Hvad skyerne fortæller

TIL alle tider har digtere fundet inspiration ved at rette blikket mod himmelen. Også andre ser op mod himmelen, men med det formål at få et fingerpeg om hvordan vejret vil arte sig. Fra gammel tid har man kendt mundheld som: „Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk,“ noget der vidner om at skyernes udseende kan fortælle noget om hvordan vejret bliver.

Skyer optræder i forskellige former og mønstre. Enhver sky indeholder et budskab. Nogle ser ud til at blive ved med at tårne sig op. Disse skyer kaldes cumulusskyer, efter det latinske ord „cumulus“, der betyder „dynge“. Hvis det drejer sig om regnførende cumulusskyer, er de normalt mørke eller grå og kaldes da cumulonimbus; „nimbus“ betyder „regnsky“.

Hvad kalder man så de skyer der befinder sig højt på himmelen og som ligner krøllede og pjuskede fjer? Da de befinder sig så højt oppe består de, i modsætning til de fleste skyer, ikke af små vanddråber men af iskrystaller. De kaldes cirrusskyer, efter det latinske ord for „hårlok“. De lavthængende skyer der udgør et samlet skydække og som fører sne eller regn med sig, kaldes stratusskyer (efter det latinske ord for tæppe) fordi de strækker sig som et sammenhængende tæppe over himmelen.

Disse grundformer kan igen have adskillige udformninger, men uanset hvilke skyer vi iagttager dér hvor vi bor, har vi grund til at være taknemmelige for at have et så forskelligartet sceneri på himmelen. Prøv blot at sammenligne et godt fotografi hvor der er skyer på himmelen, med et billede hvor himmelen er skyfri. Sædvanligvis vil man straks se hvilket billede der har karakter.

Hvordan disse skyer opstår skal vi slet ikke komme ind på her. Men næste gang du ser op på skyerne, tænk da på Elihus ord: „Betragt himmelen og se, ja, iagttag skyerne: de er højere end du.“ (Job 35:5) Og tænk da på deres Skaber, Jehova Gud.

[Illustrationer på side 17]

Til højre: Cirrusskyer

Herunder: Stratocumulusskyer ved solopgang

Herover: Cumulusskyer

Til venstre: Cumulonimbusskyer, her tordenskyer