Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g88 22/11 s. 12-14
  • Hvordan får jeg andre til at synes om mig?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan får jeg andre til at synes om mig?
  • Vågn op! – 1988
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Kan du lide dig selv?
  • Kunsten at føre en samtale
  • Lær at give og at modtage
  • Tag chancen!
  • Hvorfor kan ingen lide mig?
    Vågn op! – 1988
  • Hvordan kan jeg blive mere udadvendt?
    Vågn op! – 1999
  • Kunsten at tale sammen
    Vågn op! – 1995
  • „Jamen hvad skal jeg sige?“
    Vågn op! – 1982
Se mere
Vågn op! – 1988
g88 22/11 s. 12-14

Unge spørger:

Hvordan får jeg andre til at synes om mig?

DET er meget naturligt at man gerne vil være vellidt — og det er ikke umuligt at blive det. Men måske føler du at du støder andre fra dig uanset hvordan du bærer dig ad; at du snubler over ordene hver gang du forsøger at indlede en samtale; at du altid er den sidste der bliver inviteret til en fest, eller valgt til et hold. Hvordan kan du lave om på det og blive mere vellidt?

Kan du lide dig selv?

Først og fremmest må du gøre dig klart at der ikke findes noget menneske som alle kan lide. Der var endda nogle der ikke brød sig om Jesus Kristus — og han var fuldkommen! (Esajas 53:1-3) Det er derfor en af livets barske realiteter at der altid vil være nogle som ganske enkelt ikke vil synes om dig. Dette kan måske godt virke en smule foruroligende, men det vil være langt vanskeligere at acceptere hvis du ikke engang kan lide dig selv. Hvis man slet ikke ejer selvtillid kan det være katastrofalt at opdage at der er nogen der ikke bryder sig om en. Usikker som man er, forsøger man måske forgæves at stille alle tilpas.

Sean på femten år opdagede at dette kunne få den modsatte virkning: „Jeg har fundet ud af at når jeg er alt for optaget af at få folk til at synes om mig, bliver jeg så ivrig at de fornemmer [min usikkerhed], og det støder dem bort.“

Jesu bud om at man skal ’elske sin næste som sig selv’ viser at det er nødvendigt og på sin plads at have en vis selvtillid. (Mattæus 22:39) Indse dit personlige værd. Skønt du uden tvivl har dine svage sider, så husk at du også har meget at give.a

Et sundt mål af selvtillid og selvrespekt vil hjælpe dig til bedre at klare de situationer hvor en eller anden affærdiger dit tilbud om venskab. Det vil også hjælpe dig til ikke fuldstændig at ville omklamre og besidde andre. Kelly følte det for eksempel som en trussel da en af hendes veninder begyndte at tilbringe tid sammen med en anden pige. Men det er ikke nødvendigt at du beholder dine venner for dig selv — som om der kun var et eneste menneske i verden der brød sig om dig. Hav så megen selvrespekt og selvtillid at du også lader andre lære dine venner at kende. Kelly opdagede at selv om hendes veninde også kom sammen med andre, var de stadig lige gode venner af den grund.

Men måske er problemet ikke at du mangler selvrespekt. Det er måske snarere at du har en lidt kantet personlighed.

Kunsten at føre en samtale

Tarah vil gerne at de voksne skal synes om hende. Men hver gang de forsøger at få en samtale i gang og stiller hende nogle spørgsmål, gør Tarahs kejtede svar hurtigt ende på samtalen.

Den der har let ved at snakke med andre bliver som regel vellidt. Men måske bliver du genert og forlegen hver gang du forsøger at indlede en samtale. Nogle kan ikke rigtig finde på noget at sige. Andre virker kedelige fordi de altid taler om sig selv. Hvis du har et problem i den retning bør du lære kunsten at føre en meningsfyldt samtale.

Begynd med at udvikle din evne til at tale om forskellige emner. Forsøg at følge med i hvad der sker omkring dig. Hvis du ikke føler at du har tid til at læse avis, kan du måske følge talerådgiveren Dorothy Sarnoffs råd om at „lukke op for nyhederne i radioen mens du klæder dig på, og på den måde høre noget der kan være udgangspunkt for en interessant samtale“. En anden måde hvorpå man kan opbygge et forråd af aktuelt stof til samtaler er ved regelmæssigt at læse Vågn op!

Noget andet du kan lære er hvordan man holder en samtale i gang. Det kan for eksempel være at du bliver spurgt om du har haft en god weekend. Så skal du ikke sætte en brat stopper for enhver videre samtale ved bare at svare ja. Fortæl hvad du lavede i weekenden og hvorfor du nød den. Fortsæt samtalen ved at spørge hvad den anden har lavet.

Hvad så hvis du ikke kender ret meget til det emne der tales om? Eller hvis det ganske enkelt ikke interesserer dig? Bibelen opfordrer os til også at have øje for andres interesser. (Filipperne 2:4) Prøv at stille spørgsmål. Andre vil kunne lide dig fordi du viser interesse for det der interesserer dem.

