Sommerfugle, planter og myrer i symbiotisk samliv
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I HOLLAND
DET er juli måned, og nogle sarte blå sommerfugle der lever i Vesteuropa, ved at tiden er inde til at frembringe den næste generation. Til det formål har sommerfuglene ikke alene brug for en mage. De er også afhængige af den blå klokkeensian og sultne røde myrer. Hvorfor? Hvilken plads har planter og myrer i disse sommerfugles livscyklus?
Man kan blandt andet betragte dette spændende trevejsforhold i nationalparken Dwingelderveld i det nordlige Holland, hvor en stor koncentration af disse blåfugle holder til.a Om foråret og sommeren bliver Dwingelderveld-heden forvandlet til et spraglet blomstertæppe, heriblandt blå klokkeensian, rosenrød klokkelyng og gul benbræk. Blåfuglen tiltrækkes især af klokkelyngens fine blomster og den blå klokkeensians takkede kronblade — og det af to grunde. Den blomstrende klokkelyng forsyner den med nektar, og klokkeensianen fungerer som opbevaringssted. Men hvad er det sommerfuglen skal opbevare her?
En overlevelsesplan
Når parringen har fundet sted, ser hunsommerfuglen sig om efter en klokkeensian der rager op i landskabet. Sommerfuglen sætter sig på blomsten og lægger nogle få kridhvide æg. Fire til ti dage senere udklækkes æggene, og det første de mellem to og seks små sommerfuglelarver gør, er at grave sig ind til deres spisekammer. Efter uafbrudt at have gnasket i sig i to-tre uger lader de sig dumpe ned på jorden.
Det er interessant at larven almindeligvis først forlader værtsplanten om aftenen. Det har stor betydning, for på det tidspunkt plejer to arter af myrer, som også findes i nationalparken, at forlade boet for at lede efter føde. Sommerfuglelarven lander lige netop på den sti de fødesøgende myrer benytter. Selv om larvens fald kan ligne det rene selvmord, er det et vigtigt led i dens overlevelsesplan. Hvad sker der så?
Inden længe opdager nogle røde myrer at vejen er spærret af en lækkerbisken. Hurtigt bugserer de larven hen i deres tue. Herinde bliver den behandlet som en æresgæst og lever trygt og komfortabelt hele efteråret og vinteren efter mottoet: ’Spis hvad du kan.’ Sommerfuglelarven har ikke meget på menuen at vælge imellem — myrelarver og deres vigtigste næringsmiddel, den føde arbejdermyrerne gylper op. Men myrerne får også deres del. De malker regelmæssigt blåfuglelarven for den eftertragtede honningdug som den producerer. Under puppestadiet bliver den ved med at udskille honningdug og andre sekreter som myrerne har en forkærlighed for — men derefter er det ved at være slut med den fredelige sameksistens.
Fra indbudt til ubuden gæst
Mens blåfuglelarven befinder sig i puppestadiet, begynder den at forvandle sig til en sommerfugl. Den færdige sommerfugl udklækkes og kommer til syne. Det er bemærkelsesværdigt at det almindeligvis sker tidligt på dagen. Hvorfor? Om morgenen er myrerne ikke så aktive, og i modsætning til tidligere, hvor blåfuglelarven lod sig falde ned på jorden, ønsker den ikke denne gang at vække sine værters opmærksomhed.
Hvis der kommer nogle myrer for at malke puppen, får de et chok når de opdager en fremmed vinget skabning i tuen, og går straks til angreb på den ubudne gæst. Den nyudklækkede sommerfugl haster derfor mod udgangen for at bevare liv og lemmer. Når den er kommet sikkert ud af tuen, skynder den sig op på en lille kvist, og myrerne afblæser forfølgelsen.
I denne sikre højde folder den vingerne ud og lader dem tørre. Nu, hvor den har levet cirka et år, kommer det store øjeblik hvor sommerfuglen bevæger vingerne for første gang. Og så letter den og flyver omkring på heden. I løbet af nogle dage vil den finde en mage, og snart vil den begynde at lede efter en stor blå klokkeensian. Det er nemlig på tide at tænke på den næste generation.
[Fodnote]
a To arter af disse blåfugle kan også iagttages i Danmark. Det er sortplettet blåfugl, der nu er meget sjælden, og ensianblåfuglen, som endnu findes lokalt på hedemoser i Jylland, hvor klokkeensianen vokser.
[Ramme på side 18]
Truet sommerfugl
Blåfuglen holder til på heden. I Vesteuropa fældede man for mange hundrede år siden de store skove så der fremstod hede. Før i tiden strakte den violette hede sig så langt øjet rakte og dækkede store dele af Belgien, Tyskland og Holland, men i dag er der kun spredte områder tilbage. Det har resulteret i at blåfuglen hastigt mister sine livsbetingelser. Af de 136 naturlige levesteder man kender til i Holland, er der i de sidste ti år forsvundet 57. Da blåfuglens fortsatte eksistens således er truet, har man nu føjet dens navn til Europarådets liste over truede sommerfugle.
For at sikre sig at Dwingelderveld-Nationalparken kan forblive et trygt hjem for blåfuglen, forsøger opsynsmændene i parken at opretholde hedeland ved at benytte samme landbrugsmetoder som man gjorde for hundreder af år siden. Ligesom før i tiden vandrer der hyrder og fåreflokke om på heden, og på markerne med mere hårdføre græsarter ser man atter kvæg. Når fårene og kvæget græsser, rydder de områder så hedelyng, klokkelyng og andre planter kan spire frem. (I øjeblikket vokser der omkring 580 forskellige slags planter i parken.) De blå sommerfugle i Dwingelderveld yder til gengæld deres — ved at vokse i antal. Denne største og mest betydningsfulde park med hede i Europa er generelt et meget yndet sted for sommerfugle. Her kan man se 60 procent af alle sommerfuglearter i Holland.
[Illustrationer på side 16]
En sommerfugl besøger en blå klokkeensian og lægger sine æg
[Illustration på side 17]
Røde myrer tager sig af puppen
[Kildeangivelse]
Myrer på side 16 og 17: Billeder af David Nash; www.zi.ku.dk/personal/drnash/atta/
[Illustration på side 17]
Rosenrød klokkelyng
[Illustration på side 17]
Gul benbræk
[Illustrationer på side 18]
Får og kvæg er med til at genoprette sommerfuglens levesteder