Alpeblomsternes forbløffende overlevelsesevne
DE HØJE tinder, den forfriskende luft og det uspolerede landskab tiltrækker hvert år millioner af ferierende der søger tilflugt i bjergene, borte fra hverdagens trængsel og jag. Bjergnaturens skønhed viser sig både i det små og i det majestætiske, på nært hold såvel som i det fjerne.
Sidst på foråret og om sommeren dækkes bjergskråningerne af alpeblomster i alle mulige nuancer, og den tørre græsbund forvandles til et tæppe i blåt, rødt og gult. Denne alpeflora findes i bjergområder over hele jorden, lige fra højder på over 5500 meter i Himalayabjergene og ned til havoverfladen i Alaska og andre kolde områder.
Alpeblomster er strengt taget den del af floraen der vokser over trægrænsen, men ofte bruges betegnelsen „alpe-“ også om bjergblomster som findes i skove og på enge længere nede.
Det der gør alpeblomsterne så enestående er deres evne til at klare ekstreme klimaforhold som andre planter ikke kan modstå.
Livet på toppen er hårdt
Ekstreme temperaturforhold. Nogle alpeblomster må klare sig under helt ekstreme temperaturforhold. Højt oppe i bjergene kan temperaturen falde mellem 15 og 20 grader celsius i løbet af natten. De planter der vokser på klippeflader kan i løbet af 24 timer blive udsat for temperaturudsving på op mod 70 grader. Særlig om vinteren kan temperaturen falde kraftigt.
Mange alpeblomster overlever ved at klynge sig tæt sammen ved jordoverfladen, hvor temperaturen ikke falder så kraftigt. Andre klarer sig ved hjælp af en frostvæske: Deres saft indeholder en høj koncentration af visse salte som sætter dem i stand til at overleve ved temperaturer der ville slå de fleste andre planter ihjel. I kraft af denne indre kemi kan en af de alpine arter trives mere end 1900 kilometer nord for polarcirkelen.
Vandmangel. Det meste af året falder der forholdsvis store mængder nedbør i bjergene, men det er som sne. Vandet er derfor ikke tilgængeligt for planterne før sneen smelter. Nogle bjergplanter må således klare sig uden vand i seks måneder eller mere. Mange af dem kan oplagre vandet ligesom ørkenplanter.
Når sneen begynder at smelte om foråret opstår endnu et problem: så er der for meget vand! Derfor trives mange alpeblomster bedst på skråninger hvor vandet hurtigt løber væk. De alpine planter må skynde sig at blomstre under den korte sæson, mens der er vand nok og temperaturen er højere. Nogle udvikler så megen varme under spiringen at de kan trænge gennem sneen og blomstre før den er smeltet helt væk.
Stærk blæst. Bortset fra de fysiske skader som stærk blæst kan forvolde, mindsker den også luftfugtigheden og bidrager til jorderosionen. Nogle alpeplanter er beskyttet ved at de vokser i pudelignende buske, mens andre vokser helt nede ved jorden.
Skadeligt ultraviolet lys. På samme måde som ultraviolet lys kan skade ens hud hvis man er uforsigtig, sådan kan det også skade alpefloraen. Det bevirker først og fremmest at planterne vokser langsommere og at alpeblomster har tendens til at blive betydeligt mindre end beslægtede arter der vokser i lavere højde.
Under disse ekstremt vanskelige betingelser kan alpeblomsterne imidlertid regne med uvurderlig assistance fra to hjælpere!
Sne. Sneen danner et isolerende tæppe som beskytter blomsterne mod de lave temperaturer og isnende vinde i vintermånederne. I et område fandt man at det under et snelag på 50 centimeter var 15 grader varmere end på overfladen. Sneen udgør også et enormt vandreservoir som bliver tilgængeligt om foråret, netop på det tidspunkt da planterne har mest brug for vandet til fornyet vækst.
Tågedis. Den tågedis som både bjergvandrere og bjergbestigere frygter, hjælper alpeblomsterne ved at holde luften fugtig. Samtidig opbløder tågen det stærke sollys så der falder et mere ensartet diffust lys, også de steder der ellers ligger i skygge.
Slap af og nyd blomsterne
Hvor kan man finde alpeblomster? Næsten alle vegne i bjergene. Nogle er små, og dem opdager man ikke ved et flygtigt blik. Men hvis man tager sig tid til at kigge nærmere på de højereliggende bjergskråninger vil man ofte få øje på en mængde små, henrivende blomster i dejlige farver. Nogle steder kan en hel græsgang være dækket af samme blomsterart, mens der på engene kan være en mængde forskellige blomster hvis farver danner en uforglemmelig mosaik. I hver en sprække og spalte vælder alpeblomster frem som ved hjælp af særlige rødder kan klamre sig til bittesmå revner i klipperne.
Med en blomsterbog i hånden er det ikke svært at bestemme de enkelte blomster, og det vil gøre oplevelsen endnu større. Ved at tage sig tid til at iagttage disse blomster vil man få yderligere indtryk af den enestående skønhed der findes i bjergene. Denne storslåede blomsterudsmykning minder os om salmistens ord: ’Lovsyng Jehova . . . I bjerge og alle I høje.’ (Salme 148:7, 9) I sin visdom har den store Skaber beklædt selv bjergene med smukke blomster, ligesom ørkenerne og de frodige sletter.