Vær høflig når du taler med andre. Stød dem ikke fra dig ved hele tiden selv at snakke, eller ved at slå ned på andre når du ikke er enig med dem. (Jævnfør Titus 3:2.) Det bryder ingen sig om. Lad også andre komme til orde. Prøv at finde frem til noget I er enige om og tal så om dette. Hvis du føler at du må erklære dig uenig i et eller andet vigtigt spørgsmål, så gør det „med mildhed og dyb respekt“ for andres synspunkter. — 1 Peter 3:15.

Lær at give og at modtage

Ved at gøre noget for andre eller vise at du værdsætter dem ved at komme med et opmuntrende ord, viser du at du tænker på dem og ikke tager dem for givet. Dette har stor indflydelse på om andre vil synes om dig. Som et ordsprog siger: „Den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.“ (Ordsprogene 11:25) Apostelen Paulus fulgte dette princip. Læs engang den bibelske beretning i Apostelgerninger 20:31-38, og læg mærke til hvor uselvisk Paulus sled i det for at opmuntre sine medarbejdere i Efesus. Hvad blev resultatet? De kristne i Efesus blev så glade for Paulus at der, da han skulle rejse, „blev en hel del gråd blandt dem alle, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham ømt“. — Apostelgerninger 20:37.

Giver du også af dig selv — af din tid og dine kræfter? Opmuntrer, støtter og hjælper du andre? Hvis du gør, vil andre helt sikkert kunne lide dig. Som Jesus sagde: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer.“ — Lukas 6:38.

Hvordan skal du så reagere når andre gerne vil gøre noget for dig? Nogle bliver måske lidt forlegne over den opmærksomhed der bliver vist og afslår derfor ethvert tilbud. Men giv også andre lov til at vise dig venlighed ved taknemmeligt at tage imod det de tilbyder dig. (Kolossenserne 3:15) Ved en lejlighed tog Jesus Kristus imod en vellugtende olie der sikkert har kostet giveren en hel årsløn. (Johannes 12:3-6) Husk at andre også gerne vil opleve glæden ved at give. De vil synes om dig hvis du viser at du værdsætter deres venskabelige gestus.

Tag chancen!

Sandt nok kan det være en smule risikabelt at åbne sig og vise ægte interesse for andre, især i begyndelsen. Måske er du bange for at de vil betragte dine anstrengelser som et tegn på svaghed, eller gøre dig til grin når du forsøger at være venlig. Sådan havde Glen det. Derfor var han tilbøjelig til at være reserveret og utilnærmelig når han talte med andre. Det beskyttede ham ganske vist mod angreb, men det hindrede ham også i at få venner. Glen begyndte derfor at åbne sig lidt mere over for andre og vise interesse for dem. „I begyndelsen følte jeg det en smule anstrengt,“ fortæller han, „men efterhånden blev det lettere.“ I dag har Glen et meget bedre forhold til sine omgivelser.

Det kan godt være at der er nogle som ikke værdsætter dine forsøg på at være venlig. Men hvis det får nogen til at affærdige dig eller gøre nar af dig, så er det dem der er noget i vejen med — ikke dig. Mange andre vil reagere positivt på dine bestræbelser. Vær derfor ikke bange for at løbe den risiko der er forbundet med at vise interesse for andre, men tag chancen!

Kong Salomon sagde at „arbejde lønner sig“. (Ordsprogene 14:23, The Living Bible) Ja, det kræver en bevidst indsats at nå nogle resultater. Opøv evnen til at få et godt forhold til andre. Vis at du har gode manerer og forstår at føre en samtale med andre, og vis oprigtig interesse for deres velfærd. Så vil du, ligesom Samuel på Bibelens tid, blive „mere vellidt både af Jehova og af mennesker“. — 1 Samuel 2:26.

[Fodnote]

a Se artiklen „Hvordan får jeg større selvrespekt?“ i Vågn op! for 22. august 1983.

[Ramme på side 14]

Din personlige hygiejne og dit ydre

En ung mand følte at hans kammerater undgik ham. Var det hans personlighed der virkede frastødende? Nej, det skyldtes hans dårlige personlige hygiejne. Han besluttede sig derfor til at gøre noget ved det — hvorefter hans vennekreds voksede betydeligt. Dette skulle ikke virke overraskende, for den personlige hygiejne afspejler i vid udstrækning hvor meget man bekymrer sig om andres følelser. Hvem bryder sig om at omgås en der er snavset og som lugter grimt?

Du må tænke på dit ydre og på hvordan du klæder dig. Forfatteren Milo O. Frank har skrevet: „Det betyder i virkeligheden ikke ret meget hvad dit tøj har kostet eller hvor moderne eller gammeldags det er, hvis blot andre kan se at du ikke er ligeglad med dit udseende. Når du interesserer dig tilstrækkeligt for dig selv til at du gør hvad du kan for at fremtræde pæn og velsoigneret, vil det have en positiv virkning på andre.“

Sandt nok vil nogle måske lade sig imponere af at du klæder dig skødesløst eller går til yderligheder i din påklædning. Men er det den slags mennesker du gerne vil have som venner? Sikkert ikke. Er det ikke mere fornuftigt at finde sammen med venner der får det bedste frem i dig og ikke det værste? (Ordsprogene 13:20; 1 Korinther 15:33) Det vil tjene dine interesser bedst hvis du har et pænt og velsoigneret ydre. — 1 Timoteus 2:9.

[Illustration på side 13]

Den der gør noget for andre bliver sædvanligvis vellidt

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del