken Tyskland, men befolkningstætheden er blandt verdens laveste — nemlig to pr. kvadratkilometer. Hist og her findes der dog små beboede områder. Som Jehovas vidner er vi stærkt interesserede i at nå ud til disse isolerede steder med budskabet om den „gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) Min familie og jeg har i mange år forkyndt blandt hinduer, tamiler og muslimer i den sydafrikanske provins Natal, der ligger over 1600 kilometer herfra på den modsatte side af kontinentet. Men da vores yngste datter var færdig med gymnasiet, greb vi muligheden for at komme til at tjene i et land hvor der var behov for flere forkyndere.

Det er grunden til at vi rejste til dette øde og vidtstrakte land. Vi erfarede snart at Namibia har sin egen skønhed. For eksempel kan man her i Etosha se en forbløffende variation af dyreliv: løveflokke bestående af 12 eller flere dyr, i hundredtusindvis af flamingoer, hjorde med 50 til 100 gnuer i hver, samt utallige zebraer, springbukke og impalaer. Ved et vandhul har vi set tre elefantfamilier på én gang — hunelefanter med deres unger — i alt 51 elefanter!

Se! Højt over akacietræet kommer giraffens lange, yndefulde hals til syne. Og derovre stryger en gepard hen over sletten, i jagten på sit udvalgte bytte. En stor kudutyr med sine smukke, spiralformede horn kigger ud af skovtykningen med store, klare øjne. En oryxantilope med sine snorlige, nåleformede horn står helt stille og ligner mest af alt en heraldisk figur. Den prægtige elsdyrantilope, den største antilope i verden, holder også til her. Hvilken slående kontrast til dik-dik-antilopen der befinder sig i samme område, og som med en højde af 30 centimeter ligner en lille legetøjsfigur. Nationalparken Etosha er endog hjemsted for den sjældne og smukke Peters’ impala.

Naturligt forekommende skatte

Navnet Namibia er udledt af navnet på Namibørkenen, der strækker sig 1300 kilometer langs Afrikas vestkyst. Spøgelsesbyer med store tilsandede bygninger står som mindesmærker over fordums flygtige diamantfeber. Hvide knogler og strandede skibe smykker ørkenens forrevne klippekyst. Sandklitter — de højeste i verden — flytter sig konstant og danner hele tiden nye mønstre. Et drømmeland for en fotograf!

Namibia er fyldt med naturligt forekommende skatte. Der udvindes stadig et stort antal diamanter fra den sandede undergrund langs kysten. Inde i landet, på en gård der hedder Hoba, findes den største kendte meteorit. Den består af over 60 tons jern og nikkel. I Tsumeb er der en mine hvor man har fundet 184 forskellige mineraler — hvoraf nogle ikke findes andre steder i verden!

Mod syd falder den stenede slette pludselig brat ned mod den imponerende Fish River Canyon, hvis størrelse kun overgås af Grand Canyon i USA. Store, lyserøde klipper springer frem fra kløftens sider. Det er geologiske blotninger af rosenkvarts, og man kan endog se en hel bjergtop der udelukkende består af dette smukke krystal. Syd for slugten ligger der andre skatte begravet, men området er ulidelig varmt og tørt. „Buskmænd og mineralsøgere er de eneste mennesker der trods de barske omgivelser ufortrødent har begivet sig ind i dette område,“ hedder det i bogen Illustrated Guide to Southern Africa.

Namibia har mange forskellige slags skatte. En af dem er de „sorte diamanter“, et kælenavn for karakulfårene. Også Atlanterhavet indeholder mange skatte. Man fanger sardiner og ansjoser med net og lander dem i Walvis Bays fiskerihavn. I byen Lüderitz forarbejder man langustere, og hvert år eksporteres der i tonsvis af dette krebsdyr til alle dele af verden. Langs kysten har man anbragt „øer“ (træpaller) hvor søfugle slår sig ned for natten. På denne måde kan man indsamle værdifuld guano (fuglegødning) der anvendes som gødningsmiddel.

Der findes desuden mange andre undere og skatte i naturen: tårnhøje klippeformationer og smukke ædelstene, såsom ametyst, akvamarin, turmalin, jaspis og tigerøje. Ja, disse og mange andre mineraler, for eksempel uran og kobber, gør Namibia til et stort skatkammer med naturligt forekommende skatte.

Åndelige skatte

Som familie har vi under vores tjeneste her i Namibia hverken søgt efter mineraler eller ædelstene. Men vi har fundet en virkelig skat i form af de mennesker der bor her. Vi selv har slået os ned i Tsumeb og udgør en del af en lille menighed af Jehovas Vidner der består af ni forskellige nationaliteter. Der tales otte forskellige sprog blandt os. Vi finder stor glæde i vort samarbejde med disse brødre.

Selvfølgelig er der også problemer forbundet med at forkynde i et sådant land. Når vi arbejder fra hus til hus — eller fra hytte til hytte — må vi som regel medbringe litteratur på mange forskellige sprog: engelsk, afrikaans, kwanyama, nama, ndonga, tysk, herero, portugisisk og kwangali. Det er slet ikke så let en byrde, især ikke når temperaturen når op på 38 grader celsius! Og så bliver vi næsten uundgåeligt spurgt: „Har I ikke noget læsestof på chimbundu?“

Dette er dog blot en mindre ulempe. Namibia er dybt splittet rent politisk, og befolkningen er ligesom den øvrige del af verden bekymret for fremtiden. Det er derfor meget tilfredsstillende at være i stand til at bringe sådanne mennesker Bibelens budskab om håb og trøst. Det er grunden til at vi nu føler os hjemme i dette øde, vidtstrakte og tillokkende land.

[Illustration på side 17]

Disse planter, der kun findes i Namibørkenen, kan blive 2000 år gamle.

Welwitschia mirabilis

[Illustration på side 18]

Der findes også sæler ved Namibias Atlanterhavskyst