En dag i en sommerfugls liv
HVIS du synes at din daglige tilværelse er stresset og problematisk, så tænk et øjeblik på den hårdtarbejdende sommerfugl. Umiddelbart synes du måske at sommerfuglens dagsprogram ligner en drømmeferie. Sommerfuglen der i solskinnet flagrer fra blomst til blomst og suger nektar hvor den vil — lidt her og lidt der — er tilsyneladende symbolet på en sorgløs tilværelse.
Men i insekternes verden forholder det sig ikke altid som vi forestiller os. Sommerfugle er travle væsener der løser en vigtig opgave i et stadigt kapløb med tiden. Lad os følge en sommerfugl på en ganske almindelig arbejdsdag.
Solskin til morgenmaden
Har du svært ved at komme i gang tidligt om morgenen? Det har de fleste sommerfugle også. Nogle morgener er de bogstavelig talt helt ude af stand til at bevæge sig. Problemet skyldes at deres legemstemperatur veksler efter omgivelserne. Når de har tilbragt en kold nat på et blad, er deres blod blevet så afkølet at de næsten ikke kan bevæge sig, og da slet ikke flyve. Derfor må de vente på varmen fra solens stråler.
Når solen kommer op på himmelen, breder sommerfuglen sine vinger ud mod dens varme stråler. De udbredte vinger, der fungerer som miniaturesolfangere, har snart opsamlet tilstrækkelig varme — og pludselig svæver sommerfuglen bort. Men hvad så hvis det er overskyet? I de køligere tempererede områder må sommerfuglene blive på den blomst eller det blad hvor de har sat sig, indtil solen kan skinne på dem. Det skyldes ikke dovenskab. Det er simpelt hen en nødvendighed.
Hvis dagtemperaturen ikke er særlig høj, må sommerfuglen af og til holde en pause for at opsamle solvarme. Ligesom en bil der får påfyldt benzin har sommerfuglen behov for et tilskud af solenergi. I troperne behøver sommerfuglene måske blot at slå nogle slag med vingerne tidligt om morgenen eller efter en regnbyge. Men jo køligere det er, jo mere tid må en sommerfugl bruge på at bevæge vingerne. Så snart den har ’ladet op’ fortsætter den med det arbejde den har at gøre.
’Kærlighed ved første duft’
Den mest påtrængende opgave er at finde en mage. Med en forventet levealder der kun i få tilfælde er længere end fem uger er der ingen tid at spilde. Og i sommerfuglenes verden er det ikke nogen let opgave at finde en mage. Det kræver en heroisk tålmodighed og vedholdenhed.
„Kærlighed ved første blik“ er et ukendt begreb blandt sommerfugle. De er nemlig udpræget nærsynede og forveksler i mange tilfælde et individ af en anden art med et af deres egen. Dette fører til mange forgæves jagter der slutter når forfølgeren langt om længe erkender at hans øjne har narret ham.
For at gøre hannens tilværelse endnu vanskeligere er hunnen i de fleste tilfælde ikke videre imødekommende. Den glødende bejler flagrer vedholdende rundt om hunnen i en slags forhastet luftvals, i håb om at hun efterhånden vil overgive sig. Men denne balletforestilling plejer at få en brat afslutning når hunnen flyver bort. Så må den forsmåede han fortsætte sin søgen.
Overraskende nok er hunnen ikke særlig nøjeregnende med hannens farvepragt. Selv om Darwin uden videre antog at sommerfuglenes strålende farver gav dem visse evolutionære fordele, er der ikke fremlagt beviser for det. I et forsøg med den nordamerikanske art Anartia amathea parrede hunnerne sig lige så gerne med hanner hvis højrøde og sorte vinger var blevet farvet helt sorte. Hvad der synes at have størst betydning er hannens flyvepræstationer, hans vedholdenhed og frem for alt det enestående „kærlighedsstøv“.
