Vi betragter verden
En hel ’nation’ af døde
„De dødes nation.“ Dette er en betegnelse for alle dem hvis død er forvoldt af andre mennesker gennem krige, politiske voldshandlinger og lignende, brugt i en artikel i JAMA (Den Amerikanske Lægeforenings tidsskrift). Der er nu „cirka hundrede millioner indbyggere“ i denne „nation“, og „væksten begyndte for alvor i 1914“. Hvis vi definerer „krig“ som en væbnet konflikt hvori en eller flere regeringer er indblandet og som årligt kræver 1000 eller flere dødsofre, så „har der været 471 krige siden omkring år 1700, og de har berøvet mindst 101,6 millioner mennesker livet,“ skriver JAMA. „Over 90% af disse dødsfald er indtruffet i det 20. århundrede.“
Op gennem historien har cirka 50 procent af dem der er faldet under krigene været civile, men i 1970’erne steg tallet til 73 procent, og nu i 1980’erne drejer det sig om 85 procent. Årsagen til disse mange dødsfald er nationalisme, som resulterer i „internationalt og civilt anarki“ under „nutidens system af nationalstater“, hedder det i artiklen. Nationalismen får også landene til at „forsvare drab på deres egne indbyggere“ med en påstand om at disse ’truer landets suverænitet’. Artiklen i JAMA kaldte dette forhold for „det 20. århundredes forfærdeligste svøbe“, og sammenlignede antallet af dødsfald der er forvoldt af andre mennesker, med „antallet af dem der før i tiden døde af epidemiske sygdomme“.
Farlig musik
Bilister kan blive aggressive hvis de lytter til musik med genkendelig tekst, hævder en musikforsker fra Vestberlin. „Årsagen er at begge hjernehalvdele (venstre side registrerer tale, mens højre side registrerer musik) engageres samtidig,“ forklarer den tyske avis Süddeutsche Zeitung. Det er bedst at lytte til instrumentalmusik, eller til sange på et fremmedsprog som man ikke forstår. Undersøgelsen viser imidlertid at musikkens lydstyrke også har indflydelse på kørselen: Jo højere musikken er, jo mere belastes føreren.
’Sværd smedes til sværd’
„INF-traktaten (Intermediate-Range Nuclear Forces)“, der sidste år blev underskrevet af De Forenede Stater og Sovjetunionen, „reducerer ikke antallet af kernevåben i nationernes arsenaler med et eneste,“ skriver Parade Magazine. Traktaten kræver at 2612 missiler tilintetgøres, men begge sider „har lov til først at fjerne disse missilers atomsprængladninger og at overføre dem til nye våbensystemer . . . eller at lave dem om så de kan bruges til artilleriprojektiler eller forskellige bombetyper.“ Dette svarer nærmest til at „sværd smedes til sværd“, og det betyder at „der på langt sigt ingen fremskridt er sket med hensyn til nedrustning,“ skriver den engelske avis Manchester Guardian Weekly. At spaltbare materialer kan genanvendes til en „ny generation af våben“ er „præcis det modsatte af hvad vi håbede at opnå gennem en nedrustningsaftale“.
Kirkelove ændres
„Church of God, Amerikas ældste pinsekirke, har besluttet at det kan være foreneligt med personlig hellighed at bære smykker, bruge kosmetik eller endda gå i biografen,“ skriver The Christian Century. Dette er en radikal ændring af kirkens moralkodeks, der blev formuleret i 1911, og som desuden forbød kort hår til kvinder og svømning med medlemmer af det modsatte køn som man ikke var i familie med. Hvorfor har kirken ændret sine love? Artiklen oplyser at kirken har haft vækst i udlandet, „og restriktionerne angående udseende og adfærd er ikke blevet forstået i bysamfund og fremmede kulturer“. I Atlanta, hvor Church of God har 9200 medlemmer, „indbydes genfødte teenagere til at lytte til kristne rockorkestre i kirkens auditorier fredag aften“.
