Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 8/5 s. 9-11
  • Er der håb om en økonomisk bedring?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er der håb om en økonomisk bedring?
  • Vågn op! – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En der kan styre verdensøkonomien
  • En økonomisk genrejsning i sigte
  • Hvad skyldes de stigende leveomkostninger?
    Vågn op! – 1989
  • Er det muligt at få et retfærdigt økonomisk system?
    Flere emner
  • Stigende priser — de menneskelige omkostninger
    Vågn op! – 1989
  • Snart vil ingen længere være fattig!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 8/5 s. 9-11

Er der håb om en økonomisk bedring?

Under den franske konge Ludvig XVI’s regering skal hans dronning, Marie-Antoinette, engang have spurgt den kongelige finansminister: „Hvad vil De gøre ved underskuddet, hr. minister?“ Hans svar lød: „Intet, madame. Det er for stort.“

SKØNT tiderne har forandret sig, synes dette specielle livssyn stadig at være på mode. Både statsmænd og økonomer klager over den enorme internationale gæld, den alvorlige økonomiske ubalance mellem rige og fattige lande, og den forfærdelige fattigdom mange steder i verden. Men man gør kun lidt, om overhovedet noget, ved det — problemerne er for store. Er det sandheden om den økonomiske situation?

Ordet „økonomi“ kommer fra det græske ord oikonomos, som betyder en hushovmester eller husholder. Verdens økonomi har altså at gøre med den måde hvorpå verdens „hus“ bliver styret. Hvordan styres det?

Lad os som eksempel forestille os at jorden er et boligkvarter og de enkelte nationer beboerne. En af de rigeste beboere er en uforbederlig ødeland og skylder penge både her og der, men da han er kreditorernes bedste kunde tøver de med at lægge pres på ham for at få ham til at betale. Nogle af de fattigere familier har så stor gæld at de må låne penge blot for at betale de høje renter på deres lån. Faderen i den fattigste familie i kvarteret spiser og drikker sammen med sine venner, skønt flere af hans børn sulter.

De mere velstående familier lever godt og smider meget af maden ud. De ofrer flere penge på deres kæledyr end de fattige familier har råd til at bruge på deres børn. Fra tid til anden holder man beboermøder for at tale om alle kvarterets problemer, men der bliver tilsyneladende aldrig gjort noget for at afhjælpe dem. Spændingen mellem de rige og fattige familier vokser. Der er tydeligvis noget fundamentalt forkert ved den måde hvorpå dette boligkvarter styres.

En der kan styre verdensøkonomien

Til en god ledelse hører en god moral. Som vi har set bidrager selviskhed og begærlighed hos nationer, erhvervsvirksomheder og enkeltpersoner i høj grad til den økonomiske krise, navnlig i de fattige lande. Økonomisk uretfærdighed er i virkeligheden kun én side af en uretfærdig samfundsordning.

Der findes ingen lette løsninger. Problemerne er for alvorlige til at de kan løses af ét land, og der findes intet internationalt organ med den nødvendige magt til at løse dem. Verdens ledere er desuden blevet kritiseret for at mangle den politiske vilje til at tage rigtig fat på dem.

Ikke desto mindre beretter historien om en hersker der var specielt interesseret i de økonomisk dårligst stillede og som indførte særlige love for at beskytte dem og sørge for dem.

Denne hersker var Gud selv, som for 3500 år siden udfriede israelitterne fra Ægypten og som mirakuløst forsynede dem med manna under deres 40 års ørkenvandring. Som deres usynlige konge sørgede han for at alle havde nok. — 2 Mosebog 16:18; jævnfør Andet Korintherbrev 8:15.

Senere, da israelitterne var kommet ind i det forjættede land, beskyttede gudgivne love de fattige. De der var kommet i nød kunne få rentefri lån. De fattige kunne samle det der blev efterladt på markerne, i frugthaverne og vingårdene, idet ejerne skulle efterlade noget til dem. Gud befalede endvidere at de mere velhavende israelitter ’gavmildt skulle åbne deres hånd for den nødlidende i landet’. — 5 Mosebog 15:7-11.

Gud ledede Israels hus på en sådan måde at hele nationen ville have fremgang hvis folket adlød hans bud. De der regerede på hans vegne, som for eksempel kong Salomon, skulle efterligne hans eksempel. Salmisten bad således for kong Salomon: „Måtte han dømme folkets nødstedte retfærdigt; måtte han frelse den fattiges sønner,“ for, som han sagde: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, . . . deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ — Salme 72:4, 12-14.

Alligevel forudsagde Gud senere i sit ord at der ville opstå en akut økonomisk krise. Bibelen beskriver de vanskelige økonomiske forhold der til sidst ville hjemsøge menneskeheden: „En hel dagløn for et brød.“ (Åbenbaringen 6:6, Weymouth, femte udgave) Det er præcis den situation mange af verdens fattige i dag befinder sig i. En hel dagløn er ikke engang nok til at betale et enkelt måltid mad.

En økonomisk genrejsning i sigte

Den eneste løsning på denne sørgelige tingenes tilstand blev understreget af nobelpristageren Willy Brandt: „Der må være en voksende erkendelse af at de fattige og rige lande . . . er knyttet sammen af deres fælles interesse i at overleve, og at man kun kan løse problemerne ved en langsigtet og verdensomfattende indsats.“

Det er netop hvad Gud har i tanke: En langsigtet og verdensomfattende indsats. I modsætning til jordiske herskere har Gud både viljen og evnen til at udvirke en verdensomspændende økonomisk genrejsning.

I den ovennævnte profeti om de økonomiske vanskeligheder omtalte han den hersker som han har udnævnt, en hersker som er i stand til at afhjælpe situationen. Han beskrives som en rytter på „en hvid hest“ der ’rider ud for at sejre’. Denne rytter er ingen anden end Jesus Kristus, der om kort tid vil „fuldende sin sejr“ ved at udvide Guds riges herredømme så det bliver den eneste regering over menneskeheden. Denne regering, Guds rige ved Jesus Kristus, er det middel hvorved Gud vil afhjælpe den økonomiske krise, såvel som andre ulykkelige forhold. — Åbenbaringen 6:2; jævnfør Daniel 2:44.

Under denne rigsregering, der i Esajas’ profeti omtales som „nye himle“, vil Guds løfte blive virkeliggjort: „De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel.“ „Mine tjenere skal spise. . . . Mine tjenere skal drikke. . . . Mine tjenere skal fryde sig.“ — Esajas 65:13, 14, 17, 23.

De millioner der i dag slider til ingen nytte kan hente trøst fra disse ord. I Guds nye verden vil deres børn ikke blive berøvet de vigtigste fornødenheder på grund af rædsler eller ulykker der skyldes økonomiske vanskeligheder. I stedet for at bekymre sig over leveomkostningerne vil man fryde og glæde sig over livet.

Hvis du mener at sådanne løfter blot er en utopisk drøm, vil vi opfordre dig til at tale med Jehovas vidner næste gang de besøger dig. De vil med glæde vise dig ud fra Bibelen hvorfor vi kan stole på Guds løsning på den økonomiske krise.

[Illustration på side 10]

I Guds nye verden vil der ingen sultende eller fattige være

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del