Kærlighedsstøvet indeholder et feromon som er hannens trumf. Det er en berusende parfume som er sammensat specielt med henblik på at påvirke hunnerne af hans egen art. Under kurmageriet forsøger han at pudre hunnen med denne ’superduft’. Selv om kærlighedsstøvet ikke er en garanti for succes, har det en fantastisk virkning når hannen endelig finder en imødekommende hun.
Trang til nektar
Al den energi der bliver brugt på at søge efter en mage må erstattes. Derfor er sommerfuglene ude efter nektar. Blomsterne lokker med denne energiholdige føde ved hjælp af former og farver. Så snart sommerfuglen har sat sig på blomsten begynder den med stor færdighed at suge nektar op med en lang snabel som den fører helt ned i bunden af blomsten.
Mens insektet suger nektar får det et drys pollen på sin behårede krop. Dette pollen bliver så ført med til den næste blomst. På en enkelt dag bliver i hundredvis af blomster således bestøvet. I de tropiske regnskove er der imidlertid ikke så mange blomster. Hvad lever de tropiske sommerfugle så af?
De tropiske sommerfugle ved ikke noget bedre end at mæske sig med rådden frugt. Den overmodne frugt der falder til jorden indeholder store mængder sukker og dermed masser af energi.
Sommerfugle holder også meget af salt. Man kan ofte se dem suge saltholdig væde op fra den våde jord, og somme tider suger de sved fra hånden af de mennesker der beundrer dem. Man har endog set at sommerfuglen Dryas iulia dristigt har opsuget de salte tårer på en kaiman.
Foruden at have travlt med at finde en mage, bestøve blomster og søge føde, må vor vingede ven også holde skarpt udkig efter fjender. Skønt han tilsyneladende er forsvarsløs har han flere muligheder for at undslippe.
Når en fare truer
En spraglet sommerfugl der flagrer af sted over en eng, vil formentlig være en fristende lækkerbisken for enhver insektædende fugl. Men sommerfuglens tilfældige, uregelmæssige flugt gør at den er meget vanskelig at fange. De fleste fugle giver op efter nogle få forsøg. Selv når det lykkes en fugl at fange en sommerfugl, kan insektet måske undslippe ved at efterlade noget af sin vinge i fuglens næb.
Et vågent blik er også en beskyttelse. Selv om sommerfugle er nærsynede er deres sammensatte øjne meget gode til at registrere bevægelser. De forsvinder lynhurtigt ved den mindste fornemmelse af fare. Det ved enhver der har forsøgt at fotografere en sommerfugl.
Nogle langsomtflyvende sommerfugle har et andet forsvarsmiddel — de smager afskyeligt. Det skyldes at de i larvestadiet lever af giftige planter. Når en fugl én gang har bidt i en sådan sommerfugl, vil den i fremtiden undgå kontakt med denne art. Disse ildesmagende sommerfugle er ofte — som for eksempel monarken — klædt i stærke farver som en synlig advarsel til fuglene om at holde sig væk.
Ved vejs ende
Opslagsværket The World Book Encyclopedia oplyser at de fleste sommerfugle kun bliver nogle få uger gamle, men at visse arter kan leve i op til 18 måneder. I de tempererede egne eller under lange tørkeperioder i troperne går nogle arter i dvale.
Det er imidlertid forbavsende hvad en sommerfugl kan udrette i sit korte liv. I det forrige århundrede krydsede monarksommerfugle Atlanterhavet i tilstrækkeligt antal til at etablere en bestand på De Canariske Øer. En anden globetrotter er tidselfuglen, der om sommeren trækker fra Nordafrika til Nordeuropa.
Deres korte liv til trods løser de utrættelige sommerfugle en vigtig opgave, nemlig at bestøve blomster, buske og frugttræer. Dertil kommer at de tilfører landskabet en ekstra dimension af skønhed og glæde. Det ville ikke være nogen rigtig sommer uden sommerfugle.
[Illustration på side 16]
Solbadning i den tidlige morgensol
[Illustration på side 17]
Der hentes nektar i en blomst
[Illustration på side 18]
Væde suges op fra jorden
[Kildeangivelse]
Med tilladelse fra Buckfast Butterfly Farm