Segovias forbløffende akvædukt

VI UNDRER OS ofte over nutidsmenneskets bedrifter. Videnskaben og teknologien har formået både at sende mennesker ud i rummet og at afsløre atomets hemmeligheder. Men inden vi bliver ’for dygtige’ i egne tanker, lad os da besøge den gamle by Segovia i Spanien. På vej mod byens gamle kvarter møder man et af oldtidens arkitektoniske og ingeniørmæssige mesterværker — nemlig Segovias akvædukt. Lige fra gammel tid har den ført vand fra de nærliggende Sierra Fuenfria-bjerge ned til byen Segovia.

På Plaza del Azoguejo rejser akvæduktens buer sig i en højde af omkring 28 meter gennem den gamle markedsplads. Akvædukten strækker sig gennem Segovia i en længde af omkring 900 meter, og med sine 166 buer fremstår den spinkle toetages konstruktion som et forhæng der indbyder til at man går ind bagved for at betragte den gamle bydel og se historien udfolde sig. Og akvædukten er selv et stykke historie — bygget af romerne, efter nogles udsagn under kejser Augustus (27 f.v.t.-14 e.v.t.), og efter andres under kejser Trajan (98-117 e.v.t.).

Moderne arkitekter er imponerede af denne konstruktion, ikke mindst i betragtning af at romerne byggede akvædukten uden brug af mørtel eller anden form for bindemiddel. Stenene blev formgivet, udskåret og placeret så præcist at de har kunnet modstå vind og vejr i næsten 2000 år, og de slanke piller står lige så ranke som de altid har gjort. Buerne blev bygget over en træramme. Når den sidste kilesten var på plads kunne buen bære sig selv, hvorefter trærammen blev fjernet.

I det 17. århundrede fik akvædukten navnet El Puente del Diablo (Djævelens bro). Hvorfor dette navn? Ifølge en legende har Djævelen konstrueret broen og vil forvirre enhver der søger at tælle buerne. Selv i dag er der nogen diskussion om hvor mange buer der egentlig er, eftersom nogle af dem måske er skjult — men ifølge den seneste optælling er der 166.

Romerne var meget opmærksomme på vigtigheden af at have rent vand i deres byer. For eksempel fik oldtidens Rom ifølge et opslagsværk hver dag tilført omkring 320 millioner liter vand gennem 11 store vandledninger. En stor del af disse vandledninger var ikke udformet som broer men som tunneler hugget ud i klipper og bjerge. Romerne var overordentlig dygtige til at udhugge disse tunneler så de fik den nødvendige hældning for at vandet kunne flyde. De byggede også skakter for at modvirke luftlommer og som adgangsveje for inspektion og vedligeholdelse.

Rundt om i Europa „findes der sandsynligvis stadig flere end 200 af disse gamle romerske akvædukter — hvoraf mange har endnu mere imponerende buer end dem der findes i Rom,“ oplyser et opslagsværk. En af disse forbløffende akvædukter findes i Segovia.

[Illustrationer på side 23]

Akvædukten har 166 buer og er bygget uden brug af mørtel

Den blev bygget af romerne for næsten 2000 år siden

Udsnit, set inde fra byen