Er dit privatliv i fare?

DET er umuligt at sige hvordan den sidste halvdel af vort 20. århundrede ville have formet sig hvis de afgørende begivenheder havde været kendt i forvejen — hvis man for eksempel havde været klar over hvor Adolf Hitler ville slå til i Europa næste gang, og hvis han havde vidst at England, Frankrig og De Forenede Stater ville gå ind i krigen. Og tænk hvis man på forhånd havde vidst at japanerne ville angribe Pearl Harbor i 1941, hvad Fidel Castros hensigt var efter at han havde overtaget magten på Cuba i 1959, hvilke hensigter Nordkoreas herskere havde i juni 1950, og hvad Nordvietnams regenter havde planer om i 1957! Men fordi dette blev holdt hemmeligt, blev verden overrumplet.

Som historien viser bryder ét land sig ikke om overraskelser fra et andet land. Da den elektroniske udvikling nu har gjort det muligt at afsløre andre magters hensigter ved aflytning og dermed begrænse kostbare overraskelser til et minimum, føres der i al hemmelighed spionagekrig blandt de fleste lande. Efter sigende gennemgår „53 mindre landes regeringer“ daglig deres kontorer med dyre detektorer for at spore skjulte mikrofoner.

Allerede i 1952 hævdedes det at den amerikanske ambassade i Moskva blev aflyttet ved hjælp af en usædvanlig type mikrofon der var skjult i det amerikanske segl bag ambassadørens skrivebord. I 1985 meddelte amerikanske embedsmænd at russerne havde anbragt et stort antal skrivemaskiner med skjulte mikrofoner i deres Moskva-ambassade. Og i slutningen af 1986 protesterede den danske regering til Polen over at der var fundet skjulte mikrofoner i Danmarks ambassade i Warszawa.

Også russerne oplyser at de har fundet mange skjulte mikrofoner, deriblandt en mursten med en radiosender som blev opdaget på den sovjetiske ambassade i Washington, D.C. Sovjetunionens repræsentant i FN hævder desuden at der sad en skjult mikrofon i stikket til hans fjernsynsantenne. Og sådan fortsætter spionagekrigen overalt i verden.

Spionage på arbejdspladsen

„Man får en fornemmelse af at folks privatliv nu er lovligt bytte,“ har en advokat klagende sagt. „Det er ganske forfærdeligt,“ siger en anden. „Vi er blevet en nation af spioner.“ Vi er snarere blevet en hel verden af spioner. De hurtige fremskridt inden for kommunikationsteknologien — datamater, miniradiosendere, telefonforbindelser via mikrobølger og satellitter — har bidraget til dette. Den nye teknologi er løbet fra de love der skulle beskytte firmaers og enkeltpersoners privatliv.

Hvis en arbejdsgiver for eksempel lægger et ekstra program ind på et allerede eksisterende datasystem, kan han nu overvåge næsten hver eneste bevægelse der foretages af dem der bruger skærmterminalerne: sekretærer, luftfartsselskabers reservationspersonale, postfunktionærer, kassedamer — listen er endeløs. Eksperter anslår at over 13 millioner amerikanere som arbejder ved skærmterminaler bliver overvåget, og tallet vokser hele tiden. De antager at der i år 2000 vil være 30-40 millioner skærmarbejdere i USA, og at mellem 50 og 75 procent af dem vil blive overvåget. Efterhånden som systemet udbygges og bliver mere raffineret, skriver bladet U.S.News & World Report, „kan selv ingeniører, revisorer og læger regne med at blive overvåget elektronisk“.

Allerede nu er der opstået stor uvilje mellem ledelse og arbejdere på grund af den krænkelse af privatlivets fred som denne elektroniske overvågning forårsager. En producent af de programmer der benyttes ved overvågningen siger: „De muliggør konstant, total overvågning af alle brugere.“ Rapporter fra forskellige arbejdspladser viser at det ikke er tomt praleri: „Jeg kan ikke engang gå på toilettet uden at blive overvåget,“ sukker en omstillingsdame. En leder af en national sammenslutning af udearbejdende kvinder i USA har sagt: „Mange af de metoder arbejdsgiverne benytter er en skandaløs krænkelse af privatlivets fred.“ „Man bliver et nervevrag. Det er et utroligt pres,“ siger en vred arbejder. „Det er en stor belastning at skulle arbejde under sådanne forhold. Somme tider føles det grusomt irriterende at blive koblet til en maskine så man ikke kan flytte sig,“ tilføjer en anden. Og det er vel egentlig ikke så underligt, i betragtning af at den datamat man arbejder ved kan finde på at skrive kritiske bemærkninger som denne på skærmen: „Du arbejder ikke så hurtigt som din sidemand.“ Hvad er der mon sket med privatlivets fred på arbejdspladsen?

