Hulepindsvinets pigge
Ved du —
◯ hvor mange pigge et hulepindsvin har?
◯ om det nogen sinde afskyder sine pigge mod en angriber?
◯ hvorfor disse pigge sjældent fremkalder en infektion, men til tider forårsager død?
HULEPINDSVINET har mindst 30.000 pigge der konstant udskiftes, men det bruger dem aldrig som angrebsvåben, kun i selvforsvar. Det afskyder heller ikke sine pigge mod angribere. Når det svinger sin tunge hale, kan det ganske vist ske at nogle af piggene bliver slynget af, men de har ikke så stor fart på at de kan komme til at sidde fast i noget. Hvis en angriber derimod bliver ramt af selve halen, kan piggene trænge ind og være vanskelige at få ud igen.
En biolog havde for nogle få år siden et smertefuldt møde med et hulepindsvin. En af dets pigge trængte 25 centimeter op i hans arm og arbejdede sig først ud to dage senere. Heldigvis fik han ingen infektion, og da han undersøgte andre pigge opdagede han til sin forbløffelse at de har en svag antibiotisk effekt. Det er derfor piggene så sjældent fremkalder en infektion.
Piggenes spids er imidlertid besat med modhager, og hvis de arbejder sig ind i legemet og rammer et vigtigt organ, kan de forårsage død. Et dyr kan desuden sulte ihjel hvis det får en pig i munden der hindrer det i at spise.
Hulepindsvinet har også gavn af sine pigge på en anden måde, for de virker som en svømmevest når det beslutter sig for at nyde en af sine livretter — åkander. Ligesom hulepindsvinet selv, er dets pigge tydeligvis frembragt af en fornuftbegavet Skaber.
[Kildeangivelse på side 31]
Elizabeth Joy/National Park Service