Hvorfor fejre et „Mariaår“?

Af Vågn op!-​korrespondent i Italien

„VERDEN samles om Maria,“ „Med Maria mod år 2000,“ „Verden beder i direkte transmission,“ lød avisoverskrifterne efter en fjernsynsudsendelse hvori man så paven bede rosenkransbønnen,a en af katolikkernes traditionelle bønner. Tusinder af troende bad sammen med paven. Men hvorfor deltog så mange i denne ceremoni? I hvilken anledning blev den afholdt? Hvorfor ’samledes verden om Maria’?

Ved denne bemærkelsesværdige ceremoni betroede pave Johannes Paul II hele menneskeheden i „Madonnas“ varetægt og bad hende om beskyttelse. Derved indledte han „Mariaåret“, der strakte sig fra den 7. juni 1987 til den 15. august i år.

Som man kunne forvente fremkaldte denne begivenhed både ris og ros. Konservative katolikker beskrev den med begejstring som „et enestående eksempel på at den moderne teknik kan bruges som et dyrebart redskab i troens tjeneste“. Andre, katolikker som ikkekatolikker, fandt at begivenheden var spild af penge, et smagløst „kosmisk show“. Det foruroligede mange at denne religiøse begivenhed var sponsoreret af „en samling dominerende reklamebureauer“ for cirka fjorten millioner kroner i alt. Og Giancarlo Zizola, avisen Il Giornos observatør ved Vatikanet, beklagede at „der organiseredes et cirkusagtigt fjernsynsshow til millioner af dollars som reducerede Madonnaen til agent for engangsbarberblade, kuglepenne og nylonstrømper, og for en grænseløs religiøs afgudsdyrkelse“.

Johannes Paul II — „Madonnaens pave“

Hvad fik katolicismens øverste repræsentant til at proklamere et Mariaår? Iagttagere af Vatikanet nævner flere forskellige årsager.

Nogle peger på Johannes Paul II’s „Mariaglæde“. Mange katolikker betragter ham som „Madonnaens pave“. Han har endda synligt for alle indført bogstavet M for Maria i sit pavelige logo. Som sit motto har han valgt nogle ord som en katolsk mystiker fra det syttende århundrede, Louis-Marie Grignion de Montfort, udtalte idet han indviede sig helt og fuldt til „Madonna“: Totus tuus („fuldstændig din“). Paven har vist sin dybe hengivenhed for Maria ved under sine rejser i Mexico, Frankrig, Tyskland, Brasilien, Portugal, Polen, Spanien og andre lande at besøge de berømteste af de helligdomme der er viet til hende. Nogle iagttagere ser derfor pavens proklamation af et Mariaår som endnu et udtryk for hans inderlige „marianske spiritualitet“.

I mere konservative katolske kredse har der desuden i nogen tid hersket bekymring over at Mariadyrkelsen synes at synke tilbage i glemselen. I dette århundrede, som pave Pius XII triumferende døbte „Marias æra“, har det katolske præsteskab kunnet iagttage hvad de kalder „en udtalt Mariakrise“. De håbede at Mariaåret ville bidrage til „en genopdagelse af Maria“, og sætte nyt liv i dyrkelsen af hende.

I sin bøn ved åbningen af Mariaåret betroede Johannes Paul II „hele menneskeheden, med dens håb og frygt“ i Marias varetægt. Dette har han også gjort ved to tidligere lejligheder, og andre paver har gjort det samme før ham. Eftersom de ivrigste „Mariadyrkere“ er overbeviste om at „tidens forfærdende troskrise“ til dels skyldes tilbagegangen i Mariadyrkelsen, hævder de at det vil løse nogle af menneskehedens største problemer hvis verden igen vender sig til Maria. „Et kristent liv vil erstatte den herskende materialisme, de ateistiske lande vil blive omvendt og menneskeheden vil få fred,“ skriver det katolske tidsskrift Ecce Mater Tua.

Maria og håbet om en ny verden

Endelig håber paven at det under „Madonnas“ ledelse vil være muligt at træffe forberedelser til år 2000, som katolicismens leder tillægger stor betydning. Ifølge den katolske kirke er det bydende nødvendigt at forberede sig på dette år, i betragtning af, som det katolske tidsskrift Verona fedele formulerer det, at „menneskeheden ved udgangen af dette århundrede befinder sig i den mest tragiske, men også den mest løfterige time af sin historie. Vi har nået en korsvej: På den ene side har vi den konkrete risiko for selvudslettelse, på den anden side håbet om en ny æra, en ny verden. . . . Med en bibelsk vending kunne vi sige at vi befinder os i ’den sidste tid’, det vil sige en tid der afslutter en lang og smertelig periode i menneskets historie, men også en tid der synes at indvarsle en anden, mere fredfyldt og lykkelig periode.“ Når paven har betroet hele verden i Marias varetægt er det derfor i den hensigt at begunstige en tilbagevenden til Gud i en tid der betragtes som afgørende.

Hvad har Mariaåret da betydet for katolikkerne? Hvordan blev det fejret? Hvordan har andre trossamfund reageret?

[Fodnote]