Industrispionage

Heller ikke firmaernes ledere har grund til at sove roligt om natten. En enkelt lille mikrofon skjult i et kontor eller konferencerum kan betyde forskellen mellem millionindtægter og omfattende fyringer. Da en større leverandør til den amerikanske hær blev underbudt med nogle få tusind dollars af en konkurrent og gik glip af en kontrakt til to hundrede millioner dollars, tilkaldte han et hold eksperter i at spore skjulte mikrofoner. En undersøgelse afslørede en mikrofon i et konferencerums loft. Hvert et ord blev opfanget af en båndoptager på et herretoilet.

Inden for forretningsverdenen er elektronisk spionage blevet så udbredt at man har anslået at konkurrerende firmaer i de sidste fem år har anbragt 100.000 skjulte mikrofoner hos hinanden for at opfange alt lige fra kontrakttilbud og fabrikationshemmeligheder til oplysninger om nye produkter og hemmelige forhandlinger. Efter sigende ransager hundreder af amerikanske firmaer daglig deres kontorer og konferencerum med detektorer for at finde eventuelle skjulte mikrofoner. „Jeg tror at firmaerne i dag er ramt af forfølgelsesvanvid,“ udtaler vicedirektøren for et stort firma i New York der har specialiseret sig i at spore skjulte mikrofoner. „Der er en følelse af at man ikke kan føle sig sikker noget sted.“

Er det sandsynligt at privatpersoner der så godt som intet har at gøre med forretningsverdenen eller med et lands styre vil blive overvåget elektronisk? Tænk over dette: I syv ud af ti tilfælde af ulovlig telefonaflytning var ofrene privatpersoner, viser amerikanske rapporter. De fleste gange skyldtes det problemer i familien, som regel ægteskabelige stridigheder. Ofte havde en mand eller kvinde hyret en privatdetektiv til at samle beviser for at ægtefællen var utro, ikke var egnet som fader eller moder, eller lignende. „Firs procent af de aflytningssystemer der årligt spores af telefonselskaberne, befinder sig i private hjem,“ oplyser en rapport.

En journalist har desuden skrevet at man i USA kan risikere at blive aflyttet af telefonselskaberne selv. Han karakteriserer dem som „den største krænker af telefonhemmeligheden“. En analytiker der har arbejdet for CIA har sagt: „I den eneste femårige periode der findes statistiske opgørelser over, lyttede politiet med på 1,8 millioner telefonsamtaler uden at have én retskendelse — angiveligt for at pågribe mennesker der havde bedraget toldvæsenet.“ Han påpeger desuden at de lyttende politibetjente havde nær forbindelse med andre betjente inden for alle afdelinger, og at de til tider udvekslede oplysninger med dem.

I en amerikansk by blev det konstateret at politiet inden for blot nogle få år ulovligt havde aflyttet over 3000 menneskers telefoner. I mange andre byer er der blevet rejst lignende anklager mod politiet. En journalist skrev i den anledning: „Det var ikke bare de store kanoner, ekstremisterne og forbryderne der blev aflyttet — det var ganske almindelige mennesker.“ Det vakte bekymring at selv den lutherske kirke var blandt dem der blev aflyttet. Også andre trossamfund overvåges elektronisk.

En professor i sociologi har fremsat denne vidtrækkende betragtning: „Med en anden regering og en mere intolerant befolkning kunne det samme [overvågnings]udstyr sagtens bruges mod dem der har den ’forkerte’ politiske holdning, mod etniske eller religiøse mindretalsgrupper eller mod dem hvis livsstil virker anstødelig på flertallet.“

Hvis du hører til dem der sætter pris på at have et uforstyrret privatliv, må du nyde freden så længe den varer. Mange mener at privatlivets fred er alvorligt truet.

[Illustration på side 7]

På hendes skærm står der: „Du arbejder ikke så hurtigt som din sidemand“

[Illustration på side 8]

Bestyrelsesmøder kan blive aflyttet