Metalmani
Røvere er bogstavelig talt ved at „demontere Amerikas hovedveje“ fordi prisen på aluminium er mere end tredoblet siden 1986, skriver The Wall Street Journal. I deres iver efter at få udbytte af de opskruede priser stjal tyve i 1987 for over 200.000 dollars materialer fra Californiens hovedveje. Skilte og autoværn af aluminium er blandt det der stjæles og sælges som skrot for godt 1 dollar kiloet. Også dele af militærets bombefly, rør fra kunstvandingsanlæg, aluminiumsbeklædning fra ubeboede huse og stilladser fra byggepladser er blevet meldt stjålet. The Wall Street Journal citerer en talsmand for et trafikselskab i Illinois for at have sagt: „Hvis [politiet] ikke når meget hurtigt frem til ulykkesstedet efter at én har væltet en lysmast, så forsvinder [lysmasten] også.“
Radiomærkede bier
Insektforskere har planlagt at montere bittesmå radiosendere på en sværm af afrikanske „dræberbier“ for at kunne følge dem på deres vej nordpå fra Mexico mod De Forenede Stater. Amerikanske ingeniører har fremstillet en mikroprocessor der er så lille at den kan monteres på ryggen af en bi, og denne vil sætte videnskabsmændene i stand til „at følge en bis bevægelser på en afstand af en til to kilometer,“ skriver New Scientist. En modtager der styres af et hold videnskabsfolk vil opfange de infrarøde signaler fra den lille sender, så man kan følge biernes kurs og advare befolkningen i området. Det forventes at den færdige sender vil komme til at veje cirka 35 milligram — omtrent halvdelen af hvad en almindelig honningbi kan bære.
Automatisk fåreklipning?
Efter elleve års forskning og udgifter på 4 millioner dollars er det lykkedes for videnskabsfolk ved University of Western Australia at udvikle en fuldautomatisk fåreklipper, skriver The Sydney Morning Herald. Denne robot kan klippe et får lige så hurtigt som en øvet klipper — på cirka fire minutter. „Den består af en klippearm der er udstyret med følere som ’aflæser’ omridset af hvert enkelt får,“ fortæller avisen. Dyret „holdes godt fast i et stativ der flytter det under klipningen, så det står rigtigt“. Det siges at være så anstrengende at klippe får at en der skal klippe i længere tid, skal være „i olympiadeform“. Prototypen er på vej, og i 1992 vil robotterne måske være til salg — for 400.000 dollars (2,8 millioner kroner) stykket. En talsmand for en australsk fagforening siger at fåreklipperne stiller sig „meget tvivlende“ over for om de vil blive erstattet af robotter.
Behandling af galdesten
Efter ti års forsøg har den amerikanske sundhedsstyrelse godkendt en pille der kan opløse de fleste galdesten, meddeler New York Post. Ved forsøg har stoffet, der kaldes ursodiol, vist sig effektivt over for „60 til 70 procent af patienterne med kolesterolgaldesten“ — og det har ikke givet bivirkninger. Det kan være nødvendigt at patienten tager stoffet i et helt år, hvilket vil koste 1400 dollars. Til sammenligning oplyser New York Post at „en galdestensoperation kan koste 10.000 dollars“.
Særlige velsignelser
Hvert år finder der en særlig begivenhed sted i kirken St. John the Divine i New York City — dyr bliver velsignet. Blandt de dyr den episkopale biskop, Paul Moore, har velsignet, er en kalkun, en ørn, en pythonslange, en fisk, en lama, en vaskebjørn, en skildpadde og en elefant der vejede 3600 kilo. Han har endda velsignet ti milliarder alger i en flaske! Skikken skyldes at Frans af Assisi ifølge legenden forkyndte for fugle. Hvert år tager i hundredvis af mennesker deres kæledyr med hen i kirken for at de kan blive velsignet.
Nummer otte i rummet
Den vellykkede opsendelse af Israels første rumsatellit betyder at landet er nummer otte i rummet. (De syv andre er De Forenede Stater, Sovjetunionen, Frankrig, Kina, Japan, Indien og Storbritannien.) Den israelske satellit, kaldet Ofek-1, skal indsamle videnskabelige data om jordens magnetfelt og forholdene i rummet.