Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 8/2 s. 3-4
  • Er paven ufejlbar?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er paven ufejlbar?
  • Vågn op! – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Godt dækket ind
  • Hvad katolikkerne mener om pavens ufejlbarhed
    Vågn op! – 1989
  • Paven er ikke ufejlbarlig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • Om pavens ufejlbarlighed
    Vågn op! – 1973
  • Kirkens syn på kønsliv og ægteskab
    Vågn op! – 1986
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 8/2 s. 3-4

Er paven ufejlbar?

’KATOLICISMENS sejr over rationalismen afhænger af dette dogme,’ skrev det jesuitiske tidsskrift La Civiltà Cattolica i 1870, da dogmet om pavens ufejlbarhed var blevet proklameret af Det Første Vatikankoncil.

I katolsk teologisk sprogbrug er „et dogme“ en læresætning der „har absolut værdi og er uomstødelig“. Den nøjagtige ordlyd af dogmet om pavens ufejlbarhed er:

„Det [er] en af Gud aabenbaret Trossætning, at den romerske Pave, naar han taler ex cathedra, d. v. s. naar han i Udøvelse af sit Embede som alle Kristnes Hyrde og Lærer ifølge sin apostolske Myndighed fastslaar en Lære om Tro og Sæder, der bør anerkendes af hele Kirken . . ., gennem den guddommelige Bistand, der er lovet ham i den salige Peter, forføjer over den Ufejlbarhed, som den guddommelige Forløser har villet, at hans Kirke skulde være udrustet med til at fastslaa Lærdomme om Tro og Sæder, og derfor er saadanne Bestemmelser af den romerske Pave i sig selv irreformable, ikke først gennem Kirkens Tilslutning.“ — Grundrids af Dogmehistorien af Jens Nørregaard.

Godt dækket ind

Denne formulering virker uforståelig på mange, og ifølge en tysk teolog, afdøde August Bernhard Hasler, er den desuden temmelig vag. Han kaldte udtrykket ex cathedra uklart og svævende, og sagde at „man så godt som aldrig kan sige hvilke afgørelser der skal betragtes som ufejlbare“. En anden teolog, Heinrich Fries, finder formuleringen „tvetydig“, mens Joseph Ratzinger indrømmede at dogmet har givet anledning til megen „uoverskuelig polemik“.

Hasler mente at „begrebets uklarhed“ giver rum for både en omfattende anvendelse af dogmet i den hensigt at øge pavens magt, og for en mere begrænset fortolkning, ud fra hvilken man altid kan hævde at lærepunkter der har vist sig forkerte, ikke hører til pavens såkaldt ufejlbare „magisterium“, det vil sige læremyndighed. Ved hjælp af dette dogme er kirken med andre ord godt dækket ind i en hvilken som helst situation.

Dogmet om pavens ufejlbarhed indebærer at paven, skønt han begår fejl som alle andre mennesker, er ufejlbar når han definerer en tros- eller morallære ex cathedra, det vil sige som hyrde for den romersk-katolske kirke.

Hvad mener katolikkerne selv om dette dogme?

[Illustration på side 4]

Pave Pius IX gennemtrumfede dogmet om pavens ufejlbarhed i 1870

[Kildeangivelse]

Culver Pictures

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del