Luftbårne skønheder
MED sit fine silkehår flagrende i vinden forfølger den lille pige sit ’bytte’ — en vidunderlig, smuk sommerfugl der tilsyneladende deltager villigt i legen. Som om den blot vil drille sætter den sig først på den ene blomst og flagrer så videre til den næste netop som de små hænder er ved at fange den. Pludselig får den lille pige en idé: I stedet for at fare støjende rundt efter sommerfuglen, nærmer hun sig langsomt og stille mens den sidder på en smuk blomst. Hun gør store øjne, for nu får hun lov til på ganske nært hold at betragte en af de mest farverige skabninger Gud har dannet.
Lad os for en stund følge den lille pige og betragte sommerfuglen på nærmere hold. Det vil øge vor værdsættelse af dette vingede mesterværk.
En sommerfugl på nært hold
Læg mærke til at insektets krop er inddelt i tre afsnit. (Se side 18.) Først er der hovedet. Her sidder blandt andet det karakteristiske par kølleformede antenner eller følehorn. De har forbindelse med lugte- og følesansen — måske endog med hørelsen — og hjælper sommerfuglen til at finde sin foretrukne føde eller til at finde en mage. Vi lægger også mærke til de to store sammensatte øjne der gør det muligt for sommerfuglen at se hele horisonten rundt — i farver! Gemt under hovedet sidder noget der ligner en urfjeder. Det er snabelen, et langt sugeredskab der i hvile er rullet sammen. Ved hjælp af den kan sommerfuglen suge nektar op fra blomsterne eller optage andre former for flydende føde.
Det mellemste afsnit af kroppen kaldes thorax eller brystet. Her er de fire smukke vinger fæstnet. De livlige farver og indviklede mønstre er dannet af i hundredvis af bittesmå taglagte skæl som hver for sig er fæstnet til vingen ved en stilk. Eftersom disse farvede skæl er fyldt med luft, er vingerne dog ganske lette; desuden fungerer de som en fremragende isolator i forbindelse med reguleringen af legemstemperaturen.
Fra thorax udgår også tre par ben. De er forsynet med sansehår, og mange sommerfuglearter kan bruge nogle af disse sansehår til at opfange lyde med.
Voksne sommerfugle har også smagsorganer på fødderne. Forskere har opdaget at når en sommerfugl rører noget sødt med fødderne ruller den straks snabelen ud og er klar til at suge næring til sig. Den nordamerikanske monarksommerfugl har smagsorganer på fødderne der er 2000 gange mere følsomme end menneskets tunge!
Det sidste store kropsafsnit er abdomen eller bagkroppen, der indeholder fordøjelsessystemet og kønsorganerne. Hvis man ser nærmere på bagkroppens enkelte led vil man få øje på en række små huller hvorigennem sommerfuglen ånder. Disse åndehuller kaldes spirakler.
En mester i forvandlingens kunst
Sommerfuglen der sidder på blomsten har ikke altid været så smuk og yndefuld. Dens udseende har gennemgået en række dramatiske forandringer. Denne proces, hvor en organisme fuldstændig ændrer skikkelse mellem de enkelte stadier, kaldes fuldstændig forvandling.
Sommerfuglen begynder sit liv som et lille æg der som oftest lægges på et blad, der vil tjene som føde for larven når den klækkes. Nogle larver kommer allerede ud af æggene i løbet af tre dage. I andre tilfælde klækkes æg der er lagt om efteråret først det følgende forår.
Så snart den sultne larve er kommet ud af sit beskyttende æg begynder den at fortære den tomme skal. Derefter vender den opmærksomheden mod værtsplanten. Det lille væsen æder sig bogstavelig talt gennem løvet som en maskine, for at proppe sig med tilstrækkelig føde så den kan klare sig gennem de magre dage forude. Specialister i sommerfugle siger at hvis et menneskebarn på seks kilo tog på i vægt lige så hurtigt som en sommerfuglelarve, ville barnet efter to uger veje omkring otte tons!
Sommerfuglelarven bliver naturligvis også større og større efterhånden som den stiller sin glubende appetit, og den vokser bogstavelig talt ud af sit eget skind. Typisk skifter den hud fire eller fem gange inden den går ind i sit tredje udviklingsstadium — puppestadiet.
Dette meget fascinerende hudskifte begynder med at den fuldt udvoksede larve hæfter sig fast med en livline af silke. I et luftnummer der endog ville forbløffe mange cirkusartister, kaster den sin yderhud bort hvorved en puppeskal kommer til syne. Samtidig ophører den med sin grådige spisen. Puppen ser nærmest ud som om den er død, men indeni foregår der en utrolig forvandlingsproces hvorved larven omdannes til en smuk sommerfugl.
Hormoner forårsager at mange af larvens organer nedbrydes, hvorefter der af de opløste stoffer dannes en voksen sommerfugl inde i puppen.
