Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g91 22/11 s. 31
  • Pont du Gard står tidens prøve

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Pont du Gard står tidens prøve
  • Vågn op! – 1991
  • Lignende materiale
  • De romerske akvædukter — imponerende ingeniørbedrifter
    Vågn op! – 2014
  • Akvædukterne — store ingeniørbedrifter
    Vågn op! – 1973
  • Segovias forbløffende akvædukt
    Vågn op! – 1987
  • Brooklyns enestående bro
    Vågn op! – 1984
Se mere
Vågn op! – 1991
g91 22/11 s. 31

Pont du Gard står tidens prøve

„LÆNGE efter Romerrigets fald blev dets akvædukter brugt og beundret, og tjente som inspirationskilde for bygmestre,“ forklarer The New Encyclopædia Britannica. Pont du Gard er ingen undtagelse. Den er måske det berømteste romerske oldtidslevn i Frankrig.

De romerske akvædukter blev almindeligvis ikke bygget til kunstvanding af marker men til at lede vand til byerne. I byerne fandtes offentlige fontæner, badetermer, svømmebassiner og vandbassiner; nogle store byer havde tilmed kloakering. Ja, de romerske byer og kolonier havde brug for vand i rigelige mængder.

Pont du Gards brokonstruktion hæver sig næsten 50 meter over floden Gard og er den højeste akvædukt romerne byggede. Skønt den er 275 meter lang udgør den kun et lille afsnit af vandledningens samlede længde på knap 50 kilometer. Vandledningen førte vand til den romerske by Nîmes. Som andre romerske bygningsværker fra samme periode er akvædukten blevet stående trods århundredernes gang, som et tavst vidnesbyrd om romernes høje byggestandard og ingeniørkunst. Store kalkstensblokke på 5,5 tons blev hugget ud og formet i det nærliggende kalkbrud i Vers. Interessant nok blev der ikke brugt mørtel til at føje stenblokkene sammen.

Af flere årsager var det nødvendigt at anvende en buekonstruktion. Så snart en konstruktion når en vis højde må den gøres lettere — og det opnås bedst ved bueformen. Men Pont du Gard skulle også danne bro over en flod. For at broen skulle kunne modstå den stærke strøm, gav bygmestrene den en svag krumning.

Beundrere af broen lægger måske ikke mærke til det, men Pont du Gard har undergået forandringer i tidens løb. Der er blevet hugget noget af de tykke bropiller for at hestevogne kunne krydse floden, og i det 18. århundrede blev den nederste etage gjort bredere. Et århundrede senere blev broen restaureret på foranledning af kejser Napoleon III, der gik ind for fortidsminders bevarelse og derved var forud for sin tid.

Hvert år besøger over to millioner gæster Pont du Gard. Den enorme interesse slider på akvædukten, og der er blevet udkastet mange projekter til dens bevarelse. Ét er imidlertid sikkert og vist: akvædukten er et veludført stykke bygningskunst som har stået tidens prøve.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del