„Et af naturens mesterværker“

SÅDAN omtaler en sydafrikansk videnskabsmand elefantens snabel. Med denne muskuløse forlængelse af snuden der ikke indeholder en eneste knogle, kan elefanten suge fire liter vand op og derefter sprøjte det ind i munden. Uden snabelen ville dette kolossale dyr være nødt til at lægge sig på knæ hver gang det skulle drikke. Det er også kun takket være sin snabel at elefanten kan æde godt 230 kilo grønt om dagen. Dette organ har så stor betydning at hvis det skulle blive såret alvorligt, er elefanten i fare for at sulte ihjel.

Men snabelen kan bruges til meget andet. Med den kan elefanten for eksempel trompetere for at advare, kærtegne ungen eller smække den når den er uartig; og ofte bruger elefanten sin snabel til at sprøjte vand eller mudder på kroppen med. Mudderet beskytter sandsynligvis skindet mod varmen og insekterne. Hvorfor stikker elefanten nogle gange snabelen i vejret ligesom et periskop? Det gør den for at bestemme vindretningen og opfange lugten af en eventuel ubuden gæst. Men ud over at den alsidige snabel er et meget fintmærkende føleorgan, er den som sagt også en forlængelse af snuden. Den nu afdøde Jim Williams nævner i sin bog Elephant Bill flere interessante måder hvorpå elefanterne bruger deres snabler.

„Hvis det klør et sted på kroppen og snabelen ikke kan nå derhen, er det ikke altid elefanten gnubber sig op ad et træ; nogle gange tager den en lang kæp og kradser sig med den i stedet. Og hvis kæppen ikke er lang nok, giver den sig til at lede efter en anden.

Hvis der er jord på rødderne af det græs elefanten trækker op, slår den græstotten mod foden indtil jorden er rystet af, og hvis der er vand i nærheden bliver græsset vasket, før elefanten stikker det i munden“.

I over 20 år havde Jim Williams som dyrlæge til opgave at tage sig af elefanter der var dresseret til at transportere træ i de burmesiske teakskove. Nogle gange mislykkedes det for ham at skjule medicinen i en syg elefants foder. Han fortæller at den ved hjælp af sin snabel „kan få fat i en pille (på størrelse med en aspirintablet) der er gemt i en tamarindefrugt på størrelse med en cricketbold, som om den ville sige: ’Mig kan du ikke narre.’“

Han siger videre: „Elefanter kan også med langt større behændighed end mennesker med deres to hænder, flå en slyngplante, som for eksempel efeu, af et træ. Det skyldes at snabelen er mere fintfølende.“

Prøv derfor næste gang du ser en elefant i en dyrepark eller i en zoologisk have at gøre som dr. Gerrie de Graaff foreslår i det afrikanske naturtidsskrift Custos: „Betragt dyret med den ærbødighed og respekt det fortjener og giv dig tid til at studere et af naturens mesterværker i aktion — elefantens snabel.“ Men hvem tilkommer egentlig æren for et så enestående og alsidigt organ? Den tilkommer Jehova Gud, der ifølge Bibelen ’skabte jordens vilde dyr efter deres arter’ og så at ’alt hvad han havde frembragt, var virkelig godt’. — 1 Mosebog 1:25, 31.