Når luften bliver tilstrækkelig varm, dagene lange nok og fugtigheden er passende, er det tegn til at den færdigt udviklede sommerfugl inde i puppen kan komme frem. Puppehylsteret revner og den vingede skønhed kæmper sig fri. Dette tager mellem 90 sekunder og 5 minutter. Men den nye sommerfugl ser bestemt ikke ud som om den er klar til at gøre sin entré. Efter opholdet i den trange bolig er dens vinger både krøllede og våde. Den bliver derfor siddende hvor den er kommet frem mens den pumper legemsvæske ud i årerne i vingerne der folder sig ud og begynder at hærdne. En sommerfugls liv kan siden vare fra tre dage op til otte måneder, ja endog et helt år.
På jagt efter sommerfugle
Hvis du skulle få lyst til at besøge de tørre ørkenområder i den sydvestlige del af De Forenede Stater, kan du være heldig at få et glimt af den amerikanske aurora Antocharis cethura. Hvordan kan denne sommerfugl klare sig i et så barsk klima? Jo, den flyver kun i de tidlige forårsmåneder, de år hvor det har regnet tilstrækkeligt til at de planter den lever af kan trives. Den tålmodige puppe kan vente på den rette fugtighed i op til fem eller seks år.
I disse ørkener findes også den bemærkelsesværdige kæmpebredpande Megathymus coloradensis. Det første indtryk af denne store sommerfugl, der er plumpt bygget og har forholdsvis små trekantede vinger, er at den må være en klodset flyver. Men lad dig ikke narre — den kan nå op på en hastighed af 96 kilometer i timen og er muligvis den hurtigste sommerfugl i verden.
Tager man til de kolde, vindblæste bjergtinder i Sierra Nevada i Californien, kan man møde den hårdføre randøjesommerfugl Oeneis ivallda. Den kan klare sig igennem en vinterperiode på ni til ti måneder i højder på mellem 3000 og 4000 meter. Hvordan kan det lade sig gøre? Forskere mener at larven danner sin egen antifrostvæske.
Måske kunne du få lejlighed til at opleve den sortplettede blåfugl Maculinea arion der findes i Europa, og dens sameksistens med visse myrearter. På et tidspunkt hvor larven har skiftet hud flere gange, bliver den opdaget af myrerne der stryger en kirtel på larvens ryg som afgiver en sukkervæske der kaldes honningdug. Myrerne tager larven med sig til deres bo, hvor de fodrer den med myrelarver til gengæld for den søde ’honningdug’. Efter en tid går larven ind i puppestadiet, og tre uger senere bryder en voksen sommerfugl ud.
I sommerfuglenes verden findes der en kolossal variation mellem arterne, hvad angår størrelse, vingeform, farver og mønstre. Men i nogle tilfælde gør det modsatte sig gældende. Nogle arter ligner hinanden så meget at kun eksperter kan skelne dem fra hinanden. De giftige arter beskytter derved de arter der ligner dem, men som er ugiftige, eftersom forskellige fugle og andre fjender har lært at undgå dem. Den mindste sommerfugl man kender er dværgblåfuglen Brephidium exilis fra Nordamerika der har et vingefang på mindre end én centimeter. Den største sommerfugl er dronning Alexandras kæmpesvalehale Ornithoptera alexandrae fra de sydlige Stillehavsøer der kan have et vingefang på 28 centimeter.
Mellem 100.000 og 200.000 forskellige sommerfuglearter smykker vor planet. De trodser varmen i de nordafrikanske ørkenområder, stiger til svimlende højder på omkring 6000 meter i Himalayabjergene, holder til i områder i Mellemøsten og Dødens Dal i Californien der ligger mere end 30 meter under havets overflade, flagrer omkring i de tropiske regnskove i Sydamerika, Afrika og Asien, flyver langs de stormfulde Atlanterhavskyster, og klarer sig endog i de kolde tundraegne nord for polarcirkelen.
Sommerfuglen vi betragtede i indledningen letter pludselig i et farveglimt og svinger sig op i luften med kurs mod ukendte egne. Og sammen med den lille pige føler vi at tilværelsen er blevet rigere efter at vi har taget en af Jehovas mange smukke skabninger nærmere i øjesyn.
[Illustrationer på side 16, 17]
SYDAMERIKANSK OTTETALSSOMMERFUGL
[Kildeangivelse]
A. Kerstich
FUGLEVINGESOMMERFUGL
[Kildeangivelse]
A. Kerstich
ULYSSES SVALEHALE
[Kildeangivelse]
A. Kerstitch
AURORA
AMERIKANSK CITRONSOMMERFUGL
MONARK
[Illustration på side 18]
ILDFUGL
Antenner
Hoved
Thorax
Abdomen