Uenighed om Mariaåret

Bibelen skildrer Maria som en trofast discipel af Jesus. (Apostelgerninger 1:14) Når vi ønsker at se nærmere på Mariaåret er det absolut ikke for at nedvurdere hendes omdømme eller tro. Men i betragtning af at et år der er viet til hende er en religiøs begivenhed af stor betydning, er der god grund til at troende mennesker spørger sig selv: Hvordan ser Gud på den ære der vises Maria? Er hun Guds svar på verdens krise?

DETTE Mariaår var det andet den katolske kirke har fejret. Det første, fra 1953 til 1954, blev proklameret af pave Pius XII til minde om hundredåret for vedtagelsen af dogmet om den ubesmittede undfangelse. Den samme pave havde nogle få år tidligere defineret dogmet om hendes legemlige optagelse til himmelen.a

Mange katolikker husker at nye præster strømmede til i det første Mariaår. De håber tydeligvis at dette vil gentage sig, eftersom der i øjeblikket hersker stor bekymring over mangelen på præster. Ifølge Luigi Accattoli, der er avisen Il Corriere della Seras ekspert i katolske anliggender, har man beregnet at „over halvdelen“ af verdens 300.000 katolske sogne „ingen fastboende præst har“. Det er derfor ikke tilfældigt at de troende tilskyndes til at opsøge Mariahelligdommene, der omtales som „steder der begunstiger en kaldelse“. Har Mariaåret kunnet tilføre det katolske præsteskabs svindende rækker nyt blod?

Maria, kaldelse og ateisme

Mange husker de storslåede udslag af hengivenhed for „jomfruen“ i det første Mariaår. I flere lande blev selv de væbnede styrker mobiliseret. I byen Loreto i Italien, hvor der ligger en meget besøgt Mariahelligdom, holdt det italienske luftvåben en imponerende opvisning. Fem hundrede amerikanske marinesoldater drog på pilgrimsfærd til Lourdes i Frankrig. I Irland „blev hærenhederne viet til Madonna, der i den anledning blev udnævnt til marskal i hæren,“ skriver La Repubblica.

Da pave Pius XII i 1953 proklamerede det første Mariaår, håbede han at det ville virke som et led i kampen mod alle der „stræber efter at berøve sjælene troen på Kristus“ og modvirke deres ateistiske ideologier. „Det er ingen overdrivelse at sige at Mariaåret 1954 bevirkede sande mirakler i form af uventede og længe savnede omvendelser,“ oplyser avisen Avvenire. Tilsvarende føler man i dag i katolske kredse at en fornyet hengivenhed for Maria vil dæmme op for ateistiske ideologier og for de regeringer der udbreder dem.

The New York Times påpeger at Johannes Paul II „offentligt har givet udtryk for at han gerne ville besøge Sovjetunionen hvis han kunne forkynde frit der“. Det håbes endda at 1988, „tusindåret for kristendommens indførelse i Rusland, også vil blive året hvori paven vil forny landets uforbeholdne indvielse“ og omvende det, skriver den katolske teolog René Laurentin i Avvenire.

Maria får særbehandling

Der var tilrettelagt mange forskellige aktiviteter i det 14 måneder lange Mariaår, der sluttede den 15. august i år. Formålet med dem alle var at ’vise Herrens Moder den ære hun fortjener’ og genoplive ærefrygten for hende efter flere års tilbagegang. Paven udsendte et hyrdebrev der udtrykkeligt var dediceret Maria, og man drøftede hendes betydning ved flere konventer.

Katolikkerne fik præcise instruktioner i forbindelse med Mariaåret. De blev for eksempel opfordret til samvittighedsfuldt at deltage i alle højtideligheder til hendes ære og drage på pilgrimsfærd til de kirker der er viet „Madonna“. De kunne desuden få „fuldkommen aflad“b ved at fejre Mariafesterne og deltage i de liturgiske højtider, eller ved at modtage pavens velsignelse gennem en biskop, eller bare gennem en radio- eller fjernsynsudsendelse. De blev opfordret til at vise større ærefrygt for det alter der i enhver katolsk kirke er viet til Maria.

Protestanternes reaktion og katolsk uenighed

Dette katolske initiativ har mødt fuld tilslutning fra de ortodokse kirker, der også dyrker Maria, men som man kunne vente har det fremkaldt en ganske anden reaktion fra de protestantiske trossamfund.

Vel vidende at der fortsat hersker uenighed om Maria mellem katolikker og protestanter, har katolske ledere forsøgt at mindske modsætningerne ved gentagne gange at understrege at Mariaåret „vil fremme den økumeniske dialog“. De samme katolske kilder erkender imidlertid at Mariaåret har fremkaldt „bitre reaktioner“, „et hav af indvendinger“ og „en storm af protester“ fra protestantisk side. Ifølge tidsskriftet Vita pastorale har denne reaktion givet katolske økumeniske grupper nok at gøre med at „dæmme op for en flodbølge af skinhellighed, hindre sygelig sentimentalitet og reformere tilbedelsen af ’Madonnarelikvierne’“. Flere katolske tidsskrifter hævdede vedholdende at man burde ’have den nye økumeniske bevidsthed i tanke’ og se bort fra ’liturgiske og antiøkumeniske aspekter’ under fejringen af Mariaåret.

Mange protestanter betragter Mariadyrkelsen som afgudsdyrkelse. Flere italienske grupper af protestanter foreslog derfor at alle økumeniske kontakter med katolikkerne skulle ophæves i Mariaåret, og ved en synode fremsatte valdenserne og metodistkirken en alvorlig kritik af pavens initiativ, der blev kaldt „en hindring for et sandt økumenisk samarbejde“.

End ikke alle katolske præster går ind for pavens initiativ. Præsten Franco Barbero har vakt røre ved offentligt at erklære at han aldrig beder til Maria. I et „Brev til Maria“ giver han udtryk for at hun er blevet knust „under et bjerg af dogmer, relikvier, andagtsøvelser, legender og overtro“. Den samme præst har sagt at „alene tanken om et Mariaår kan give årsag til berettiget rådvildhed“.

Com-nuovi tempi, et tidsskrift der udgives af progressive katolikker, har skrevet om Mariaåret: „Det så ud til at den katolske kirkes økumeniske tilstræbelser [efter Det Andet Vatikankoncil] i det mindste ville medvirke til at fortidens Mariadyrkelse, der så godt som ingen rod havde i den fælleskristelige baggrund, ikke blev gentaget. Beklageligvis vil fejringen af dette ’Mariaår’ modarbejde vækkelsen . . . af en uforfalsket kristentro.“

Hvordan kan det da være at den katolske kirkes ledelse og endda paven selv betoner Marias rolle så stærkt? Hvorfor ’elsker katolikkerne Maria højere end Jesus’, som ’Mother Theresa’ fra Calcutta har sagt? Med andre ord: Hvorfor dyrkes Maria?

[Fodnoter]