Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 22/4 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1989
  • Lignende materiale
  • Din egen regnbue
    Vågn op! – 1989
  • Regnbue
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1989
  • Forældre der har læst på lektien
    Vågn op! – 1988
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 22/4 s. 30

Fra vore læsere

Regnbuen I jeres artikel „Din egen regnbue“ (8. januar 1989) overraskede det mig at I helgarderer jer ved at sige om eksperterne: „Der er dog uenighed om hvorvidt indigo skal medregnes.“ Der burde have stået at „alle fysikere udelader indigo“. Da Isaac Newton opdagede at man ved hjælp af et prisme kunne spalte hvidt lys, opregnede han seks farver, men kirken indvendte at seks er et ondt tal og fik ham til at udtale at dette det smukkeste tegn fra Gud til mennesker måtte have bestået af syv farver, da syv er et helligt tal.

J. F., Skotland

J. F.’s historiekommentar er interessant. Vi kan måske tilføje at „The New Encyclopædia Britannica“ (1987), hvis medarbejderstab sandsynligvis indbefatter fysikere, oplyser at de enkelte buer i regnbuen består af farverne violet, indigo, blå, grøn, gul, orange og rød. — RED.

Forældres lektier Jeg er netop blevet færdig med at læse „Forældre har også lektier for!“ (8. september 1988) Artiklen var lige hvad jeg trængte til. Jeg er 27 og har en dreng på 4. Forældre går somme tider så højt op i deres arbejde at de ikke har tid tilovers til at lege med deres børn eller blot være sammen med dem. Men takket være jeres artikel er jeg fra nu af besluttet på at tage mig tid til min dreng. Til at begynde med bliver det måske kun ti minutter ad gangen, men jeg ved at det vil være indsatsen værd — mit barn betyder mere end alt andet.

A. F., Italien

Som lærer satte jeg pris på de gode artikler. Lærere har brug for forældrenes samarbejde med hensyn til disciplin, og vi må kunne regne med deres opbakning. De fleste forældre har for travlt til at konferere med lærerne. De går ud fra at lærerne overtager forældrehvervet og skyder ofte skylden på dem når noget går galt. Jeres artikler gav forældre mange gode forslag til hvad de kan gøre, ved at engagere sig og frem for alt ved at lade barnet forstå at de interesserer sig for dets skolegang. Atter en gang tak for at I har henledt forældres opmærksomhed på dette problem og på løsningen. Lærerne behøver forældrenes støtte!

R. N., USA

Jeg er formand for skoleforeningen ved La Cumbre Junior High School. Den artikelserie De har udgivet om skoler, forældreansvar og så videre, vil jeg gerne stille til rådighed for forældrene. Vi har mange der trænger til at læse noget sådant.

G. B., USA

Illustrationer Fotografiet på side 2 i Vågn op! for 8. juli 1988 er idérigt og virkningsfuldt. Som kunstmaler lægger jeg mærke til format, farve og formgivning, og jeg finder jeres illustrationer fremragende! Også det grafiske følger godt med tiden. Illustrationsmaterialet fuldender de meget oplysende artikler og giver én lyst til at læse dem. Som med enhver appetitvækkende ret „smager“ øjnene først.

E. S., USA

Jeg læste titlen på forsiden (22. august 1988), betragtede billedet af det bekymrede barn der iagttog kernevåbenødelæggelsen, og bladede om. Ord var overflødige! De to billeder gør virkelig indtryk. Her er et blad der med blot to billeder kan indgive mange børn håb, sandt håb.

V. K., USA

En forsinket tak for artiklen „Hvad stiler den katolske kirke i Indien imod?“ i Vågn op! for 22. september 1987. Dengang gik jeg stadig stærkt ind for kirken, men så kom Jehovas vidner på besøg, og jeg begyndte at tvivle. Billederne i artiklen åbnede virkelig mine øjne. Nu går jeg helt og holdent ind for Jehovas Vidner. Mange tak.

A. L., Vesttyskland

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del