Fra vore læsere
„Smagfuld“ artikel
Jeg vil gerne takke jer for artiklen „Grøntsager — tilberedt på kinesisk“. (8. maj 1988) Jeg har prøvet at følge forslagene i artiklen, og min familie var fuld af lovord. Jeg håber I vil bringe flere af den slags „smagfulde“ artikler!
R. G. O., Brasilien
Skal jeg løbe hjemmefra?
I artiklen „Hjælper det at løbe hjemmefra?“ (22. marts 1988) fokuserer I som sædvanlig på de højtudviklede samfund. Hvornår begynder I at få øje på de mindre begunstigede samfund, for eksempel de afrikanske? Jeres forslag til en løsning på problemet forekom mig snæversynet og diskriminerende. I glemte at understrege at problemet skyldes de materialistiske tendenser og ambitioner nogle forældre har. Jeg ved hvad jeg taler om. For et par år siden, da jeg havde masser af penge på lommen, var jeg mine forældres kæledægge, men da omstændigheder gjorde at jeg løb tør for penge, foragtede de mig. Kort fortalt var det min mor der ødede mine penge væk. I burde klart og tydeligt fordømme den materialistiske indstilling nogle forældre har.
T. T., Nigeria
Den omtalte artikel var den anden i en serie om børn der løber hjemmefra. Den første artikel (22. februar 1988) nævnte at forholdene i et hjem kan være uudholdelige, og at problemerne til tider skyldes forældrene. „Vågn op!“ forsøger at bevare et internationalt anstrøg. Forsideartiklerne i numrene for 8. marts 1987 og 22. juni 1988 behandlede afrikanske problemer og byggede på afrikansk kildemateriale. Det samme gælder mange enkeltstående artikler. — RED.
Jeg håber at alle unge læser artiklerne i serien „Unge spørger“. Jeg kunne især godt lide artiklen „Skal jeg løbe hjemmefra?“ (22. februar 1988) Jeg havde overvejet at gøre det, men jeg ændrede mening.
C. H., De Forenede Stater
Vågn op! værdsættes
Som fast læser af Vågn op! er jeg fuld af beundring for den glimrende måde hvorpå De fremlægger problemerne så de bliver forståelige for alle. Dette er yderst usædvanligt i såkaldt intellektuelle kredse. Jeg beundrer også Deres gavmildhed, Deres ønske om at bidrage til menneskenes lykke uden at tjene på det — for Deres publikationer sælges jo så godt som uden fortjeneste, og De optager ikke kollekt som mange andre.
Dr. med. J. B., Frankrig
Jeg er 16 år og muslim, men jeg kan godt lide at læse jeres interessante artikler til unge og deres forældre. Jeg ville ønske at flere på min alder ville undersøge hvad I har at sige. Jeres bøger gør det lidt mere udholdeligt at være alene hjemme en aften. Tak fordi I også tænker på os unge.
F. R., De Forenede Stater
Jeg sætter stor pris på at I orienterer læserne om alle livets problemer, og at I giver så god vejledning. Alle andre trossamfund har modstridende læresætninger, men jeres publikationer modsiger aldrig hinanden. De er logiske og, frem for alt, nøjagtige. Til min glæde føler jeg at mit liv lidt efter lidt bliver bedre, efterhånden som jeg lægger min hidtidige tomme livsform bag mig og tillægger mig en der er meningsfyldt.
M. O., Japan